Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Den ældre Jernalder - Den romerske Tid - Kar og Skeer - Af ikke-romersk Arbeide - Lerkar - Krukker og Kander (142—153)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Hundrede Stykker. Ofte have de en blank, sort Over-
flade; men ved Siden héraf forekomme ogsaa graa, rød-
lige og brunlige Farver. Mundingsranden er i Reglen
tyk og skarpt facetteret, Ørene ofte brede ved Grunden
(144). Ornamenterne dannes almindelig af let og fint
indridsede Parallel-Linier, imellem hvilke Tværstreger eller
Punktrækker; de ere anbragte horisontalt, vertikalt eller
skraat, jævnlig vinkelbøiede og i mæanderagtig Anordning
(149—151). Lignende, men buede Baand forekomme
sjældnere. Hyppig sees tætstillede Parallel-Linier, flere
eller færre, anbragte i horisontale, vertikale og skraa Baand
/
eller ordnede i Zikzak- og Trekantmønstre (144). Frem-
deles forekomme mere fordybede Ornamenter (158), Kane-
leringer, høit profilerede Baand, Indtryk af Fingerspids
og Negl (155), smaa, runde Felter, i hvilke et Kryds,
en Stjerne eller concentriske Kredse (143, 158) o. s. v.
Fra Fyen foreligger der et ringere Antal nærbeslæg-
tede, men i alle Retninger mindre udprægede Kar; andre
nærme sig til de østligere Former. Endnu færre Lerkar
haves fra den sjællandske Øgruppe, sædvanlig af graalig,
mat Farve, uden Ornamenter og kun henhørende til
nogle enkelte Former. Fra Bornholm kjendes atter et
betydeligt Antal. Mundingsranden er vel ofte skarpt
afskaaren, men ikke særlig tyk eller fremtrædende facet-
teret. Farven er sjælden sort, oftest graa, rødlig eller
hrun. Karrets Bug er jævnlig bøiet under en Vinkel.
Decorationen er tarvelig, hovedsagelig bestaaende i simple
Liniesammenstillinger; dog forekomme ogsaa Ornamenter
nf lignende Art som i Jylland (147, 148, 153, 166), kun
ikke Mæanderbaand. Det er vanskeligere her end for det
øvrige Danmarks Vedkommende at adskille Karrene fra
den romerske Periode og den nærmest paafølgende Tid.
De bevarede Lerkar hidrøre næsten alle fra Grave.
Mange, navnlig af Krukkerne, have tjent som Beholdere
for de brændte Ben; de øvrige ere nedsatte som Udstyr
for den Døde. Oprindelig have de sikkert alle været
Mad- og Drikkekar. I Jylland blev der ofte nedsat en
stor Række forskjellig formede Kar i Grave med ubrændt
Lig; paa Øerne findes derimod sædvanlig kun et enkelt
eller faa Kar. Et bestemt Sæt af større og mindre Kar,
som 147 eller 148, 153, 157 og 164—166, blev ofte
paa Bornholm benyttet ved Ligfærden; men i Brandplet-
terne forekomme de sædvanlig kun stærkt itubrudte.
Aarb. f- nord. Oldk. 1881, 1 2 4 ; 1892, 2 5 0 , 271. Ménioires
ff- antiqu. du Nord, 1892, iso. Vedel, 1 0 2 . F. Sehested,
•lydepotteindusti’ien, Kjøbeiihavn 1881.
K rukker og K ander.
142—145. Krukker med mere eller mindre snæver
Aabning og kortere eller længere, lige eller nedadtil
bredere Hals. Mundingsranden er tilfoiet under en Vinkel
eller en Bue. Bugen kan være kugleformet eller slankere
buet, afrundet ved Midten eller bøiet under en Kant.
Ved Overdelen af Bugen findes oftest et Øre eller i
Stedet herfor en ikke gjennemboret Knop. Den største
Bredde er ved Midten eller noget lavere. Det er sæd-
vanlig store Kar med en Høide af indtil 43 Cm. Tal-
rige Stykker fra Jylland i mange Variationer (143—144),
ofte af fortræffeligt Arbeide og rigt udstyrede med Tidens
Ornamenter. Færre fra Fyen (142) og kun enkelte, spar-
somt ornamenterede, fra Sjælland (145). Fra Bornholm
haves flere smaa Kar som 145, de mindste 8 Cm. høie.
Mange af de større, jydske Krukker kunne alene ved
Enkelthederne og ved Ornamentiken adskilles fra de
tilsvarende Kar fra Folkevandringstiden.
146. Laag til Krukker som 143—144 og til Hankekar
som 154, tykke og flade, med en Knop i Midten eller
et Krydsbaand til Greb. Bredden indtil 18 Cm. Kun
faa Stykker og alene fra Jylland.
147. Krukker af lignende Hovedform som 143 og
145, med mere eller mindre indbuet Overdel og udbuet
Underdel, der ved eller oftere under Karrets Midte
mødes i en afrundet eller skarp Kant, men slankere og
høie i Forhold til Bredden. Overkanten er let udbøiet.
Næsten altid smukt forarbeiclede og ornamenterede paa
Overdelen. Høiden er sædvanlig 16—20 Cm.
148. Kander som 147, men med en bred og flad
Hank mellem Munding og Bug.
147—148 forekomme jævnlig paa Bornholm i Grave
fra den romerske Periode og nærmest paafølgende Tid,
de yngre oftest kjendelige ved en egen, mørkt brunlig
Farve og ved bredt indtrykkede, horisontale Liniebaand.
Ved tre Kander som 148 er Hanken gjennemboret fra
Bugen indtil det Punkt, hvor den bøier ind mod Mun-
dingen, saaledes at Karrets flydende Indhold har kunnet
heldes ud gjennem Hanken (se 302). Fra Jylland fore-
ligger en enkelt Kande som 148.
149—151. Krukker med vid Munding og med jævnt
udbuet Side, saaledes at den største Bredde ligger enten
over (150), ved (149) eller under (151) Midten. De
bedre forarbeidede Kar have sædvanlig en bred, facet-
teret Mundingsrand. Ved Overdelen af Bugen findes der
oftest et større eller mindre Øre." Enkelte Kar af lig-
nende Form som 150 have 3 Ører. Det er sædvanlig
større Kar, med en Høide af indtil 30 Cm.; men der
haves enkelte Smaakar, de mindste 6V2 Cm. høie. Af
disse Former ere mange af de bedst gjorte og rigest
ornamenterede Kar fra den romerske Tid. Talrige
Stykker fra Jylland (149—151) og nogle fra Fyen.
152. Krukker med to Ører ved Overdelen, af daar-
ligt eller dog mindre omhyggeligt Arbeide, kun undtagel-
sesvis ornamenterede. Overkanten er mere eller mindre
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
