Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Den yngre Stenalder, Stengravenes Tid - Øxer uden Skafthul eller Skaftleie (46—69)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
48. * Retøxer, tosidede og tynde. Som 46, men med
svagt hvælvede Sider, smallere, indtil 3 Cm. brede ved
Æggen, og sædvanlig kortere, 10—15 Cm. lange. Sjæld-
nere og kun af Flint. løvrigt som 46.
46 og 48 slutte sig nøie til den ældre Stenalders
Retøxer 18. Nærbeslægtede Former i Vest- og Syd-
europa.
Antrop. Tidskr. I, 3. Congr. Stockh., 238. Nilsson, 36.
Evans, 89. ,
49. * Retøxer, tresidede. De hvælvede Flader mødes
kun til den ene Side i en Kant som ved 46 og 48, men
skilles til den anden Side ved en Smalside som ved
50. Sjælden Mellemform. Kun et enkelt Stykke af
•Grønsten. Længde indtil 25 Cm. løvrigt som 46.
50. Retøxer, firsidede, som 46, men med to Smal-
sider, der. bøie skarpt over i Æggen og med kun lidet
hvælvede Bredsider. Undertiden mindre tilspidsede mod
Nakken. Med fuldstændig Slibning paa alle Flader.
Ikke almindelige og kun enkelte af anden Stenart end
Flint, Længde sædvanlig: 15—20 Cm., enkelte indtil
36 Cm.
49 og 50 danne Overgangen til de tyndnakkede
Øxer 54—56, idet de ved Mellemformer ere knyttede
dels til de ældre, dels til de yngre Former. 50 fore-
kommer i Vesteuropa, men sjælden.
Antrop. Tidskr. I, 3. Congr. Stockh. 238. Evans, 109.
51. Tværøxer, tosidede, hvælvede til den ene Side
og flade til den anden Side, hvor Æggen er skraat
eller hult afslebet. Oftest ufuldstændig slebne udenfor
Ægpartiet. 11—18 Cm. lange; sjælden forekommende.
Øiensynlig en videre Udvikling af den ældre Stenalders
Tværøxer 19.
52. Tværøxer, med to lige hvælvede Sider, ganske
som ved Retøxen 46, men med den ene Ægflade skraat
afslebet. Sjældne og vanskelige at adskille baade fra
Retøxerne 46, naar de ere opslebne, og fra de i Gra-
vene forekommende Tværøxer 68, som undertiden staa
dem meget nær. De maa utvivlsomt betragtes som For-
løbere for denne yngre Form.
Brednakkede.
53. Retøxer, tosidede og tynde, med svagt hvæl-
vede Flader, som ved den brede Nakke og ved Siderne
mødes i en Kant. Slibningen sjælden fuldstændig, ofte
indskrænket til Ægpartiet. Sjældnere end de spids-
nakkede; kun et enkelt Stykke af Grønsten. Hyppigst
indtil 15 Cm. lange, c. 2 Cm. tykke, ved Æggen 4x/2—6 Cm.
brede og noget smallere ved Nakken. Der findes Mellem-
former til 46 og 48. Kjendes fra Vesteuropa.
Antrop. Tidskr. I. 3. Congr. Stockh. 243. Evans, 65.
Yngre Former.
Tyndnakkede.
Retøxer. Slanke, firsidede Øxeblade med noget
> y
hvælvede Bredsider og svagt buede Smalsider, som
oftest falde lidt indad mod Æggen og noget mere imod
Nakken. Her har Bladet kun en ringe Tykkelse, under-
tiden med Rest afr Skorpe, eller det er tilhugget i en
skarp, men ikke sleben Kant. Slebne og uslebne Styk-
ker forekomme lige hyppig. Oftest fuldstændig slebne
og paa alle Sider. Sjældnere og sædvanlig kun ved
mindre og daarligere Stykker er alene Ægpartiet fuld-
stændig tilslebet, medens Arrene efter Afspaltningerne
ere delvis synlige over Resten af Fladerne. Ligeledes
er det sjælden og kun ved daarligere Stykker, at Smal-
siderne ere ladte uslebne. I Flint høre de til de al-
mindeligste af alle Stenalderens Øxer og ere sikkert
fremdragne i Tusindvis, dels lange og tykke (54), dels
korte og tynde (55), 10—46 Cm. lange, 3l/2—11 Cm.
brede og 3U—51/s Cm. tykke. Hyppigst forekomme
Stykker paa 15—20 Cm.s Længde. Ogsaa af andre Sten-
arter (56), men sjældnere og oftest sværere, 10—32 Cm.
lange; de mindre, indtil 22 Cm. lange, ere ikke sjælden
gjennemborede ved Nakken med et snævert Hul til
Fastbinding eller Ophængning ligesom det under 57 af-
bildede Stykke.
Forekomme forholdsvis sjælden i Gravene og da
oftest i Dysser. I Museet for nordiske Oldsager i 14
Fund »fra Høie« og i 16 Fund fra Grave, deraf 9 fra
Dysser og 2 fra Jættestuer; flere af disse Stykker ere
dog Overgangsformer til de yngre, tyknakkede Øxer.
Kun enkelte større Stykker, over 25 Cm. lange, ere
fundne i Grave. Derimod ere disse Øxer, navnlig de
større, overmaade almindelige i Votivfundene — ialt
kjendes 45 saadanne Fund — eller de ere fremdragne
enkeltvis i Mose og Eng eller under en stor Sten; i
Museet for nordiske Oldsager opbevares 13 Stykker
over 25 Cm. lange, som ere fundne paa denne Maade.
Alle Størrelser, og baade Stykker af Flint og af Bjerg-
arter forekomme meget almindelig opskærpede, de første
endog meget stærkt, indtil en Længde af 11 Cm. for
de sværeres Vedkommende. Herved bliver Æggen ofte
skjæv; meget sjælden og kun ved lange Øxer har Æggen
derimod allerede ved Tilhugningen faaet denne Form,
ligesom ved 46. Paa enkelte Stykker ses Mærke af
Skæftningen, som viser, at Øxebladet var fastgjort i et
Hul i Skaftet, saaledes at Nakken var fri, ligesom ved
de spidsnakkede Former. Der foreligger talrige Over-
gangsstykker til disse ældre Øxer, 46 flg., og ligeledes
til de yngre tyknakkede. Nærstaaende Former fore-
komme i Vest- og Sydeuropa, men sjældnere.
Antrop. Tidskr. I. 3. Congr. Stockh. 240. Nilsson, 34.
Evans, 101.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
