Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Š ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Sålast. 709 Sargga.
Salästluvved, v. n. R. — salsed:.
Salbmai, adj. vedf. -lbmas, (salbme) stor
øiet (om Naal).
Salbme, salme, s. foramen sive océllus actis
aut securis, Bte i Naal, offe eller andet
„ Instrument, hvori ©laft scettes.
Salbmot, v. n. = sælbmot.
Saldas, -daca, .9. dem. (saldde) liden Bro.
Salddadet, v. a. (saldde) pontem facere,
slaa Bro; joga salddadet, slåa Bro over
en Elv.
Saldde, sålde, s. 1) pons, Bro. 2) R. M
vimentwn, (Moet eller Jordbunden i en
Gamme.
Salddit, v. a. = salddadet.
Salddot, v. a. = salddadet.
Sålde, s. Sv. locus, tibi nundinae fiunt,
concilialndwn, Markedsplads.
Saljo, s. Sv. = silljo; saljopardne, nothus,
ucegte Sjsn,
Salkagattet, v. fad. (salkaget) — salkai-
n vat.
Salkaiduttet, v. /Ac/. (salkaiduvvat) gjøre
fast og haard (om Vintervei),
Salkaiduvvat, -duvam, v. subj. (salkka)
blive haard (om Vintervei).
Salkka, salka, s. viarum tempore hiberno
comnwditas, dum nix bene conculcata est,
ne nimia copia officiat vecturae, haard
traad, fast Vei paa ©neen, fast Vintervei,
Salkkit, v. a. (salkka) optræbe eller opljøre
_ fast, haard Vintervei.
Salkko, salko, s. (dial.) — salkka.
Sallad, adj. vedf. »alles 1. salladés, levis
lubricus, glat.
Sallit, v. a. Sy. levigare, gjøre glat, glatte.
Sallja, salja, s. = H. salja.
Sallo, s. (dial.) = Sy. skallo.
Sallo, s. (kun i Forbindelse med Sacce); cacce
sallo, tignum humore putrefactum, et af
Vand aldeles gjennemtruffet og raaddentTrce.
Sälma, s. R. Kniv- eller Msehammer (=
åimer).
Salmastattet, v. fact. (salmastet) bringe
Vand til at flåa mb i Banden.
Salmastet, v. mom. in scapham semel in
fundi (de fructibus), en Gang slaa ind i
Saab (om Bolger): jfr. salmmot.
Salmastet, v. a. (salbme) foramini actis
filum inserere, stikke, træbe Traad gjennem
et Naaleßie: aibme-salmastægjen muo son
anestuvva »1686818, hun finster at faa mig
til at træbe Traad gjennem Naalen for sig
Salmatet, v. a. Sy. = salmastet.
Salmetæbme, -tærne, adj. vedf. -te», (salbme)
som har tibet $ie, som intet ljår, oielos
(om Naal).
Salmmot, salmom, v. midt. identidem super
fundi, slåa ind (ofte og i Mcengde, jfr. sal
rastet, abbaset).
Saloiduvvat, -duvara, v. subj. (sallo) lun i
Forbindelfe mcd cacce; cacce-saloiduvvat,
permadescere, aldeles gjennemtrcekkes af
_ Vand.
Salsed 1. salsuvved 1. salästluvved, v. n.
R. misereri, ynkes; nu Jesus salästluvvüi,
„ Matth. 20, 34.
Sambukel, s. = cambokal.
Same, adj. H. benignus, venlig, blid.
Sandertet, v. n. Sv. nugari, vana loqui,
plabre, sludre.
Sang, s. R. — sagge, Pind.
Sant, 5. A. = saddo.
Säntaded, v. a. R. — saddadet,
Säntalui, adj. R. vokset, af Vcekst (— saddog).
Sänted, sändam, v. n. R. blive, ske, vokse
(— saddat).
Säntmus, 5. (santed) Fødsel, Vcekst.
Santnahtem, adj. R. Üben af Voekst.
Säntus, s. (santeÆ) R. proles, Afkom.
Säq 1. sarja, s. R. tempestas, Veir, Uveir.
Sapketet, v. a. Sy. celeriter penetrare, gaa
hastigt igjennem,
Sappa, s.R. Coreaonus lavaretes (= SuovSa),
„ Sik.
Säptoded, v. n. R. cubare, lcegge sig,
Sara, s. Sy. glarea, Stengrus, Ur,
Saraidattet, v. fact. (saraidet) 1) cum stre
pitu jactare v. concitare, kaste eller fætte
i Fart faa det ramler eller skramler: s. gect
gid luoka vuöllai, rulle ©ten ned over en
Bakke. 2) cogere ad prosiliendum super
aequor, bringe til at stvcette op over Vand
flaben.
Saraidet, v. n. = sarrat.
Sarak, s. plur. mytlwl. duae mulieres, quae
magnifice ornatae, capite caliptra lintea
ivduto, mago (»Noaiddo«) artem medi
cam exercenti ministrabant, Navn paa
wende i Stads Hæbte Kvinder, som bistode
Troldmanden (Noaidden), naar han udMede
sin Lcegekunst (jfr, mNi-i-ooaivve).
Plaskregn.
„
Sarbbo, sarbo, ,9. duo niyea ossicula in
capite piscis, tuende huide Ben i Fiskens
Hoved.
Sarehet, v. mom. (sarrat) en Gang fprætte
op over Vandfladen.
Sargas, 521-9925, s. crepitus, Stramlelyd,
Rasle- el. Ramlelnd.
Sargetet, v. mom. (sargget) en Gang pludse
lig ramle, rasle eller skramle ub (som Penge
af en Pung).
Sarggalet, v. a. (sarggat) cum strepitu ex
entere, slaa, ryfte ud med Skrammel; Z. ru-
duttet.
Salkaget, v. transl. (salkka) = salkaiduv-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
