Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - V ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Væra
Vælta 849
VZeitaäaääat 1. -äaliat, -6262m, -6212M,
v. a, (væltadet) sone, arbeide paa at undgaa.
Væltadet, v. a. (vælttat) eripere, liberare,
lade unbgaa, hindre, befri; ibmel vælta
difci mv bahaid dakkamest, Gud fri mig
fra ot gjpre noget Dnbt; dam gædnegas
vuoftast i oktage mate vælttaduvvut, fra
den Pligt fan ingen fritages: suddost vælt
tadet jeöas, fri sig for Synd.
Væltaret, v. n. Sy. declinare, deorsum ver
gere, hcrlde nedover, bære übfor.
Vaeltekættai, 1) car. verb. (veittet) üben
at unbgaa, uden at feile; itten væltekættai
boattet galgam, imorgen ska! jeg ufeilbarlig
komme. 2) adj. -kættes, uundgaaelig.
Væltta, vælta, s. triumphus (in lusu pagi
narum), »atout,« $ælt, Trumf i Korispil;
mi læ væltast el. vælttan? hvad er Trumf?
Vælttat 1. vælttet, væltam, v. n. elabi,
evadere, evitare, efugere, abesse, privari,
fraudari alqua re, unbgaa, undfly, und
flippe, udeblive, gaa Glip af; malt matte
betet di vælttat helvet dubmitusast?
Matth. 23, 33; dat mv fuobmasæmest,
aiccemest væltai, det undgik min Op
mærffomfjeb; go jallakas læ, de buolas i
vælte, naar det er klart, da udebliver itke
Kulden; dat væltai erit mv muitost, det
kom mig af Minde; son velti ja i boat
tam, han udeblev og lom ille; vela dat
doaivvo væltta, fremdeles slaar det Haab
feil.
VselttemLettoz, ach’, (vattet) uundgaaelia,
uudbliveli^.
Vælttemættosvuotta, -vuoda, s. (væltte-
mættos) Uunbgaaeligl)eb.
Vælttet, væltam, v. n. — vælttat
Væluas, adj. = boalcas.
Vældetet, v. mom. (vælccet) non cursum
directum teuere sed celeriter semel ad
latus alterutrum labi, ferri, luxari, sn
Gang pludselig glide til Siden. glibe ud,
lomme i vreden. forvreden Stilling: nibbe
vælceti gitti, Kniven for ind i Haanden;
v. laddasest erit, gaa af Led; juölgge
væloeti, Foden gled, kom i vreden Stilling.
Væloåaset, v. transl. (vælcas) in latus labi,
oblique torqueri, luxari, glide til Siden,
vrides üb, gaa af L<d; laddasest aibas
erit vælSSaset, Hebr. 12, 13.
Vælcéet, væloam, v. n. — væl6etet.
Vælccot, vælcom, v. n. = vælcSaset.
Væmbel, s. anellus (v- spira) ex surculis
betulinis, g«i in botidis farciendis adhi
betur; eodem inclusus fomes accensus in
parte corporis aegra ponitur, libtn 3iing
af Birlekvist, der bruges som Pplseiing ved
Pk«lsestopping eller inden hvilken antcendt
Knsst lcegges pcm en syg Del af Legemet.
cus, en.
Vænakas, 5. dem. Sy. (væna) liden, Ijær Ven.
Vænakesvuot, 5. Sy. amicitia, Venskab.
Vænastallet, v. n. H’v. amicitiam gerere,
holde Venstob mcd.
Væn3agattet, v. fad. (vænsaget) vrcenge
Munden, fælte Munden paa ©jeip.
Væn3aget, v. transl. ore distor
queri (lacrimare incipientem), blive gjei
pet, fortræfle sig til Gjeip; njalbme veen
-saga, go Sierrogoatta, Munden fortrcekkes
til Gjeip, nnar man beaynder at græbe.
Væn3as, væn33asa, adj. (vænsje) ffjæo,
grinende.
Gjeip, Giin, Trceknmg paa Lceberne
til Graad.
Væn33olas, adj. som ofte gjeiper
eller furmuler og græber.
Væn33Ot, væn3om, v. habit. os distorquere,
gjeipe, fortræfte Munden til ©raab, surmule
(= roaibbat el. ruibbot).
Væn3on, væn33on, s. (væn3sot) Gjeiper,
Surmuler.
Vænesikt 1. væni, adv. Sy. amice, venligt.
Vænne, s. = vædnje.
Vænnedet, v. n. = vædnjedet.
Vænotet, v. a. Sy. partibus alicujus stu
dere, favere, holde mcd, begünstige.
Vænska, s. (dial.) Svecus, en Svenske.
Væncaget, v. transl. — værlaget.
Væncas, vænccasa, adj. = værkas.
Vænccat, vænccam, vænccajim, v. habit.
= vænssot.
Vænccot, adv. os distorquens, grinende.
Væppat, væbam, v. a. acr.ingere, succin
gere, filte op; v. jecas ouddal go bargga
goatta, kilte fig op førenb man begynder at
albeide (= gæccat).
Væpsa, 5. Sy. — vepses.
Væra, adv. (dial.) — færra el. færa.
Væra, s. Sy. = vera.
Væra, s. et adj. va?rd, vcerdt, Vcerdi; 0110
vævago dat læ"? hvormeget er det vcerdt?
man væra dat læ? hvad er det vcerdt?
dat læ vaive væra, det er Umagen vcerdt;
i adnam su buöreb væran, han botbt ham
ikke bedre uærbt; davverak, mak læk æmbo
væra go golle, Gods, som er mere vceid
end ©ulb; dat læ vuttivalddem væra, del
er vcrrd at iaattaae.
Væradallat 1. -daddat, -dalam, -dadam,
v. n. (værrai) efrenate se gerere, opføre
sig uregjerligt.
Vælcaget, v. n. = vælcSaset.
Væl££e, vælce, s. — boalcce.
Vænhedet, v. a. = vægedet.
Vænholdet, v. a. Sy. — vænotel.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
