Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Femte häftet - Japan. Af Alexander Svedstrup. Med 17 Billeder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Tanker og Handlinger bestemmer dets
fremtidige Skæbne?
Jo mere vi lever os sammen med
Japanerne, desto vanskeligere bliver det
for os at opfatte dem som Barbarer
med Fernis paa. Vi ser, hvorledes de
langt bedre end vi forstaar at vinde
Poesi og Skönhed ud af de mindste
Ting, hvorledes hele Folket fyldes af
Glæde over Blomster og gör Dyrkningen
af dem til en Videnskab. Vi ser,
hvorledes Naturens Skönhed er en bestandig
Kilde til Fryd for dem. Vi ved, at
ingen er naaet höjere i Kunstindustri,
og vi anerkender det med Beundring
for hver Dag vi færdes blandt dem;
hvor saae vi saa fin en Smag’og en
saa vidunderlig Udförelse i Guldlak og
Cloissoné, i Sölv og Elfenben, i
Kunst-broderi og Silkevævning? De forlanger
Skönhed i en hvilkensomhelst Ting, i
Börnenes henrivende Legetöj og i
Bogstaverne paa deres Butiksskilte. Om
deres Arkitektur kan ingen göre sig en
Forestilling, der ikke har set de rode,
silkeskinnende Laktempler med gyldent
Broncebeslag. Hvem har ikke fölt det
bedrövelige i vore Pragtbygninger, de
graasorte Sandstens- og
Cementbygnin-ger, hvis Sojler og Pilastre og Snirkler
og Mandehoveder ingen gider se paa.
Men hvilke Drömmebygninger har
Japanerne ikke fremtryllet i et Klima,
ublidt som vort med Storm, Ruskregn
og Sne. De har lært sig den Kunst at
göre det silkeskinnende Lak, Guldbroncen
og de straalende Farver uangribelige af
Tid og Vejrlig. Nikkos Templer staar
halvtredie Hundrede Aar gamle,
blom-sterstraalende friske midt i de
dyb-grönne Naaleskove. De synes drömte
af Digtere og fremtryllede af Feer.
Prægtige er de i Linier og Farver paa
Afstand, og jo nærmere man kommer,
desto prægtigere udfolder de sig i
Detailler, der kan taale at betragtes gen-
nem Loupe. I Felt ved Felt blomstrer
alle Fantasiens Blomster, Fugle rejser
Hovederne og Vinden böjer deres gyldne
Haler, Vandströmme bugter sig mellem
Iris og Lotus. Man forstaar saa godt,
at Kunstnerne har ment det nödvendigt
at skære en enkelt Pille paa den
forkerte Led af Træet, for at Guderne
ikke skulde fortornes over at finde noget
saa guddommeligt fuldendt paa de
do-delige Menneskers Jord, eller at de ikke
har turdet fuldende den udskaarne Hests
Hove af Frygt for, at den skulde blive
altfor levende og löbe sin Vej, saaledes
som det er hændt for de gamle
japanske Mestere. — Men har nu
Japanerne ogsaa. kendt boglig Lærdom? Ja
det kan vel for vor videnskabelige Tid
synes lidt smaat bevendt med
Kundskaben, men som vi studerede Latin,
studerede Japanerne Kinesisk. Det er deres
Klassikeres Sprog, og mon ikke deres
Ungdom har haft lige saamegen Gavn
af at studere Kungfu-tses Moral-Visdom,
som vor Ungdom har af Ciceros Taler
og Horats Oder? Dertil kom deres
Studium af den buddhistiske Tro og
Filosofi. De havde jo ogsaa deres
Li-teratur, selv om vi ikke forstaar at
skatte den, lyriske Digte efter strænge,
traditionelle Regler, Romaner og
historiske Værker. — Men hvor höjt etler
lavt vi nu end vil sætte den oprindelige
japanske Kultur, saa har den i alfald
skabt et kunstnerisk, höfligt, ridderligt
Folk med færre Skyggesider end
Lys-sider. Og har man levet sig sammen
med dem, og ser man fra det fjærne
tilbage paa Europa, da opdager man
mangt og meget, som man ikke lagde
Mærke til hjemme paa Grund af
Vanens Magt. Man spörger sig selv, om
vi virkelig er saameget finere Mennesker
end Japanerne. Lykkeligere er vi
ial-fald ikke. Videnskab og Kundskab, det
er jo ikke det, som alene gör Mennesker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
