Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Nionde häftet - Strejftog i ny dansk Literatur. Prosa. Af Carl Behrens
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
5°6
CARL BEHRENS
havde kunnet öve den i sin Novellecyclus
»Den hvide Yacht» (G. B. N. F.). Thi
han vover sig for fulde Sejl ud paa det
ubevidste Sjælelivs Dyb og bygger sine
novellistiske Skildringer udelukkende över
Iagttagelser af pseudo-videnskabelig Art.
Bogen er en eneste Stilisering, der virker
trættende ■— ait er hævet ud af
Dagliglivets Ramme og överfört til denne
mystiske hvide Yachts Dæk, hvorfra Tilværelsens
Kyster kun ses som en grön og bugtet
Linje i det fjærne. Og som selve dette
Millionærfartøj synes at være en mystisk
flyvende Hollænder, saaledes er ogsaa alle
de forskellige Personer, der mødes paa
dens Dæk, omgivet af en Uvirkelighedens
Glorie — de hverken tåler eller opfører
sig som normale Mennesker, og de har
ingen Relationer til det daglige Liv. Der
hviler et blegt, spögelsesagtigt Skær över
dem, og i dette Skær kan Forfatteren
saa herlig foretage sine Strejftog över paa
Mystikens Omraade — han vil, saa godt
som nogen tysk Romantiker, analysere
Tilværelsens Natside, Menneskenaturens
Afgrunde og hemmelighedsfulde Drivfjedre,
Angstfölelsen, der opstaar pludselig og i
Tilknytning til mærkelige Naturfænomener
griber större og större Kredse.
Rung har udviklet sig til Virtuos i
saadanne Skildringer. Han staar i vor
nye Literatur jævnsides med Johannes V.
Jensen, naar det gælder om at give
Læ-seren et Indtryck af det aandeløst
hid-sende ved det moderne Samfundsliv —
som i hans Skildring af et
Automobilvæd-delöb og dets skæbnesvangre Forlöb eller
af en mægtig Elektricitetshal med dens
svirrende och dundrende Maskiner. Ogsaa
Nutidsmenneskets kultiverede Nerveliv har
en opmærksom lagttager i Rung, hvis
Blik trænger dybere og skarpere ned, end
månge af hans samtidige formaar. Men
som Forfatter er han endnu ikke betydelig
nok til at kunne omsmælte sin
psykolo-giske Erfaringssum og Resultatet af sine
Studier paa Nervelivets Omraade til Kunst.
Hans Sprog sænker sig ofte til en
uforstaae-lig Impressionisme, og hans Kompositioner
med deres Skyggemennesker förer i Regien
ud i det vilde. Men en ejendommelig
Forfatterskikkelse , er han alligevel — det
gælder blot for ham om at indse
Distinktionen mellem ufrugtbar Analyse og digterisk
JFrems til ling.
For den moderne Forfatter paa det
overfyldte Marked med dets hundreder og
ätter hundreder af Röster, som alle
paa-kalder Opmærksomheden, alle klynger sig
til et Halmstraa for ikke at blive traadt
ned, gælder det om at finde en
kunstne-risk Form eller et bizart Æmne, der kan
præge ham paa særlig Maade mellem
Masserne. Laurids Bruun har i sin
roman i 4 Timer »Pan» (G. B. N. F.)
for-sögt at forbavse Verden ved at behandle
et mangesidigt Æmne til Ende inden for
et kort Spänd af Tid — Forbavselsen
svandt, da det opdagedes, at Romanen i
Virkeligheden var et Skuespil og de fire
Timer ligesaa månge Akter. Derimod har
Forbavselsen över Svend Leopolds Forsög
paa at træde i E. T. A. Hoffrnanns Spör
og skildre et Exemplar af Katteslægten,
holdt sig. »Goethes Kat» (Det
Schubothe-ske Forlag) minder om adskillige andre
satiriske Romaner i Verdensliteraturen, der
gennem Dyrenes Mund har ytret sig om
Menneskenes Skrøbeligheder. Katten er i
det hele et literært Dyr. E. T. A.
Hoffmann glæder sig över dens Klogskab og
Behændighed, medens en Franskmand som
Charles Baudelaire i Katten ser
Stemnings-vækkeren. For ham er den et aandfuldt
og dekorativt Væsen. Den unge
danske Forfatter skildrer derimod en
vittig og satirisk Kat, som først i
Tuile-rierne gemmer sig i Kejserinde Josefines
Sykurv, hvor dens Moder var Skødekat,
og strax stifter Bekendtskab med
Napoleons impulsive og koleriske Temperament.
Den gyser över hans frygtelige korsikanske
Eder og hans Heftighed, som er Skyld i,
at dens to Söskende ynkeligt omkommer
under hans Stövlehæle. Men alligevel
föler den sig draget mod hans lille,
firkan-tede, fede Skikkelse, thi han har herlige
elektriske Öjne, hvis Måge den kun har
set i sin egen Slægt.
Da han drager i Felten, ledsager
den ham som kejserlig Bivuakkat, og Katten,
der altid har villet, at dens Offre skulde
gaa i Döden med fuld Bevidsthed om
deres Kald, og altid har tilladt dem at
söge enhver Mulighed til Flugt, inden han
aad dem med Hud og Haar, iagttager nu
hos Napoleon samme Højmodighed. Han
legede længe med Konger og Påver,
inden han for beständig flaaede Kröner og
Kaaber af dem. Og Katten finder endnu
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
