Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - S ... - Š ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Sævdnja.
bagjel, Matth. 27, 45; læi dego sævd
njadvuotta calmidam oudast, der var som
en %aage for mine Aine,
Sævdnjanet, v. n. — sevnjudet.
Sævdnjat, sævnjam, v. n. (min. us.) visui
obscurum se exhibere, vise sig sort, se
sort ud.
Sæve-bælle, -bæle, s. = sæppe.
Sævlas, -laca, ,s. 6?erø. (sævlla) Übet Sold,
Sævlasuttet, v. fad. (sævlasuvvat) lade blive
sigtet.
Sævlasuvvat, -suvam, v. subj. (sevllit) cri
brari, blive sigtet.
Sævlla, sævla, s. cribrum, Sold, ©igle.
Sævlle, sævle, s. — sævlla,
Sævlledet, v. cont. (sevllit) holde paa at ftgte.
Sævllestet, v. n. (— sævllot) cribrari, siates,
gaa gjennem Sold.
Sævllo, sævlo, 5. = sævlla.
Sævllot, sævlom, 1) v. a. cribrare, sigte.
2) v. n. cribrari, sigtes, gaa igjennem Sold.
Sævlon, sævllon, s. — sævlla.
Sævnjas, -njaca, s. fsævdnjad) tenébrae noc
tis, den morke Tid af hatten; sævnjacest
son bodi, han kom i Morke, medens det var
mprkt, fprend det endnu begyndte at lysne.
Sævnjaset, v. aestim. (sævdnjad) nimis ob
scurum habere, anse for altfor mprft; im
arva vuölgget, sævnjasam mon, jeg vover
ikke at reife, jeg anser det for altfor møiit.
Sævnjatet, v. a. (sævdnjad) opacare, ftaa
i Lyset for, stygge for ; ale sævnjat muo!
staa ikke i Lyset for mig!
Sævqjed, adj. B. = sævdnjad.
Sævtaiduttet, v. fad. (sævtaiduvvat) forsyne
med Agn.
Sadda.
Sævtaiduvvat, -duvam, v. subj. («elite) blive
forsynet med Agn,
Sævtastallat, -stalam, v. n. (sækte) benytte
Slate, have State ude, sysle med Aate.
Sævtaset, v. fr. (sæktet) gjentagende, i Mag
hente ©ne til ©mettning til Husbrug.
Sævtes, sæktas, s. res ad escam idoneae,
Ting, som kan bruge§ til Agn.
Sævtestet, v. dem. (sæktet) som snarest hente
©ne til ©mettning til Husbrug.
Sævtetuttet, v. fad. (sævtetuvvat) berove,
lenfe for Agn.
Sævtetuvvat, -tuvam, v. subj. (sævtetæbme)
blive üben Agn, blive lens for Agn.
Sævtetæbme, -tærne, adj. »ebf.-tes, (sækte)
som ei har Agn, agntøg.
Sævtotet, v. fad. (sæktot) [1) lade crgne. 2)
lade sig cegne, kunne ægnes.
Sævva, 5. Sy. mare, Hav.
Sævvatallat, -talara, v. neutr. pass. (sæv
vet) blive vinket hen, bort.
Sævvelet, v. subit. (sævvet) i Hast vinke,
tilvinke, vinke en Gang.
Sævvet, sævam, v. a. n. nuere, MM signi
fka/re,x>VKtt, tilvinke, vifte; 8. gænge lusas
daihe si’it, vinke nogen til sig eller bort;
si sevve sin bivddo-gnimidasasek, Lue.
5, 7; 8. linin, vifte med et Sørflcebe; mi
sevimek sigjidi min maijemus ærrodær
vuodaidæmek, vi tilvinkede dem vor fidste
Asskedshilsen (jfr. taippot).
Ekstase, Henrykkelse.
Söbmohet, v. n. Sv. in extasi esse, »ære
t)enri)lt, ikke vide hvad man gjør af ©Iræl,
Forundring etc.
8.
Sabardet, v. n. indistincte loqui, pludre, tale
utydeligt (— soabardet, slubbardet, dom
parastet, duntartet).
Sabased 1. sabäsed, sabsed, sabbesed, sob
sed, v. a. R. amare, elske.
Sabmahet 1. -let, v. n. Kn. laetari, gtæbe sig.
Sabmar, s. (dial.) — simer.
Saddadallat, -dalam, v. cont. (saddadet) söge
at faa til at vokse eller gro.
Saddadet, v. a. (saddat) fructum edere,
frembringe, bære Frugt; saddadeket jorg
galusa dokkalas saddoid! Matth. 3, 8;
stokkum muorra saddad gælbotes sad
doid, Matth. 7, 18.
Saddakættai, 1) c«,’. v&rb. (saddat) uden at
blive, vokse, ste, hcende. 2) nc?/.vedf. -kættes,
usodt, uskeet.
Saddalet, v. dem. (saddat) vokse lidt, som
fnareft; son læ dimacest væhas saddalam
ei. saddastam, han har vokset lidt siden ifjor.
Saddam, s. verb. (saddat) Tilbliven, Tilbli
velse, Fremkomst, 35ælft, ©roing; bani sad
dam aigge, den Tid, da Tcrnderne vokse.
Saddam-giella, -giela, s. Modersmaal.
Saddam-jakke, -jage, s. Fodselsaar.
Saddas, adj. vedf. -sis — saddis, saddel.
Saddastet, v. dem. (saddat) = saddalet.
707
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
