Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Æ ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Æme 858 Æppe
Æmedastalet, v. imit. (æmed) opfere fig
som Husmoder, som Eierinde af noget.
Æmek, sufix. posses. 1 pers. plur. noster,
vor, vores.
Æmma, s. R. fratria, Broderkone,
Æmme, s. Mater, vetula, Moder, Kjcerring
(= galggo).
Æmmoi, adj. t>ebf. æmmos — æbmoi.
Æmmosvuotta, -vuoda, s. (æmmoi) Storhed,
Anfelighed.
Æmoiduttet, v. fact. (æmmoi) gjore stor,
fyldig, anselig.
Æmoiduvvat, -uvam, v. subj. (æmmoi) blive
stor, fyldig, anfelig.
/)-, (lyueäet) forflere, formere (flere Tmg)
eller ftge at forflere.
knaket, v. a. — ænaset.
Ænak, s. ursus mas, £>anbjorn.
Ænakuéeh, adj. plur. midti, satis midti,
mange, abffillige.
Ænam, ædnama, s. terra, solum, litus, rus,
mundus, Jord, lordbund, lordsmon, Land,
Sorben, lorderige; saddolas ænam, frugt
bar Jord: ædnamest læk boattam ja æna
men galgak iaddat, af Jord er bu kom
men og ti! Jord fkal du blive: gost i læm
ællo ænam, Matth. 13, 5; bievlla-æDam,
bar Mark; vuollegis æduamak, lavtliggende
Marker; ædnam mielde matke, Landreise;
olggo ænam, Udlandet; son mv ædnam
olmus læ, han er min Landsmand; ænam
manna bæivaca birra, lorden gaar rundt
om Solen; dassago albme ja ænam nok
kaba, indtil Himmel og Jord forgaa; ædnam
njællje Siega ja njællje biega, lordens
fire Hjorner og fire Vinde; ædnami gaccat,
balkestet, falbe, kaste ned, til lorden.
Ænas, ædnasa, adj. plerique, pars maxima,
be fleste, det meste, den stoiste Del, Hoved
parten, Hovedflokken, Majoriteten; ænasbælle
albmugest, de fleste af Almuen; su ænas
væga dagok, Matth. 11, 20; æuas old
muin, Matth. 21, 8; ja ænas «i diettam,
Act. 19, 32. 27, 12; maid son læ Voll«.
sist gillam, 2 Cor. 2, 6; ænas bæle daf
host, i det Hele taget.
Ænas, adj. = 861238.
knaset, v. aestim. (ænas) nimis multum
esse ducere, anfe, erklcere for at vcere altfor
meget, altfor mange.
Ænasoksat, -sovsam, v. a, = ænaset.
Ænacumus, adj. superl. Sy. = ænas.
Ændet, v. a. Sy. efficere, udrette.
Ændokes, adj. Sy. industrius, assiduus,
arbeidsom,flittig.
! Æne æneb 1. Sy. ædna ænab, adv. magis
magisque, mere og mere.
Æneb, ænebuk etc. se ædnag.
Ænedet, v. a. (ædnag) augere, midtiplicare,
foroae, formere, forflere,
Ænedatte, ach, (ænedattet) som lader sig
formere, forflere.
Ænedattet, v. fact. (ænedet) lade formere,
forflere,
Ænetem, s. Sy. (senetet) Forogelse,
j knetet, v. a. Sy. = ænedet.
: Ængel, s. se engel.
Ænnai, adj. R. — ædnag.
! Ænnatet, v. a, valere, posse, orke, formåa,
naa til.
i Runeket, v. a. — ænnatet,
Æno, edno, s. avuncidus, matre senior,
\ Morbroder, yngre end Moderen.
Æno, s. Sy. = dædno.
Ænoi, s. Sy. = æno.
Ænostet, v. a, — einostet.
i Æp, 1 pers. plur. verb. auxil. neg. nos non.
Æpal, aeppala, s. = æppel.
Æpe, æve, s. R. = appe (Hav).
Æpe, se æppe.
Æpedet, v. a. se æppedet.
Æppadus, -ausa, 5. (æppedet) dubitatio,
Tvivl; æppadussi saddat, komme i Tvivl;
æppadusast læt, vcere i Tvivl.
Æppar, s. H. = abaras.
Æpparas, s. se abaras.
Æpparas-jokka, -joga, norn. propr. loe.
)iavn paa en Elv i Sydnaranger.
Æppe, s. modo in compositionihis, = ve-,
ai-, tun i Sammenfætning og girier nceg
tcnde el. mobfat Betydning; æppe-daiddo,
inscientia, Vankundighed.
Æppe, 2 pers. dual. vert. auxil. negat.
(im) ros duo non, I to ikte.
Æppebasotet, v. a, (æppe) profanare, van
hellige,
Æppebasse, adj. profanus, vanhellia.
Æppedaddat 1. æppadaddat 1. -dallar, -da
dam, -dalam, v. a. (æppedet) tvivle saa
smaat, nære nogen Tvivl.
Æppedaiddo, -daido, ,9. (æppe) inscientia,
ignorantia, Uvidenhed, Vankundighed (—
daiddemættomvuotta).
adv. (æppedaidolas) uvi
dende.
Æppedaidolas, -laga, adj. inscius, uvidende,
vankundig. -lasvuotta, F, id.
Æppedakkés, -dakkas, adj. (æppedet) til
bøielig til at tvivle, miZtroisk.
Æppedakkésvuotta, -vuoda, s. (æppedak
kés) Tilboielighed til at tvivle, Misiroiskhed.
Æppedamus, -debmusa, s. (æppedet) noget
at tvivle om, Gjenstand for Tvivl,’ i 1«k
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
