Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - V ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Vide
811
Velgo
maidege velgolas, jeg skylder duz intet;
allet sadda gæsagen maidegen velgo
laggan, Rom. 13, 8 (jfr. gædnegas).
Velgotallat 1. -taddat, -talarn, -tadarn, v.
fr. (velgotet) 1) borge, betro, Inane üb
(flere Ting cl. nu og da). 2) ftge at faa
paa Borg.
Velgotet, v. a. (vælgge) mutuo dare, cre
dere, laane ud, kreditere! Fo liföik nu
buöre, at velgotifeik munji loge speisig,
dersom du vilde Ⱦre saa god at laane mig
10 Daler.
Velja, s. — viellja.
Velkat, s. Sv. albitudo, Hvidhed.
Velket 1. veike», adj. Sy. — vielggad.
Velkotet, v. n. Sy. — vielgotet.
Velledet, v. n. (vællat) redimiere, lægge fig;
velledeimek, dassago bæivve saddagodi,
vi l’gde os, indtil det begyndte at bages.
Velieäästet, -l). (velleciet) lcegge sig en
lid en Stund.
Vellestallalas, adj. (vellestallat) som ofte
lægger fig, forn har Tilbpielighed til at lægge
fig. -lasvuotta, s. id.
Vellestallat, -stalam, v. fr. (vællat) recum
bere (subinde v. de pluribus), lægge sig (om
flere eller nu og ba); hærgek ribme velle
stallat, Kjorerenene begyndte at lægge sig.
Velletet, v. n. Sy. — velledet.
Velmes, s. s’v. — savo.
Velotallat, v. fr. — vælotallat.
Velse, s. = vælsse.
Velttit, v. a. (væltta) bekjende med Triumf
(= slagjit).
Venddelas, -låsa, s. (venddelet) rixa, Trcette:
sadne-venddelas, Ordstrid: si legje sadne
vendelasast el. dotte 8. venddelassi, de
vare eller kom i Ordstrid.
Venddelet, v. n. rixari, trætte.
Venddelus, -lusa, s. = venddelas.
Ven33it, v. mom. gjeipe en Gang,
fortrcekke Munden til Graad.
Venker, s. Sy. claustrum, clcUhri, Stcengsel,
Laas.
Veppev, s. Fl). — vuoppe.
Vepses, vepsasa, s. Sy. vespa, Hveps.
Ver, 5. Sy. orUculus ligneus, Trcering, forn
scettes paa Enden af Skistaven (jfr. gævrre).
Vera 1. verak, s. Sy. collis, Bakke.
Verbme, s. Sy. — fierbme.
Verdatak, s. Sy. arbores, silva caesa, ned
fceldt ©fot).
Verdde, verde, s. = virdde.
Vérdde, verde, s. 1) amicus, sodalis, god
Yen, Kammerat. 2) custos, Vcegter: girkko
vérdde, Kirkevcerge.
Verdet, v. a. Sy. arbores caedere, fælbe Trce.
Vere, s. Sy. = værre.
Vereg, s. Sy. — Vera, verak.
Verés, adj. — vieres.
Verggo, very«, s. (dial.) vincula v.- crates
circum collum rhenonis, quibus in cervi
cibus uncus adnexus est ad laqueum
(lassonem) emissum compreliendendum,
et Baand af Vidjer om Halfen paa Ren,
ber ender i en Krog oppe paa Nakken, hvori
Lassoen faar Fceste. naar den slynges.
Veris, adj. = vieres.
Verjit, v. a. defendere, forsvare, vcerge.
Verjoi, adj. vedf. verlos, (værjo) rig paa,
vel forfynet med Vaaben.
Verjoiduttet, v. fad. (verjoiduvvat) forsyne
med Vaaben, bevcebne.
Verjoiduvvat, -duvam, v. subj. (verjoi) blive
forsynet med Vaaben. blive bevcebnet.
Vermo, s. Sy. calor, aestus, Hede.
Verreg 1. verrek, s. Sy. genus, prosapia,
Slcegt, Herkomst.
Verrudak, -daga, 5. (værre) injuria, Uret:
mi særvvevuodaid adna vanhurskesvuotta
veiTiidagaio? 2 gor. 6, 14, Rom. 1, 18.
Verrusaddat, -sadam, v. dem. (verruset) vise
sig trobfig, ville have sin egen Vilje, trodse
fig frem (i mindre Grad).
Verrusakkés, -sakkas, adj. (verruset) til
bpielig til at vcere trobfig, at have fin egen
Vilje, at gjøre det urette.
Verrußet, v. n. (værre) contumaciter se s/s
-rere, ferodter resistere, suani voluntatem
injuste tenere, vise fig stiv og trobfig (under
Kjorsel om Dyr, eller om Born, som ville
trodfe fig til noget), ville have sin egen
Vilje, gjøre det urette.
Verte, s. Sy. — væra, værte.
Vertetus, s. Sy. — værdadus.
Verutallalas, adj. — verrusakkés.
Verutallat, -talam, v. n — verruset.
Vesot, v. n. Sy. — viesot.
Vestet, v. a. Sy. magno Idbore trahere,
flæbe med stor Mpie.
Vessanet, v. n. (vesse) Sy. debilitari, for
svages, blive svagere.
Vesse, adj. Sy. vedf. vesses, infirmus, svag,
ffrøbetig (— rasse).
> Vessek, 5. Sy. mus aquaticus, Vandmus.
Vessot, v. n. — vessanet.
Vetidallat, -dalam, v. dem. (vetidet) smage
lidt vasfen.
Vetidet, v. n. (vætas) fmage vasfent (— væt"
tanjaddet).
Vettur, 5. fe vedur.
Vettis, adj. fe vætas.
Veudet, v. a. Sy. producere, fremffaffe.
Vevdestet, v. n. — væktastet.
Vide, s. Sy. ursus, Hanbj^rn.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
