Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Femte häftet - Fire Dödsfald. Af Albert Gnudtzmann. Med 4 Billeder - Gustav Esmann
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FIRE DODSFALD. 271
Esmann viser sig i denne Bog, saaledes
bliver han hele Livet igennem ved at
være. Inderst inde folsom bar han til Skue
en livsbevandret Mands Ringeagt for det
meste af det, som Menneskene ellers tager
höjtideligt, ogsaa naar det er selve Livets
störste Værdier, der staar paa Spil.
Med et Par Smaaskuespil, hvoraf især
den vemodigt nydelige Enakter »I
Stiftelsen» gjorde fortjent Lykke, gik han videre
i den fölsomme Retning. Men saa slog
han med Lystspillet »I Provinsen» ind paa
den Bane, der skulde fæstne ham i den
almindelige Opfattelse som en vittig og
overlegen Betragter af sine Medmenneskers
Færd, en kyndig og behændig Dramatiker,
en sleben og ganske usentimental Kausör
i dramatisk Form. Paa »I Provinsen»
fulgte »Den kære Familie», hvis Billede
af köbenhavnsk Dagligstueliv indenfor det
velstillede Bourgeoisi vil blive staaende som
en Kulturskildring af blivende Værd, gjort
med en pillen og livagtig Kunst, der lader
hvert enkelt Træk lyse med Livets Farver.
Efter den Sejr, som dette Stykke skaffede
ham, var hans Stilling indenfor
Hovedstadens Liv uangribelig. I hans lille,
elegante Person med den högelignende Profil,
de af lystig Spot tindrende Öjne, de
velplejede Hænder og det verdensmandsagtig
opaddrejede Overskæg kom man mere og
mere til at se en Legemliggørelse af den
Malice, som Københavnerne i særlig Grad
anser for deres Særevne. Og det var ikke
blot fra Scenen, at han forstod at faa sine
Bysbörn i Tale. Som Medarbejder ved
forskellige Blade — först »Politiken»,
derefter »Dagens Nyheder» og i hans sidste
Leveaar »Vort Land» — forstod han
stadig at kaste Brande ud, der sved hist og
vakte malitiös Glæde her. Som Journalist
forstod han altid at gribe et Stof, der
dirrede af Aktualitet, og med sin hensynslöse
Smidighed forstod han til enhver Tid at
bringe Liv og Bevægelse i den Myretue,
hvori han i Öjeblikket borede sin Pen.
Som den frygtlöse Spotter opfattedes
han af sine Bysbörn, og det var i
Grunden kun i denne Egenskab, at
Københavnerne vilde kendes ved ham. Man saa
ikke eller vilde ikke se, at han stadig var
lige saa fölsom som i sine förste Aar.
Mere end en Gång sögte han at anslaa
alvorlige Strenge. Men kun en Gång
lykkedes det ham at faa Folk til at lytte.
Fot. Fred. Riise.
GUSTAV ESMANN.
Det var, da han i Folkeskuespillet
»Magdalene» slog et Slag mod det herskende
System for Kontrol med lösagtige
Kvinder. Men dette Skuespil maatte allerede
ved sit Emne vække Opsigt, og dertil kom,
at der med stor dramatisk Behændighed
var aflokket det en Række ypperlige
sceniske Virkninger. Derimod faldt et
socialpolitisk Stykke, »Den store Maskerade»,
til Jorden, og en næsten ligesaa ublid
Skæbne fristede et halvsentimentalt
Effektdrama »Sangerinden», som han skrev
sammen med Sven Lange. Heller ikke
Skuespillet »Teatret», hvori han sögte at
underkaste Scenens Kunst og dens Vilkaar en
halvt journalistisk, halvt melodramatisk
Dröftelse, vandt ham nogen Sejr. Derimod
samlede han atter et taknemmeligt
Publikum om sig, da han mödte med
Lystspillene »Det gamle Hjem» og især
»Alexander den Store», maaske til syvende og
sidst det mest »esmannske» af alle hans
Arbejder og det, hvor han boltrer sig
med mest Sikkerhed i et ægte köbenhavnsk
Luftlag.
Dybest set var Esmann sikkert langtfra
den overlegent smilende og sikkert
dømmende Iagttager, han gerne vilde synes at
være. Følsomheden blev ved at ligge
under hans Overlegenhed som Mosegrund
under et Muldlag. Heller ikke var
Arbejdet ham den smilende Leg, det syntes
at være. Tværtimod skrev han meget
langsomt og födte sine letløbende Arbejder
til Verden under antagelige Veer. Det vi-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
