Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Den yngre Stenalder, Stengravenes Tid - Dolke, Spyd, Pile (149—187)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
152. Søm 149, men kortere, tyndere og ikke ganske
smalle. Æggene løbe næsten uden Bøining fra Odden
til den lige afskaarne Skaftende, der iøvrigt er behandlet
som 149. Ingen Afslibning af Æggene, men under-
tiden tæt ved Skaftenden et Udsnit i begge Ægge til
Fastbinding. Med jævne Overgange til 149 og 151.
Længde: 15—23 Cm.; Bredde indtil 5l/s Cm. Sjælden
ganske smaa som af 151.
153. Som 152, men Æggene løbe parallelt, indtil
de tæt ved Spidsen bøie sammen, eller Bladet er rundt
afsluttet, og Æggene løbe noget sammen mod den lige
afskaarne eller svagt udbuede Skaftende. I Alminde-
lighed tyndere, finere tilhuggede og med skarpere Ægge.
Kun sjælden forekommer Afslibning som ved 149. Oftere
findes en stærk Opskærpning, der har forandret Bladets
Form indtil ca. 8 Cm. fra Skaftenden. Ved jævne
Overgange knyttede til 152, fra hvilke de ikke altid
kunne skilles. Længde: 14 —27 Cm.
151—153 forekomme i lignende Former i det vest-
lige Europa.
154. Som 152, men med Tænder udhuggede i
begge Ægge fra Od til Skaftende. Snart forholdsvis
tykke med grov Tilhugning og store Tænder, snart
tyndere med finere Tilhugning og smaa Tænder. Fla-
dens Ujævnheder ere undertiden fjærnede ved Afslib-
ning. Æggene oftere svagt indbuede mod Skaftenden,
som er skarpt tilhugget, enten lige eller noget ind-
skaaret. Længde: 4—32 Cm.; Bredde indtil 4 Cm.
155. Som 152, men kortere og bredere, undertiden
med Æggene svagt indbuede mod Skaftenden, som kan
være lidt indskaaren. Ved Mellemformer knyttede til
152. Længde indtil 16 Cm.; Bredde indtil 7 Cm. Meget
sjælden ganske smaa, 3—5 Cm. lange.
156. Som 152 og 154 og knyttede til dem ved
Mellemformer, men smallere og kortere. Ca. 2V/2 Cm.
brede; indtil 18 Cm. lange.
157. Som 152, men Æggene mere udbuede ved
Midten og kjendelig indbuede mod den lige eller svagt
indskaarne Skaftende. Med eller uden fine Savtænder
og undertiden med Indsnit til Fastbinding. Med Mellem-
former til 152 og 154. Længde: 10—32 Cm.; Bredde
indtil 5 Cm.
158. Som 157 og knyttede til dem ved Mellem-
former, men smallere og kortere. Ligeledes Mellem-
former til 156. Længde indtil 17 Cm.; Bredde: 2—
2l/a Cm.
149—158, som ere nøie knyttede til hverandre ved
hele Formen og navnlig ved den brede Skaftende, fore-
komme ikke almindelig, og kun enkelte Stykker kjendes
fra Grave. Korte og tykke Stykker som 149 staa
meget nær ved 26 og kunne antages at være de ældste.
De ved Skaftenden smallere Former, 157 og 158, og
flere Stykker som 153—155 synes at danne Overgangen
til de yngre Spydspidséi% ligesom Indskæringen af Skaft-
enden ved 154 og 157—158 turde være et noget senere
Træk, som findes videre udviklet ved de yngre Pile-
spidser.
149—152 og 154—158, som ikke forekomme kjen-
delig opskærpede udenfor Spidsen, maa betragtes som
Vaaben til Stik, efter Størrelsen som Spidser til Land-
ser, Kastespyd og Pile. Afslibningen af Æggene ved
149—150 kunde dog tyde paa, at de paagjældende
Stykker have været skæftede paa anden Maade, som
Dolke, og i alt Fald have sikkert de opskærpede Stykker
153 været skæftede og førte saaledes.
Yngre Former.
Uden Skaftspids. Det tynde Flintblad har fra Od
til Skaftende jævnt udbuede Ægge, saaledes at den
største Bredde snart, navnlig ved de kortere Stykker,
falder ved Midten, snart, især for de længeres Ved-
kommende, noget nærmere ved Odden, hvorved Bladet
bliver langstrakt nedadtil, med mere lige og, som en
Overgang til 162, ganske svagt indbuede Ægge. Meget
sjælden er Bredden noget større nedenfor Midten, og
dette synes altid fremkommet ved Opskærpning. Ganske
enkelte Stykker have tandede Ægge (159). Det har
været tilsigtet at gjøre Bladet saa tyndt og jævnt som
muligt; men der findes alle Overgange fra en Tykkelse
af V2 Cm. og en, navnlig ved de større Stykker, ud-
mærket Tilhugning med flammede eller oftere lange,
parallele Ar, der ligge mere eller mindre skraat mod
Midtlinien, til en Tykkelse af IV2 Cm. og en uregel-
mæssig og ujævn Tilhugning, særlig oftere ved de mindre
Stykker. Afslibning er anvendt pletvis og ved de bre-
dere Stykker ofte gjennem Midten, hvor Ujævnheder
ikke kunde borthugges, men ikke ved Æg eller Od.
Undtagelsesvis kan Slibningen strække sig over største
Delen af Fladen. Skaftenden kan være af samme
Tykkelse som Bladet, fuldstændig spids eller indtil 2 Cm.
bred og saaledes nærmende sig til de ældre Former.
Hyppigere er den dog noget sværere, ved de større
Stykker ofte temmelig uregelmæssig og klumpet, med
Skorpe eller med en mod Enden skraat affaldende
Flade, som er bevaret fra Blokken, tykkere til den ene
Side, lidet krummet eller afslebet, Alt indrettet af Hen-
syn til Skæftningen. De mindre Stykker have oftest i
Skaftenden Skorpe eller en lige Flade, som er en Lev-
ning af Blokkens Yderflade. Formen er temmelig afvex-
lende efter det forskjellige Forhold mellem Længde og
Bredde, og efter som den største Bredde ligger nærmere
(160) eller fjærnere (161) fra Odden. Længde: 7—45 Cm.;
Bredde: 2—7 Cm. De smukkeste og største Stykker
3*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
