Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Den ældre Jernalder - Den romerske Tid - Kar og Skeer - Af ikke-romersk Arbeide - Lerkar - Krukker og Kander (142—153) - Hankekar og Kopper (154—168)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
\ s
153—165
udbøiet og slutter sig under en Bue til Karrets Side,
som er jævnt udbuet, med den største Bredde faldende
over eller ved Midten. Talrige Stykker i fyenske, enkelte -
i jydske Fund. Høiden: 12—33 Cm. Disse Kar slutte
sig nøie til den ældre Form 54, kun ere de sædvanlig
mere lukkede foroven; med ringe Forandringer gjenfindes
Formen i Folkevandringstiden (295). De findes næsten
altid anvendte som Beholdere for de brændte Ben.
153. Krukker med vid Aabning, der er omgiven af
en skraat udfaldende Kant, med bred Bug, svagt indbuet
Overdel og udbuet Underdel, som ved eller over Karrets
Midte mødes i en skarp eller afrundet Kant. Tæt over
denne findes oftest 3, sjælden 5 eller flere større’ eller
mindre Ører eller i Stedet herfor ikke-gjennemborede
Knopper. Om Overdelen findes Stregeprydelser, fremsprin-
gende Lister eller skraatriflede Baand. Det er snart mindre
Kar, 16—21 Cm. høie, snart meget store Kar, indtil
42 Cm. høie. Ikke sjældne i de bornholmske Brand-
pletter. For en stor Del synes de at tilhøre Folke-
vandringstiden.
Hankekær oy K o p p er.
154. Hankekar, med et stort Øre anbragt midt paa
Siden eller noget nærmere ved Mundingen end ved
Bunden. Mundingen er oftest bredere end Bunden, dog
sjælden meget bredere, og Karret er sædvanlig noget
bredere, end det er høit, dog ligeledes heller ikke be-
tydelig. Ved Mundingen findes en tyk og sædvanlig
facetteret Kant, der oftest bøier skraat udad. Siden er
jævnt buet og bøier stedse noget indad mod Mundingen
og sædvanlig stærkere mod Bunden. Den største Bredde
falder sædvanlig just i den halve Høide, men kan dog
ogsaa ligge noget høiere. Høiden vexler mellem 8 og
14 Cm. Disse Kar forekomme særdeles almindelig i
Jylland, ofte i meget smukt forarbeidede Exemplarer,
med blank, sort Overflade og omhyggelig udførte Orna-
menter. Faa Fyen findes de sjældnere og oftest uden
Ornamenter. Lignende foreligge i Thorsbjerg Mosefund
fra Folkevandringstiden.
\
155. Hankekar, med et stort Øre paa Siden, anbragt
i Karrets halve Høide eller noget nærmere ved Mun-
dingen end ved Bunden. Mundingen er kjendelig bre-
dere end Bunden, og den jævnt buede Side bøier ikke
indad mod Mundingen. Overkanten er mere eller mindre
skarpt facetteret. Det er sædvanlig tarvelig forarbeidede
Kar, uden eller dog kun med sparsomme Ornamenter;
tætstillede Indtryk af Fingerenderne forekomme ofte.
Høiden: 10—14 Cm. Ret almindelige i de jydske Fund.
156. Hankekar, med et stort Øre anbragt i Karrets
halve Høide eller noget høiere, og med Siden faldende
stærkt indad mod Bunden fra den vide Munding, enten
ganske lige eller svagt ud- og derefter indbuet. Mundings-
92
✓ 4— W
>
• * I.
randen er tyk og facetteret eller afrundet. Oftere raat
forarbeide og kun udstyrede med løst indridsede Streger
o. lign. Sædvanlig falder Høiden mellem 10 og 17 Cm.;
men enkeltvis forekomme smaa Kar af denne Form,
6—7.Cm. høie. Almindelige i Jylland og enkelte Stykker
fra Fyen.
154—156 ere sædvanlig let at adskille ved Eien-
dommelighederne i Form, Forarbeidning og Ornamentik;
kun sjældnere forekomme mindre udprægede Mellem-
former. 154 synes vel at være ældst, 155 og 156 yngre;
men ikke sjælden ere de tre Former trufne i Forbindelse
med hverandre.
157. Hankekar af samme Hovedform som 154, men
med udbøiet, tynd Mundingskant, med Øret udgaaende
herfra og med en mere eller mindre fremtrædende Kant
ved Midten, hvorfra Siden skraaner eller buer svagt ind
mod Munding og Bund. Paa Overdelen findes ofte
Ornamenter. Disse Kar, som stedse ere af constant
Form, med en Høide af IOV2—121/2 Cm., forekomme
særdeles hyppig i de bornholmske Grave fra den romerske
Periode og fra Folkevandringstiden (se 301). •
158—159. Kopper, som 154, men med et ganske
lille Øre, eller i Stedet herfor en ikke gjennemboret
Knop, og ikke sjælden mere tilspidsede mod Bunden.
Ofte af fortræffeligt Arbeide, rigt og omhyggelig orna-
menterede og undertiden forsynede med fladt Laag, i hvis
Midte en Knop til Greb. Høiden: 6—9 Cm. Meget
almindelige i Jylland og ikke ganske sjældne paa Fyen.
160. Kopper som 158—159, men noget mere luk-
kede foroven, uden Øre, ikke ornamenterede og kjendelig
forskjellige ved Lerets Farve og Behandling. Høiden
indtil 9 Cm. Enkelte Stykker fra Sjælland, Falster og
Bornholm, samtidige med 158—159.
161. Kopper med en stor Hank, af lignende Form
som 154, men sædvanlig med mere lige Side, ikke stærkt
indbuet mod Munding og Bund. Hanken spænder sæd-
vanlig over største Delen af Siden eller naaer indtil
Munding og Bund. Sjælden forekomme Kar af denne
Form med lille Hank. Oftest af flygtigt Arbeide og kun
undtagelsesvis udstyrede med Ornamenter. ITøiden er
sædvanlig 4—7 Cm. Særdeles almindelige i Jylland og
tillige forekommende paa Fyen. Mange lignende fore-
ligge i Thorsbjerg Mosefund fra Folkevandringstiden.
162—163. Kopper med Hank udgaaende fra Mun-
dingen, ofte af ganske lignende Form som 157. Høiden
sædvanlig: 6—9 Cm. Adskillige Stykker fra Bornholm,
svarende som mindre Kar til 157, ligésom mellem de
jydske Kar 161 svare til 154. De forekomme baade i
den romerske Periode og i Folkevandringstiden.
164—165. Kopper mod udfaldende Mundingsrand og
Siden stærkt udadskraanende fra den brede Munding og
den lille Bund og bøiet i en skarp eller afrundet Kant
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
