- Project Runeberg -  Ord och Bild / Tjuguförsta årgången. 1912 /
229

(1892-1951)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fjärde häftet - Herman Bang. Af Hans Brix

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Provinslivets ejendommelige Tone; i Forgrunden
den ustandselige Uro: i denne Bog er den
udtrykt ved Livet paa det store Hospital.
Nederlaget er i »Ludvigsbakke» overført
til det erotiskes Omraade; det er den
fredelige Kærlighed, som den unge Pige
opfyldes af, der slaar hendes Liv itu. —

*     *
*



Ved Slutningen af sin Forfatterbane
frembragte Herman Bang de to anselige
Romaner »Mikaël» (1904) og »De uden
Fædreland» (1906), i hvilke han bevarer
og forstærker sine
Forfatterejendommeligheder, samtidig med at han gennem dem
udtrykker sit Livs Tragedie.

I »Mikaël» har Bang valgt en højtidelig,
langsom Skildringsform; den sædvanlige
brusende Uro faar kun Lov til nu og da
at lyde op nedenfra; Handlingen bevæger
sig paa de ensomme Højder. Her
fremstilles en Verdenskunstner af
overmenneskelig Rang, der i gigantisk Kamp med
Emnerne frembringer udødelige
Mesterværker, og som udelukkende lever og
aander for sin lidenskabelige Hengivenhed
for en Yngling af slavisk Æt, Mikaël, en
ungdommelig og nydende Natur, der ikke
lader sig fastholde af Mesterens
Tillbedelse.

I »De uden Fædreland —», Herman
Bangs sidste store Bog, skildres en
Kunstner af Bangs særlige Type, en
Violinvirtuos, der flakker Verden rundt fra Koncert
til Koncert. Han begærer at være sin
Kunsts Ypperste, men bliver slaaet af en
koldblodig, rolig og brutal Violin-Aladdin,
som tager Verdensmesterskabet fra ham.

Heltens Navn er Joán Ujhazy, han fører
Titel af Greve, og han er født paa en
lille Ø i Donau, der ikke tilhører nogen
Nation og hvor der ingen Kvinder bor.
Derfor kan Joán aldrig finde Hjem eller
Hvile paa Jorden; han hører ikke hjemme
blandt Folk, han er ikke som andre; og
han kan ikke tage nogen Hustru; der
findes ingen Kvinder paa Øen.

Hans Moder, der er død, var dansk;
en fin og blid Kvinde, tæret af Langsel
efter Danmark og fyldt af de naive gamle
Sange hjemmefra, som hun lærer Joán at
kende og elske.

Efter at være overvundet som Kunstner af
den ny Tids Mand beslutter Joán at ville
nedlægge sit Instrument. Men forinden
spiller han endnu engang i sin Moders
Fædreland, paa dansk Grund.

illustration placeholder
HERMAN BANG I MIDTEN AF 80-ERNE.


Det Sted, hvor Koncerten foregaar, er
i en Stationsby, en uanselig Samling Huse
ved Jernbanen, nær en stor Højskole, og
nær den slesvigske Grænse. Publikum er
et saadant, som Bang saa ofte har staaet
overfor, et overvældende jævnt, borgerligt
Lag, isprængt med enkelte
Dannelsesindivider, der gør Fordring paa at regnes
for intelligente. Til denne Kreds kommer
endnu en Række Sønderjyder, der er taget
over Grænsen for at høre Musikken.

Greve Joán Ujhazy spiller for dette
beskedne Publikum; først Koncertmusik,
dernæst Moderens Sange.

Og her lader Herman Bang sin Helt
eet eneste Sekund naa Tinderne og skue
ud over Riget: først magter han, i
Koncertspillet, den suveræne Tone, den
monumentale Bredde; bagefter lyder i de
danske Sange den klare Inderlighed, den
fromme og milde Klang, som besejrer
Hjerterne.

Men i samme Nu er det forbi.

I Stationsbyen er en ung Pige, som
hedder Gerda; overfor hendes skønne
Ungdom og frie Naturlighed føler
Kunstneren Joán en dyb Bevægelse. Han
forstaar ved hende og ved Erindringen om

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 13:52:19 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ordochbild/1912/0255.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free