Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - V ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
visui
Visuivuotta 1. visuvuotta, -vuoda, s. (visu)
Nsieregnethed. Mieseenhed, Knibagtighed.
Visustallat, -stalam, v. n. a. (visu) 1) Ⱦre
noieregnende, snu og vende Skillingen. 2)
føge at tage Nub og Stub (mobf. rufanastet).
Visut, adv. (visn) diJigenter, omnino, npie,
ganske og aldeles: son datto visut diettet,
han vil nøie vide: visu visut, ganske og
aldeles, Nub og Stub,
Visuået, adv. = visu visut.
Visala|at, adv. (visso) med Lyst el. Flid.
Visalas, -laga, adj. (visso) som har god Lyst
el. Hv til noget.
Visaldattet, v. fad. (vissat) en Gang som
snarest lade Dyr jage sammen i Flok.
Visardet, v, rø. — vieardet.
Visatallat, -talam, v. fr. (visatet) nu og da
lade jage sammen i Flok.
Visatet, v. fad. (vissat) 1) lade jage sammen,
2) labe sig jage, kunne jages sammen.
Visoiduvvat, -duvam, v. subj. (visso) faa
Hv, Lyst til noget.
Visot, adv. = vissalet.
Visotuvvat, -tuvam, v. subj. (visotæbme)
miste Hv, taU Lyst til noget.
Visotæbme, -tærne, adj. uedf, -te», (visso)
Jom ei harHu til noget, ulysten,
Vissa, adv. se vadne-vissa,
Vissal, adj. uedf. -såalis, (vissat) assiduus,
sedulus, diUgens, flittig, som gjør noget
med god Lyst: vissal læ lokkat, han er
flittig til at Icefe.
Vissalet, adv. (vissal) diJigenter, flittigt.
Vissalet, v. subit. (vissat) i Hast jage Dyr
sammen i Flok.
Vissalvuotta, -vuoda, s. (vissal) Flittighed,
Flid.
Vissat, viåam, v. n, votere, non taedet fa
cere, animum inducere, gidde: im visa
gullat æmbo, jeg gidder ikke hore mere.
Vissat, visam, v. a. latrando rhenones «ai
tare et congregare, gjø paa Renen og jage
dem sammen i %Mt holde famlet i glo!
(om Hund, som jager Renhjorden): bæna
vissa boccuid coakkai, Hunden gjor og
Jaget Rensdyrene sammen.
Visse, s. = vasse.
Visso, viso, s. animus, cupido, cura, Hv,
Lyst, Gidden, Flid; must læ buorre visso
dam barggoi, jeg har god Lyst paa det
Arbeide: vaibmo-visoines barggat, arbeide
med HjertenZ Lyst.
Vit 1. vist, adv. Sy. iterum, atter, igjen.
Vitsa, num. ord. Sy. — vidad.
Vitades, 5. Sy. = vidadas.
Vitadest, adv. Sy. quintum, femte Gang.
Vither, 5. Sy. = visser.
Vitmok, adj. H’i’. — virbmok.
Vi^
Vitnek, adj. Sy. victor, superans, seilende,
ouermnbenbe.
Vitnet, v. a, n. vincere, feire, vinde Seier,
Vitta, vida, numer. card. quinque, fern.
Vitta, s. Signum, nota, meta, Tegn, Mcrrke
Signal, Mcd, Mcerkestang; vittaid horddet|
fætte ud 3flærfeftænger.
Vittadet, v. fad. (vitta) 1) notare, notarn
sive Signum erigere, scette op Mcerke, stage
op, 2) signum sibi notare, tage Mcerke
Med,
Vittan, .5. testis, Vidne
Vittanet, v. /i’ans/. (vitta) in quinque partes
divideri, dissolvi, gaa i fern Stykker, lose
sig op i fem.
Vittämplogant, num. ord. R. quintus deci
mus, femtenbe (= vitta nubbe logad).
Vittasas, -saga, adj. (vitte) gui nunc exstat,
nuvcrrende, nutib§.
Vittasit ]. vittasikt 1. vittast, adv. Sy. certo,
evidenter, med Vished, sikkert.
Vitte, vide, s. — vidde.
Vittenastet I. vittanastet, v. a. (dial.) te
stari, vidne.
Vittenus, s. Sy. testimonium, Vidnesbyrd.
Vittes, vittas, adj. Sy. certus, singularis,
vis, besnnderlig. -ttesvuot, 5. id.
Vittet, v. a. H. — vittadet.
Vitti, adv. quinquies, fem Gange,
Vittit, v. a. (vitta) in quinque partes divi
dere, dele i fem Dele.
Vitkakættai, 1) s.«)-. verb. (vitkat) uden at
kaste Jord paa. 2) adj. vedf. -kættes,
som ei er kastet Jord paa.
Vitkalet, v. subit. (vitkat) i Hast kaste Jord
paa.
Vitkam, s. verb. (vitkat) lordpaakastelse.
Vitkamus, -musa, s. (vitkat) noget at taste
Jord paa, noget, som skal kastes Jord paa.
Vitkastet, v. dem. (vitkat) forn snarest kaste
Jord paa.
Vitkat, v. a. corpus mo)-/«/ /«/»w sacrata
consternere, kaste Jord paa Sig; v. gæoge,
kaste Jord paa nogen.
Vitkatet, v. fad. (vitkat) 1) labe kaste Jord
paa. 2) t)ære muligt at kaste Jord paa.
Vicardakkés, -dakkas, adj. (vieardet) som
ofte kvidrer.
Vicardallat, -dalam, v. fr. (vieardet) nu og
ba fmbre.
Vicardalle, 1) s. pers. Kvidrer. 2) Tringa
Temminckii, Strandvibe.
Vicardattet, v. fad. (vieardet) bringe til at
kvidre.
Vieardet, v. n. garrire, kvidre, fmaaplubre.
Viccet, v. a. Sy. torquere, vride.
Vidatet, v. n. Sy. de aere dicitur et vento,
dumfrigescit, stjcerpe paa, blive koldt, blcrse
folbt.
822
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
