Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Den ældre Stenalder, Skaldyngernes Tid - Spidse Redskaber (26—36) - Redskaber til Stød og Knusning (37—40)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
r
33-40
omhyggelig formet. Disse Redskaber kunne have været
anvendte til at bore med, efter deres Størrelse paa
forskjellig Maade og i Stoffer af forskjellig Art. Spidsen
er ofte afknækket ved Brug. Lignende Former fore-
komme overalt i Europas Stenalder.
Aarb. 1866, 311. Montelius, G
9. Vidensk. S. O. 1861, 333.
Evans, 289.
A f Ben.
Benspidserne ere oftest dannede af tynde’Dyre-
knogler (33) eller af udspaltede Dele af sværere Knog-
ler (34), fra ffne Splinter til tykkere Stykker af 27 Cm.s
Længde. Spidsen kan være særdeles fin og trind eller
sværere, undertiden flad, eller skraa (35), naar en hul
Knogle er benyttet. løvrigt kun glattede eller util-
dannede. Ogsaa større Knogler ere benyttede til at
danne en lignende, men sværere Spids, saaledes oftere
Albueben af Hjort eller Oxe (36)-
En nærmere Bestemmelse af de forskjellige Styk-
kers mulige Anvendelse som Naale til Beklædningen,
som Skærpe til Fiskeredskaber, Pile og Kastevaaben,
eller som Prene til Arbeide i Skind kan ikke gives.
Ikke sjældne paa ældre og yngre Bopladser, og under-
tiden ganske lignende Stykker af alle de nævnte Arter
fra Grave. Forekomme næsten overalt i Europas Sten-
alder.
Redskaber til Stød og Knusning,
37. Flintknuder. Rundt om tilhuggede Flintstykker,
oftest af en mere eller mindre afrundet Form, enten
fladere eller mere kugleformede, undertiden koniske,
aflange eller firkantede med udskydende Hjørner, til-
dannede ved en grov Tilhugning, som overalt har efter-
ladt fremspringende Kanter og Spidser. Oftere dannede
af en opbrugt Blok (8) og i det Hele ikke til at adskille
fra Blokken, naar den, under fortsatte Forsøg paa at
danne gode Flækkesider, er blevet stærkt benyttet
rundt om og i forskjellige Retninger. Sjældnere ere
Kanterne noget afstødte som ved 38. Størrelsen sæd-
vanlig: 4—12 Cm.
Knuder og opbrugte Blokke ere optagne i Hundred-
vis paa ældre og yngre Bopladser, i Gravene derimod
sjælden, indblandede i Fylden, men næppe nedlagte
som Gravgods. Da større Forandringer i Formen ved
Brug og Slid ikke forekomme, og da disse Stykker
synes bestemte til alene at virke ved deres Vægt, ere
de bievne opfattede som Kastekugler. Denne Tydning
kan dog næppe betragtes som ganske sikker.
Yidensk. S. O. 1859, 180; 1861,305. Lubbock, 76.
38. Flintkugler. Flintstykker, som ved en mere
eller mindre omhyggelig Tilhugning og ved en pletvis
6
r
j —
eller fuldstændigere, glat Afstødning af fremspringende
Kanter og Spidser have faaet en mere eller mindre
regelmæssig afrundet Form, dels fladere, dels nær-
mende sig til"Kugleformen. Naturlig afrundede Flader,
som slutte sig til den tilsigtede Form, ere ikke fjærnede.
Sædvanlig Størrelse: 5—9 Cm.
Almindelig forekommende og hyppige paa Bo-
pladserne; i Gravene derimod sjældne og kun i Fylden,
næppe som Gravgods. Fuldstændig tilstødte og af-
rundede Stykker kjendes næppe fra de ældre Bopladser,
hvorimod de oftere ere optagne sammen med yngre
Former. Undertiden opsamlede i stort Antal over mindre
Strækninger.
Disse Kugler maa have virket ved deres Vægt, til
Knusning, og kunne sikkert nok paa forskjellig Maade
have gjort Nytte ved Fødens Tilberedning. Da de
imidlertid ikke synes at forekomme slidte eller kjendelig
forandrede i Formen ved en saadan praktisk Anven-
delse, turde de snarere have været anvendte som Kaste-
vaaben. Herfor taler tillige Formen, den forskjellige
Størrelse og Fundforholdene. Kuglen maatte saaledes
betragtes som en efter sin Bestemmelse videre tildannet
Knude; en bestemt Grænse mellem de to Former lader
sig hellerikke drage.
En lignende Afstødning som ved Kuglerne fore-
kommer hyppig i Ender og Kanter af utildannede Stene,
let tilhuggede Flintstykker og Brudstykker af større
Redskaber. Her er Afstødningen fremkommen ved Ste-
nens Anvendelse i praktisk Øiemed, til Knusning. —
De forekomme i Vest- og Mellemeuropa.
Evans, 223.
39. Slagsten, af Sandsten eller andre Bjergarter.
En naturlig afrundet Rullesten, oftest af langagtig Form,
med flere eller færre Mærker af lette Stød, sandsynlig-
vis mod Sten, liggende pletvis paa Ender, Kanter og
fremspringende Partier. Størrelsen sædvanlig 5—10 Cm.
Meget hyppige i ældre og yngre Bopladsfund. Have
sandsynligvis været anvendte som Slagsten ved den
grovere Tilhugning af Flinten. Vistnok overalt i Euro-
pas Stenalder.
Mortillet, xxxi.
40. Slagstok, dannet af en lige afskaaret, oftest
noget krummet Hjortetaksende, hvis yderste Spids paa
bestemt Maade er afskaaret og omhyggelig glattet til
en lidet buet Flade, c. 1 Cm. bred. Særdeles ofte be-
skadiget paa ensartet Maade, idet der ved Spidsen er
afslaaet en større eller mindre Splint, næsten altid mod
Stykkets indre Krumning. Hyppige paa de dækkede
Bopladser, sjældne i Gravene. Kunne have været an-
vendte som Slagstok ved den finere Tilhugning af Flin-
ten. Sædvanlig Længde: 10—17 Cm.
Aarb. 1888, 274. Evans, 34, 367. Yidensk. S. O. 1851, 215.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
