Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- Den ældre Jernalder
- Den romerske Tid
- Redskaber o. a. til personligt Udstyr
- Nøgler (134)
- Tenstene (135—141)
- Kar og Skeer
- Af ikke-romersk Arbeide
- Lerkar
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
135-141
kjendes fra det øvrige Skandinavien og fra Nord- og
Østtydskland. Anvendelsen af Nøgler, skyldes et Laan
fra den romerske Verden.1
«
Vedel, 0 7 . Sehested, PI. 31, 34 lig. Sehested, A. II. PI. 17.
Rygli, lei. Undset, 66, 142- J. H. Muller, PI. 16. ITostmann, oo.
Annalen des Vereins fur Kassauische Alterthumskunde, W ies-
baden, 13, 1 3 5 . F. Liger, L a feronnerie, Paris 1873, 1, 3 2 0 .
T enst ené.
Vægte til Ilaandtenen, af kredsrund Form og gjennem- •
borede til Optagelse af en Stang af Træ. De ere enten
gjorte af lettere Stof, Ben, Horn, Rav, brændt Ler,
Sandsten, Kridtsten og andre bløde Stenarter, og have
da en Størrelse af 2—41/2 Cm., eller af Metal, Bronze
eller Bly, og ere da mindre, D/2—13A Cm. brede. Under-.
tiden forekomme simple Stregornamenter. De forskjellige,
*
ret afvexlende Former strække sig gjennem flere Tids-
afsnit, fra den førromerske indtil den efterromerske Tid.
Først fra Vikingetiden synes der at foreligge en kjendelig
afvigende Form (613). 135, af Ben, findes ikke anvendt
efter den romerske Tid. Tenstene af Bronze kjendes
ikke fra forromersk Tid, kugleformede, 138, kun fra
Folkevandringstiden. 140 er fremherskende i den efter-
romerske Tid, ialtfald paa Bornholm. 135, af. Ben, synes
at være en særlig bornholmsk Form; de øvrige turde med
ringe Forandringer forekomme i alle Landsdele. Udenfor
Grave findes Tenstene af Sten og Ler meget ofte, idet
disse almindelig anvendte Smaaredskaber let maatte
tabes. 1 Gravene forekomme de ret almindelig paa
Bornholm (c. 30), sjældnere i de andre Landsdele
(c. 20); de ere kun trufne i Grave, som efter det øvrige
Udstyr kunne henføres til Kvinder.
I de gamle Kulturlande i Østen og Syden gaaer
Brugen af Tenvægte, gjorte af Ler og Sten, tilbage til en
meget fjærn Tid. I Mellemeuropa synes Tenstenen at
være indfort allerede i Stenalderen; i Bronzealderen er
den ikke sjælden, og fra den sidste Halvdel af Aår-
tusindet f. Chr. F. forekommer den almindelig. L Dan-
mark synes Ilaandtenen forst at være kommen i almin-
delig Brug fra den romerske Periode af. Den anvendtes
samtidig og senere i andre Lande og er paa flere Steder
forbleven i Brug indtil Nutiden.
V edel, 96, 133, 168. S eh ested , A. IJ. PI. 16. R y g h , 166 Ag*.
L indensclim it, Handbucdi, n s . ITostmann, 90. P h y sik . okonom .
G esellsch. K onigsberg’, 10, A bhandl. 250. C artailhac, 27S.
M orel, L a C ham pagne souterrainc, PI. 32. F aussett, Inven-
torium sepulchrale, London 1856, 131, 151- O. Calliano, Pra-
historische Funde in der U m gebung von Båden, W ien 1804, 88.
M. W o sin sk y , D as prahistorische Schanzverk von L en g y el,
B u d apest 1888, fl. St. H ugo Bliim ner, T echnologie und Ter-
m inologie der G ew erbe und K u n stc bci G riechen und Rom ern,
L eip zig 1875, I, 107. ’ .
135. Med en større og en mindre Flade, mellem
hvilke Siden er jævnt skraanende eller svagt hvælvet.
• ~ 20
Fra bornholmske Grave foreligge talrige Stykker af denne
Form, dannede af en cafsavet Knogleende og med ind-
borede Punkter paa Fladerne. I Ler eller Sten er
denne Form sjældnere, og kun enkelte, smaa Stykker
ere af BIv.
136. * Med høit hvælvet og afrundet Overdel og flade
underneden. Der haves kun enkelte Stykker af brændt Ler.
137. Af ovalt Tværsnit, oftest af brændt Ler, sjæld-
nere af Rav og da undertiden med indskaarne Linier om
Midten. Almindelig forekommende.
138. Kugleformede, af massiv Bronze. Der fore-
ligger 4 Stykker fra Grave, de to med Rester af Stangen
bevarede i Hullet.
139. Bredest ved Midten, med en skarp eller af-
rundet Kant, hvorfra Siden falder jævnt, ind mod to
modstaaende Flader. Mange større af Ler og et enkelt
O O
mindre Stykke af Bronze.
140. Med ligestore Flader, undertiden decorerede
med indskaarne Furer. De ere almindelige af Sandsten
og brændt Ler, sjældnere af Rav, Horn eller Kridtsten.
Denne Form forekommer i Vimose og Porskjær Fundene
fra Folkevandringstiden.
141. Med en fremtrædende, skarp Kant ved Midten
og indknebne mod Hullet. 2 Stykker af Bronze fra
Sjælland og Bornholm.
Kar og Skeer.
A f ikke-romersk Arbeide.
L er k a r.
I den romerske Periode falder Hoidepunktet for den
danske Keramik i Oldtiden baade med Hensyn til An-
tallet af forskjellige Former og disses Skjønhed og med
Hensyn til Ornamenterne, Lerets Behandling og den
Omhu, hvormed det hele Arbeide er udført. Væsentlig
hidrøre disse Fortrin sikkert fra, at de talrig indførte,
romerske Metalkar afgave gode Forbilleder for Ler-
karrenes Hovedformer og Enkeltheder, men tillige fra
den romerske Kulturs Indflydelse i det Hele. Ikke faa
slet behandlede Kar vise dog, hvor overfladisk den frem-
mede Paavirkning i Virkeligheden var.
De fleste Ilovedarter, Krukker, Kander, Ilankekar,
Kopper, Bægre og Skaale, foreligge i stort Antal, alle
sædvanlig bestemt udformede, hver i sin Charakter. Ved
Siden heraf findes der dog megen Variation i Enkelt-
hederne, som dette maa være ved en overalt hjemlig
Ilusindustri. I de forskjellige Landsdele havde Kera-
miken et særeget Præg, der gjør sig ret kjendelig gjæl-
dende overfor de fælles Træk og ved de iøvrigt overens-
stemmende Former.
i De jydske Lerkar staa ubetinget høiest og foreligge
I tillige i langt overveiende Mængde; der kjendes mange
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Fri Jan 19 23:24:23 2024
(aronsson)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/ordning/jern/0034.html
