Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fjärde häftet - Ansigtet. Et Interiør. Af Axel Garde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
^Ji4 *
ANSIGTET
ET INTERIØR
Af AXEL GARDE
PERSONERNE:
Josias Godskesen, fhv. Værtshusholder.
Fru Annette Wolfram, hans Datten
Karl Wolfram, Fuldmægtig.
Skuespillet foregaar en Oktober Eftermiddag i
en lille Søkøbstad i Wolframs Hjem, i Dagligstuen,
Det er e?t Stue med gamle Møbler, stærkt slidte, lidt
fattige. En Etagere mea Arvestykker indtager en
Hædersplads. Tv. fører en Dør ind til Spisestuen.
I Baggrunden Dør ud til Gangen og (tv.) et Vindue,
med Udsigt til Havnen.
Karl Wolframs Væsen er lidenskabeligt og
nervøst, hans Ansigt lukket, ligesom lidt forgræmmet. Jens
Jensens karakteristisk ved Øjnene: de er halvt
Iagttagerens, halvt er de sky, forlegne, som var der
noget hos ham, en vis Nænsomhed, der helst
lægger Iagttagelsen til Side i samme Øjeblik, den er
gjort. Han er bange for at gøre Uret: hvor langt
kender vi hinanden ?
laet Tæppet gaar op, konwier gamle Josias
Godskesen og Dr. phil. Jens Jensen ind fra
Gangen. De har begge Overtøj paa.
I
JOSIAS GODSKESEN
Ja, værsgo’ og kom indenfor. Værsgo’, værsgo’.
Det er længe siden, De har været her, Jens Jensen.
Men det var godt, De kom . . . Wolfram vil blive
glad for at se Dem.
JENS JENSEN
Ved Wolfram, at jeg kommer idag?
Ord och Bild, 22;a årg.
Jens Jensen, Dr. phil.
Lars Ramm, Skibsrheder, M. F.
En Pige, hos Wolframs.
JOSIAS GODSKESEN
Nej, — nej, naturligvis . . . jeg mente, det hel-
lere maatte være en Overraskelse — saa virker det
ligesom stærkere — — — Flan maa ellers straks
være her . . . Men skäl De dog ikke have Tøjet
af? Kom, lad mig hjælpe Dem.
JENS JENSEN
Tak. Jeg kan saa udmærket selv.
JOSIAS GODSKESEN
Nej, lad nu mig. Jeg har jo ikke andet at
gøre end at gaa saadan og trisse om og hjælpe
lidt hist og her. Ak ja, man bliver gammel. (Ud
i Gangen med T øj eij
JENS JENSEN
(Gaar frem i Værelset, standser foran et Billede af
Fru Annette, gaar videre og bliver staaende
foran Vinduet:)
Den gamle Gade! Det er omtrent, som man
kunde tage det hele i Flaanden . . . jeg havde
alligevel glemt det. Var det saadan, her saa ud?
— Hør, Godskesen!
JOSIAS GODSKESEN
(I Døren:)
Ja, nu kommer jeg. Det gaar lidt langsom;
at komme af Tøjet . . . (frem i Stuen:) Naa, kan
De kende det igen!
13
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
