Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Den yngre Stenalder, Stengravenes Tid - Dolke, Spyd, Pile (149—187)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Opskærpning og Brug som 167. Længde indtil 25 Cm.
Ikke almindelige.
Nilsson, 41.
169. Med tresidet Fæste. Som 168, men Bladet
bredest henimod Fæstet og bøiende ind imod dette med
en stærkt buet Kant eller, mulig dog kun ved opskær-
pede Stykker, under en Vinkel. Grebet er tresidet,
med en bredere, kun svagt hvælvet Side uden Zikzak-
linie, og stærkt udvidet nedadtil. Næsten altid særdeles
smukke Stykker. Afslibning anvendt paa Bladet som
ved 160. Opskærpede og anvendte som 167. Ved Mellem-
former nøie knyttede til 168 og 170. Længde indtil
33 Cm.; Bladets Bredde indtil 9 Cm. Ikke almindelige.
Nilsson, 41.
170. Med tosidet Fæste og bredt Blad. Som 169,
men Grebet tosidet, hvælvende sig mellem Kanter, som
fortsætte Bladets Ægge. Fæstets Ende er flad, mere
eller mindre lindseformet, eller undertiden tilhugget i
en Søm. Sædvanlig mindre smukt forarbeidede end 169,
til hvilke de iøvrigt nøie slutte sig som tarveligere Styk-
ker. Ligeledes jævne Overgange til 171 og, naar Greb-
enden kun er lidet udvidet, til 164 og 165. Undertiden
afslebne paa Bladet som 160; hyppig opskærpede som 167
og af samme Bestemmelse. Længde indtil 29 Cm.; Bladet
indtil 7 Cm. bredt. Hyppigere forekommende end 169.
171. Med tosidet Fæste og smalt Blad. Som 170,
men Bladet smalt, og Æggene bøiende jævnt over i det
kun lidt smallere og ofte meget korte Greb. Dettes
Ende er ikke sjælden utilhugget, med bevarede Dele af
Skorpe, uregelmæssig og klumpet. Altid mindre, 12—
21 Cm. lange, men ved jævne Overgange knyttede til
170 og svarende til disse som tarveligere Stykker.
Opskærpede og brugte paa samme Maade, de mindste
dog muligvis som Spidser til Kastespyd. Ikke sjældne.
Nilsson, 41.
172. Dolkformede Stykker, af andre Stenarter end
Flint. Bladet er fladt og firsidet, indtil 13 Cm. langt,
3—5 Cm. bredt, med svagt hvælvede Bredsider og lige
Smalsider, enten af samme Bredde helt igjennem eller
lidt smallere ved den lige afskaarne Ende, der er but
afslebet eller flad, indtil over 1 Cm. tyk. Undertiden
findes i 2Va—3 Cm.s Afstand fra Fæstet et snævert
Hul, som til en Snor, indboret i Bladet fra begge Sider,
eller der kan i samme Afstand findes et smalt Indsnit
i en af Sidekanterne. Grebet er trindt, ofte skraat af-
sluttet mod Bladet, og mod Enden tilspidset, fladt, eller
oftest med en hvælvet Knap. Selve Leiet for Haanden
er 4—7 Cm. langt.
173. Som 172, men Fæstet afrundet om Enden og
ofte ganske kort, indtil 4 Cm., enten omhyggelig udar-
beidet og prydet med Længdestriber eller kun afrundet
eller raat tildannet.
I disse eiendommelige Stykker, 172 og 173, kan man
kun se et Blad med Greb, hvorfor de skulde antages at
være førte i Haanden, formentlig som Vaaben. Ved fore-
liggende Mellemformer ere de dog knyttede til ØXerne
99—100, ligesom ogsaa Gjennemboringer og Indsnit
kunne være anbragte af Hensyn til en Fastbinding.
At Fæstets Sider ofte ere stærkt afstødte i Flugt med
Bladets Kanter synes ogsaa at være foretaget for at
tilpasse Stykket td en Skæftning.
Nilsson, 30.
Pilespidserne ogSpidserne til Kastespyd ere dels af samme
Form som de ældre (151—158) og de yngre (156—165,
171) Spydspidser, fra hvilke de kun skille sig ved
Størrelsen, dels af s
“
æregne Former. Det er dels lange
Pilespidser af Flint med Skaftspids, dels korte Pile-
spidser af Flint og noget større Spidser til Kastespyd
af de samme Former, dels Spidser til Kastevaaben
af Ben.
Lange Pilespidser a f Flint med Skaftspids.
174. Temmelig tynde og lige Flækker med en
Skaftspids udhugget i Slagenden, men iøvrigt enten ikke
tildannede eller kun lidet tilhuggede ved Spids og Side-
kanter. Længde indtil 13 Cm.
175. Tykkere Flækker, med en Skaftspids som
174, men mere eller mindre fuldstændig tilhuggede ved
Spids og Sidekanter, saaledes at de blive tresidede,
med en bredere Side (Afspaltningsfladen) og to smal-
lere, som mødes i en Ryg. Større eller mindre Dele
af Flækkens Flader findes altid bevarede. Side-
kanterne ofte tandede. I alle Henseender Mellemformer
mellem 174 og 176, med Overgange til begge. Længde
indtil 17 Cm.
176. Som 175, men med tre, lige brede Sider og
oftest fuldstændig tilhuggede, saa at intet af Flækkens
Flade er bevaret. Skaftspidsen dannes sædvanlig ved
meget svage Indskæringer, eller disse kunne mangle,
saa at Stykket er ensartet tilspidset mod begge Ender.
Længden indtil 12 Cm.
De lange Pilespidser med Skaftspids forekomme i
Jættestuerne, 174 hyppigst og almindelig, 176 sjæld-
nest og ikke almindelig, og de forskjellige Former maa
antages at være fremkomne i den Orden, hvori de ere
beskrevne, ved en gradvis Forbedring af den første og
simpleste Form.
Korte Pilespidser af Flint og tilsvarende Spidser
til Kastespyd.
177. Med buede Ægge, som bøie sammen mod
Skaftenden, hvor der findes en smal, afrundet Udskæ-
ring, fladere eller dybere. Mindre Stykker, 2—6 Cm.
lange og 1—3 Cm. brede, ere ikke ualmindelige; større
Stykker, 6—10 Cm. lange, ere meget sjældne. Med.
Overgange til 151 og 178.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
