Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Den yngre Stenalder, Stengravenes Tid - Dolke, Spyd, Pile (149—187)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
lindes i Jylland; fra Øerne kjendes kun Stykker indtil
29 Cm.s Længde. Sjælden over 25 Cm.; mindre Styk-
ker meget almindelige. Med Mellemformer til 162 og
163. Lignende Former forekomme i Vesteuropa.
Ved Stykker af alle Størrelser er der ofte fore-
taget en Afstumpning af selve Skaftendens skarpe Kan-
ter og af de nærmeste Dele af Æggen, sikkert af Hen-
syn til Skæftningen, og der findes her tillige ofte en
Afslidning af Kanterne, ved større Stykker i en Længde1
af indtil 10 Cm., frembragt ved Skæftningen. Meget
sjælden og kun ved Stykker indtil 17 Cm.s Længde
findes der henimod Skaftenden .1 eller 2 Indsnit i begge
Ægge, indrettede af Hensyn til Fastbindingen. Sær-
deles ofte opskærpede udenfor den Del, som dækkedes
af Skæftningen, indtil 4—10 Cm. fra Skaftenden, ikke
sjælden stærkt, saa at Æggene ere bievne uregelmæssig
buede eller skraanende, eller Bladet er blevet særdeles
smalt og tilspidset, ganske som ved de opskærpede
Dolke 167 flg. Saadanne Stykker, sædvanlig 15—20 Cm.
lange, kunne have været brugte som Dolke, medens de
længere maa have været Landsespidser og de kortere,
navnlig med Indsnit i Æggene, have været Spidser til
Kastespyd.
162. Med tynd Skaftspids og bredt Blad. Som
160—161, men Æggene jævnt indbuede nedenfor Midten,
saa at der dannes en smal Skaftspids af samme Tyk-
kelse som Bladet og med skarpe Sidekanter. Ikke
kjendelig opskærpede og sandsynligvis benyttede som
Spydspidser. Sjældne i udpræget Form, og kun smukt
forarbeidede. Indtil 35 Cm. lange. Der foreligger
Mellemformer til 160—161, af hvilke denne Form maa
antages at være fremkommet.
163. Med tyk Skaftspids og slankt Blad. Som
162, men med slankere Blad, hvis Ægge løbe ganske
jævnt over i en tyk, kun grovt tilhugget Skaftspids,
som nedadtil er uregelmæssig afsluttet. Bladet er ofte
særdeles smukt hugget, meget tyndt og smalt, selv ved
de længste Stykker kun indtil 4V2 Cm. bredt, og,
navnlig ved de opskærpede, indtil 2 Cm. smalt. Ret
almindelig forekommende. Længde indtil 35 Cm.
Yed Mellemformer paa den ene Side knyttet til
160—162 og paa den anden Side til 164 og 166. Det
har ved denne Form været tilsigtet at gjøre det smalle
Blad saa tyndt og langt som muligt, hvorfor den sikkert
har tjent som Spydspids.
164. Med tyk Skaftspids og nedadtil bredere Blad.
Som 163, men Bladet mindre slankt, bredere nedenfor
Midten og bestemtere adskilt fra den tykke, oftest grovt
tilhuggede Skaftspids. Denne er lige eller uregelmæssig
afsluttet, oftere med Rest af Skorpe. Sædvanlig kun
grovt tilhuggede. Ikke ualmindelige, men langt sjæld-
nere end 160—161. Den hele Længde: 10—40 Cm.;
Skaftspidsens Længde: 4 —10 Cm. Mellemformer til
163 og 165.
De længste Stykker, der ere betydelig længere og
slankere end Dolkene 167—170, have snarest været
anvendte som Landsespidser, ligesom de mindste kunne
have tjent som Spidser til Kastespyd. Mellemstørrel-
serne, 15—28 Cm. lange, der ofte ere opskærpede
ganske som Dolkene, ere derimod ved Mellemformer
med nedadtil svagt udvidet Fæste nøie knyttede til 170
som mindre omhyggelig formede Stykker og kunne have
været anvendte som disse.
165. Med tyk Skaftspids og nedadtil bredest Blad.
Som 164, men Bladet er bredest forneden, og dets
Ægge bøie stærkere indad mod Grebspidsen. Yed fore-
liggende Mellemformer nøie knyttede til 164 og ligesom
disse til Dolkene 170. Tilhugning, Opskærpning og
Anvendelse som 164. Længde: 10—37 Cm. Af stærkt
udpræget Form sjældnere end foregaaende.
166. Med smalt og uregelmæssigt Fæste. Som 163,
men det slanke Blad løber smalt til mod et Fæste, som
helt igjennem er af samme Bredde, tykt og uformeligt,
ofte uregelmæssig firkantet eller næsten trindt, og rundet
eller sjældnere lige afsluttet, undertiden med Rest af
Skorpe. Sjældnere smukt og omhyggelig huggede. Op-
skærpede og benyttede som 167, til hvilken Form de
nøie slutte sig som tarveligere udførte Stykker. Hyp-
pigere end 167, men dog ikke meget almindelige. Yed
Mellemformer ogsaa knyttede til 163, men kun indtil
27 Cm. lange.
167. Med smalt og firkantet Fæste. Som 166, med
slankt, tendannet Blad, hvis største Bredde falder ved
Midten, men med regelmæssig firkantet Fæste af kva-
dratisk Tværsnit, lige afskaaret for Enden og med en
Zikzaklinie udhugget i alle fire Kanter. Oftest særdeles
smukt huggede, med parallele Ar paa Bladet. Meget
hyppig stærkt opskærpede, hvorved Bladet bliver kort
og smalt og endog en Del af Fæstet kan blive omdannet
til Blad. Fæstets grovere Kanter ere oftere ligesom ved
168—170 noget afstumpede og de finere mere eller
mindre stærkt afslidte, sandsynligvis ved Gnidningen af
Grebets Beklædning. Anvendte som Dolk eller Kniv
og svarende til 166 som smukkere formede Stykker.
Indtil 32 C
111. lange. Ikke almindelige.
Nilsson, 41.
168. Med bredt og firkantet Fæste. Som 167, men
Fæstet bredere, af rhombisk Gjennemsnit og altid ud-
vidende sig noget nedadtil, men kun stærkere, naar
tillige Bladet, ligesom ved 170, er bredere nedad mod
Fæstet. (Det afbildede Stykke er opskærpet). I alle
Henseender en Mellemform mellem 167 og 169, med
mange foreliggende Overgangsformer til begge Sider.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
