Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tolfte häftet - Det meningslöse. Af Niels Hoffmeyer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Damer til Veninde. Det er ligesaa godt
som at være Greve; men––––––
— Hvorfra vi har de poetiske
Navner Ophelia og Fausto? Det er
aldrig faldet mig ind, at de er poetiske.
Hvad er det forresten, poetisk f
— Aah — naa saadan. Nej, min
Mor slog op i en Bog og fandt de
Navne. Jeg har saamænd aldrig vidst,
hvad poetisk vilde sige. —
— Javel, Hr Kvæstor, jeg skal
begynde paa Sagen. Men se, jeg vidste
jo ingenting af det, da det stod paa, og
nu er det, som om det aldrig var sket.
Er det sandt, at der ikke er Dödsstraf
i Italien?
— Det et meget fornuftigt. Jeg tror
heller ikke, at Döden gör nogen
forskrækket. For man ved jo ikke af
noget, hverken naar man dræber eller naar
man dræbes. Naar man kun har faaet
et eneste Bröd i seks Dage, saa
tænker man ikke. Hvis jeg havde gjort
det nu, da jeg er mæt,1 dio mio, det
var en anden Sag. Saa vilde det være
en styg Forbrydelse.
— Hvem der har lært mig saadanne
Spidsfindigheder? Ingen, signore. Der
er ikke ret mange, der har lært mig
noget. — Sommetider er der to
Stemmer, som taler inde i mig, og jeg
morer mig med at sidde og höre paa
Samtalen. Den ene er god, og den anden
er ond. Den ene kalder jeg Gabriel og
den anden Belial, de Navne har jeg hört
en gang. — Det er maaske det, der
kaldes Spidsfindigheder.
— Religion? — Nej, hvem skulde
tale til mig om saadan noget. Jeg har
heller aldrig haft saa mange Penge, at
jeg kunde köbe et Vokslys til Damen
med Barnet. Man maa være rig for at
have Religion. Ophelia har vist heller
ingen, hun taler da aldrig om det, skönt
hun vel nok havde Raad. Og min Mor
var Jöde. De andre siger jo, at
Joderne ingen Religion har.
— Ja, jeg taler vist ogsaa altfor
meget. Undskyld, signore. Men jeg har
det saa godt idag. Jeg kan ikke huske,
at jeg har været saa mæt og saa glad,
og det er sjældent at jeg har nogen at
tale med. Jeg har meget at spörge om.
— Vist saa, signor cavalliere, det er
jo Dem, -der skal spörge og ikke mig.
Det er ganske rigtigt.
— Det var Scirocco. Naar den
Vind blæser, saa er det meget værre
med mig, og naar det er paa sjette Dag,
at man er sulten, saa er der en Taage
for Øjnene, man kan ikke se, hvad
man gör.
— Jo, vist forsögte jeg. Ved
Middagstid gik jeg op paa Corsoen for at
træffe Ophelia. Hun giver dig nok
noget, tænkte jeg, hun har ofte gjort det
tidligere. Jeg ventede ved Via Frattina,
til hun kom. Hun er min eneste Söster,
signore, og jeg kender ingen andre.
Men hun vilde ikke den Dag. Hun
maatte afholde mange Udgifter, som
ingen af os har Forstand paa. Der er
Portneren i Huset og Parfume og Parasol
og Silke indvendig. Og hun er
sparsommelig. Om et Par Aar er hun tyk
og gammel og maa se at blive gift.
Hvem gifter sig saa med en Pige, der
nok har mange Erfaringer, men ingen
Penge? Gjorde De, signor cavalliere?
— Undskyld. — Men naar De vil
vide det, eccellenza, saa sagde Ophelia
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
