Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Den ældre Stenalder, Skaldyngernes Tid - Andre Former (41—45) - Den yngre Stenalder, Stengravenes Tid
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Andre Former.
41. Lerkar, ovale og flade, c. 20 Cm. lange, med
smal Overkant, der oftere er prydet med fordybede
Streger, og med afrundet, D/2—2 Cm. tyk Bund. Ler-
massen er sædvanlig blandet med grovere Granitgrus
end i den yngre Stenalders Kar. Intet fuldstændigt
Stykke er bevaret; men større Brudstykker af mange
Kar foreligge i to dækkede Bopladsfund fra Jylland og
Lolland. De ere bievne antagne for Lamper. En be-
slægtet Form kjendes fra Østpreussen.
Phys. okon. Gesellsch. XXIII, 21.
42. Lerkar, runde, med udbuet Side og med af-
rundet, oftere noget tilspidset Bund. Det er større
Kar, undertiden c. 30 Cm. høie og 20 Cm. brede. Ler-
masse og Tykkelse som 41; mange Brudstykker i de
samme to Fund. Fra de øvrige ældre Bopladser foreligger
der kun mindre Skaar, dels af lignende meget tykke
og udekorerede Kar, dels af tyndere Kar, som under-
tiden ere prydede med Stregornamenter; men disse
sidste ere næppe fremdragne under saadanne Forhold,-’
at deres Samtidighed med den ældre Stenalders Former
kan antages for sikker.
43. Plader, udkløvede af Sandsten og andre Bjerg-
arter, med nogenlunde jævne Flader og med grovt af-
hugget Kant. Nogle fuldstændig bevarede Stykker ere
runde, 20—25 Cm. brede og 2—3 Cm. tykke. Ikke
sjældne paa de gamle Bopladser, men oftest i Brud-
stykker. Kunne have været anvendte som’ Laag
til Kar.
44. Kamme, forarbeidede af en Rørknogel, med
4—1 Tænder og gjennemborede ved’Ryggen eller med et
udskydende Parti, der er indrettet til Fastbinding, og
saaledes bestemte til at bæres. Ved to Stykker ses
paa den ene, indbuede Side, tværs over Tændernes
nederste og tykkeste Del, indslidte Furer, der synes
frembragte ved gjentagen Gnidning af Sener eller Snore.
De synes derfor at have været benyttede ved Forfær-
digelsen af knyttede eller flettede Sager. Ialt 5 St.,
alle fra én Boplads. Ogsaa i Mellemeuropa.
Vidensk. S. O. 1861, 366. Keller, Pfahlbauten, Ziirich
1866,28O. ,
45. Dyretænder, gjennemborede ved Rodenden,
sandsynligvis for at bæres som Smykke. Enkelte Styk-
ker fra en Skaldynge; meget hyppige i Gravene, og da
hovedsagelig Hjørnetænder af Hund. Næsten overalt i
den europæiske Stenalder.
Aarb. 1888, 276. Montelius, 90. Vidensk. S. O. 1861, 366.
Antiqu. Tidskr., 1, 264.
DEN YNGRE STENALDER, STENGRAYENES TID.
Den Del af Stenalderen, som følger efter Skal-
dyngernes Tid, betegnes med et fælles Navn som: den
yngre Stenalder eller Stengravenes Tid, idet
Gravene afgive det vigtigste Udgangspunkt for Under-
søgelserne. Men indenfor dette Tidsrum kan der atter
paavises ældre og yngre Udviklinger. Fn Række Old-
sag-Former, som enten ikke eller dog særdeles
sjælden forekomme i Fundene fra de ældre Bopladser
og fra Gravene, og som tillige efter deres Form og
Forarbeidning og tildels efter deres Udbredelse maa
siges at indtage en Mellemstilling mellem begge Fund-
grupper, kunne sammenfattes underBenævnelsen: Mellem-
stenalderen. De ere dog endnu her betegnede som
ældre Former fra Stengravenes Tid, som de for en
Del berøre, idet der ikke skjønnes at foreligge tilstræk-
kelig mange Arter til at danne en egen Tidsgruppe.
Ogsaa mellem Stengravene kan der eftervises visse
chronologiske Forskjelligheder, idet Dyssen eller det
lille Kammer, dannet af indtil 5 Sidestene og 1
Dæksten — efter den omgivende Høis Form kaldet
Runddysse eller Langdysse — er den ældste Form,
af hvilken J æt tes tue n eller det store Kammer
har udviklet sig, medens atter den smalle Kiste, uden
Gang og bygget af mindre Stene, er yngre. Men heller-
ikke disse Forskjelligheder kunne endnu lægges til Grund
for Inddelinger af Oldsagerne, idet Fundene fra de
ældste og de yngste Grave ikke foreligge i stort Antal
og tillige de ældre Gravformer ere bievne bevarede
længe ved Siden af de yngre C
Naar saaledes Oldsagerne fra den yngre Stenalder
som Helhed sammenlignes med den ældre Stenalders
Former, maa Hovedforskjellen siges at være, at slebne
Øxer og Meisler ere traadte i Stedet for de ældre
uslebne, at der er fremkommet en stor Række nye,
bedre og smukkere Former af Vaaben, Redskaber og
Smykker, at der er uddannet en rig Ornamentik, og at
Forarbeidelsen af Stenen og af andre Stoffer er bedre,
ofte drevet til den største Fuldkommenhed, navnlig ved
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
