Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - V ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Yibme. 812 Vidis.
Vibme, vime, s. — havve, Gang.
Vidai, adj. Sy. late, vidt omkring".
Vidda, viddaga, s. pinna piscis, Finne paa
M (jfr. vækse, radke).
Viddadallat, -dalam, v. fr. (viddedet) udvide,
gjpre rummeligerc (flere Ting).
Viddanet, v. n. dilatari. divulgari, udvides,
udbredes, übßrebe fig; hæn-a sadne vid
dani odda ædnam mietta, Act. 13, 49;
sakka su birra viddani, Lue. 4, 37;’ dat
asse oroi viddankættai, Sagen udbredtes
ikke.
Viddaset, adv. (vides) late, vidt; im mate
viddasabbuid cl. viddasabbut cl. -säbbut
munnat dam assai, jeg kan ikke gaa videre
i den Sag; si manne ain viddasabbuid,
de droge frembeles videre; bæssat 35335
viddasäbbui, 2 Gor. 10, 15.
Viddasmaddat, -madam, v. cont. (viddasmet)
blive videre og videre, übßrebe sig mere oa,
mere.
Viddasmattet, v. fad. (viddasmet) dilatare,
dtvulgare, gjore videre, üb&rebe.
Viddasmet, v. comp. — viddanet.
Viddasmuttet, v. fad. = viddasmattet.
Viddasmuwat, -muvam, v. = viddasmet.
Viddaset, v. aestim. (viddes) latum v. latio
rem judicare, anse for vid, for altfor vid.
Viddat, adv. = viddaset. — Comp. viddabut.
Viddedästet, v. dem. (viddedet) udvide, üb- l
brede lidt.
Viddedet, v. a (viddes) dilatare, amplificare,
divulgare, udvide, gjere rummeligere, ftorte,
Brebere, udbrede; raige viddedet, udvide
Hüllet; diedoides, gavpes v. udvide sine
Kundskaber, sin Handel; sagaid viddedet,
übßrebe Rygter (jfr. galljodet).
Viddedmættom 1. -mættos, adj. (viddedet)
uudvidelig.
Viddedæbme, -dæme, s. verb. (viddedet)
Udvidelse, Udbredelse.
Viddeg, s. Sy. = vidda.
Viddened, v. n B. — vijted.
Vidderas, adj. Sy. aequalis, par, lig, j«vnlig.
Viddes, viddas, adj. latus, amplus, spaiio
sus, vid, stor af Omfang: viddes mailbmai
vuölgget, drage ud i den vide Verden; i
viddes jalgadas, oaidno, stor Slette, vid
Udsigt; viddes appe, det aabne Hav (jfr.
gallje).
Vidddesmættom, adj. (viddes) for fnæoer,
ikke vid nok. -mættomvuotta, 5. id.
Viddesvuotta, -vuoda, s. (viddes) Vidhed, ’
Übftræfning; valddegodde stuora viddes
vuotta, Nigets store Udstrcekning.
Viddo, s. laxitas, spatium, Vidde; goabmer
viddo, en Haandsbred. 1
Viddodak, -daga, s. = viddo.
Viddodet, v. a. = viddedet.
Viddosas, -3232, adj. (vlddo) saa vid, stor
lom; dam viddosas raigge, et Hul saa stort
som bette.
Viddot, vidom, v. n. = viddanet.
Viddotak, s. Sy. occasus solis, Solens Ned
gang.
Viddotet, v. ,i. H’v. occidere, gaa neb (om
Solen).
Vidkatet, v. a. (dial) inboie ( = vihatet)
Vidne-vuosse, s. Brcendevinsbrcender.
Vidne, vme,s.rø»wrø,æin,33rænbewn; vinest
læt, oære berufet; sardnot vidne-oaivest
tale i berufet Tilstand,
Vidne-jukke, s. Dranker.
Vidne-muörje, 5. Vindrue.
Vidne-muorra, -muora, s. Vinstok
Vidnenjaddet, -njadam, v. n. smage af
«rcenbeotn.
Vianet, v. a. Hr. 1) vincere, antecéllere, over
vinde, overtrceffe. 2) = vädnat.
Vidneteke, adj. Sv. invincibüis, uovervindelig.
Vidnig ]. -nek, 1) 5. Sv. vidoria, hierum,
Seter, Gevinst. 2) adj. praestans, Bebre,
som ODertræffer.
Vidnis, adj. nebf. vidnisis — viednel.
Vidnjalassi, adv. oblique, transverse, paa
Skråa, paa Snei, vindt; v. mannat, aaa
paa Ekraa (op el. ned Bakke).
Vidnje-balgges, -balgga, s. Sei, som gaar
paa Skråa.
Vidnjel, adj. Sy. = vadnjel.
Vidnjot, adv. = vidnjalassi.
Vidno, s. Sv. negotium, officium, Forretning,
Syssel (= Nano).
Vidnohet, v. a. Sy. operari, arbeide, syssel
fætte fig.
Vidad, numer. ord. (vitta) quintus, femte.
Vidadas, -dåsa, s. (vidad) pors quinta, en
femte Del.
Vidadassi, adv. (vidad) for det femte.
Vidag, s. (vitta) scaplia quinos remos in
utroque latere habens, Band med fem Aarer
yaa hoer Side, Femkjeipina,.
Vidas, vittasa, num. s. quinque, fem, en
Samling af 5.
Vidde, vide, s. momentum temporis, ptmc
turn horae, Nu, £ie6lif, Tid, Stund ; dagga
vide, straks, i samme Nu! varasvide, medens
noget er nyt, ferslt; varasvidest el. -vide
vuossat guöle, koge fiffen mebens den er
ferst; boaresvidestam nagadam, i min
gamle Alder orter jeg.
Viddui, adj. (min. us.) vedf. -ddus, qui
moram non patitur, sed petitum statim
habere vult, som ingen Forhaling taaler,
men straks vil have det forlangte.
Vidis, vidica, s. quinio (in lusu paginarum),
en gremmer (i Kortfpil el. Tal).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
