Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Elfte häftet - Ibsens »Brand» paa Nationaltheatret i Kristiania. Af Andreas Jynge. Med 3 Billeder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
nen. Det er den bene vei. Einars sunkne
menneskeværdighed vil neppe kunne faa et
sterkere drag af liv end gjennem /len
pietistiske salvelse og fattigslige gudhengivenhed,
hvormed Christensen i sidste akt præger sine
ord og sit ydre. Det er en fortrinlig
karakterskildring. Og han behandler de
selvpa-rodierende repliker med den samme
beundringsværdig overlegne ro som Stormoen.
Saa er det fru Johanne Dybwad! Om
hende kan vi aldrig sige, at hun
overrasker os, for hun har vænnet os til
bestandig at fordre noget nyt og stort. Og som
hun nu spiller taterjenten Gerd, har hun
atter revet os med. De forvildede öine,
hovedets, hændernes, kroppens bevægelser,
stemmens skingren, alt samler sig til et
vidunderlig fantasirigt, levende billede af
galskab og vildskab. Og gjennem dette
gale menneskes umiddelbarhed skyder den
brudte forstand frem pludselig og
vilkaar-lig i sin oprindelighed som skarpe, klare
blink fra en flakkende lysverden langt inde
i den urolige, taagede hjerne. Gerd er et
nyt mesterverk ved siden af de mange
andre, som fru Dybwads lige fantasifulde som
sikre kunst har formet i aarenes löb.
Ogsaa fru Ragna Wettergreens
fremstilling af taterkjærringen er god kunst.
Den staalhaarde stemme klinger helt ind i
rollens repliker, hun tvinger dem under
sig og lader det forstyggede og forhærdede
liv tale ud af hvert ord og af hver
bevægelse, der ledsager ordene. Hun giver
den fulde og levendegjörende sceniske
omdigtning, saa skikkelsen ikke bare
fylder ud, men træder frem og er der
for sin egen skyld. Det samme maa siges
om hr. Nicolai Halv or sens noble doktor,
et menneske, man altid vil mindes med
glæde. Han har ogsaa sin bestemte,
selvstændige plads i den alvorlig holdte, gode
forestilling.
Men desværre! en »Brand»-aften paa
Nationaltheatret er allerede ikke længer,
hvad den var. Mindre kunstnere har
overtaget roller i de störres sted. Spillet er
ikke længer * stemt saa fint sammen som
för, det vakler. Men naar alle de, som
var med de förste gange, igjen sætter
hinanden stævne i kraft og vaagent samspil,
vil »Brands» opförelse paany blive, hvad
den var, en af Nationaltheatrets mere
fremtrædende forestillinger.
HR. EGIL EIDE SOM BRAND. SCENE I FÖRSTE AKT.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
