Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fjärde häftet - Ansigtet. Et Interiør. Af Axel Garde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
194
AXEL GARDE
JENS JENSEN
Aa jo. Det meste af det.
JOSIAS GODSKESEN
Ja saamænd.
JENS JENSEN
Det vil sige — — (peger ud:) Men hvem er
det, der gaar — er det ikke . . .
JOSIAS GODSKESEN
Det er jo Tolderen.
JENS JENSEN
Det er det ogsaa. Nu kender jeg ham —
med Stokken og Kasketten og det skæve Smil,
naar han hilser ... ja, saadan saa her ud! Jeg
tror, det var ham, jeg manglede.
JOSIAS GODSKESEN
Det kniber — — med Blæsten! Han er snart
for gammel til at gaa op mod Vinden.
JENS JENSEN
Ja, hvor det altid blæste paa det Hjørne!
(Vender sig:) Naa, her er det altsaa, Wolfram sidder . . .
ligesom i gamle Dage. Det er nogle Aar.
JOSIAS GODSKESEN
Han har jo altid haft den sære Passion med
at gemme sig væk. Mure sig inde. Her kommer
aldrig et Menneske. Han kan ikke lide dem, nej!
Han kan ikke lide dem. Man kan blive helt un"
derlig af at se paa det. Jeg kan gaa her og faa
Lyst til at dundre i Bordene, saa Væggene kunde
ramle ned om ham — jo, jeg kan! . . . Man gør
det o ikke
JENS JENSEN
Der er ikke saa meget at gemme sig for, som
vi tror. Det lærer man efterhaanden.
JOSIAS GODSKESEN
Ja, ikke sändt! Det er det, jeg siger. Men
nu er det Dem, Jensen. Nu maa De se at faa
lidt Humør i ham. Ellers ender det gält, dette
her! — — (Løfter Haanden:) Men De maa ikke
sige, at det er mig, det gaar aldrig . . .
JENS JENSEN
Hør nu, Godskesen! Hvad er ait det, De gaar
og bilder Dem ind. Først skriver De det ene
Brev til mig efter det andet om, at jeg endelig
maa komme . . . gamle Venner — — og Karls
Humør ... og naar jeg saa skriver til Dem og
vil have at vide, hvad der er ivejen, saa svarer De
hen i Vejret, at det kan De ikke forklare — ja,
undskyld, men det skriver De jo . . .
JOSIAS GODSKESEN
Det kan jeg heller ikke.
JENS JENSEN
De maa da kunne sige, hvad De mener. Er
det noget med Annet e?
JOSIAS GODSKESEN
Næ — — det vil sige . . . joh, ser De–––-
ja, de er saa forelskede i hinanden, som om de
aldrig havde set hinanden før ... og saa alligevel–––
JENS JENSEN
Det er ikke let at forstaa Dem, Josias. Ved
De, hvad jeg tror: jeg tror, De gaar her og gør
Dem Skrupler om ingenting.
JOSIAS GODSKESEN
Skrupler! Ja, det var et godt Cfrd! Det er
netop det. Men det er ikke mig, det er Karl!
JENS JENSEN
Karl?
JOSIAS GODSKESEN
Ja . . . det — —: han er gal; fuldstændig gal
— naar De endelig vil vide det. Det er det, han
er, ja!
JENS JENSEN
Det var ikke saa lidt! Karl Wolfram gal!
Mon gamle Folk ikke skulde være lidt mere
varsom med Ordene. Men saa maa vi jo til
Forklaringen. Jeg tror ikke, De kan slippe udenom
længere, Josias.
JOSIAS GODSKESEN
Forklare! Forklare! Det er godt nok. Jeg
kan ikke forklare saadan noget. Men nu kan De
selv høre: Forleden Aften, da jeg kommer ned
forbi den gamle Kasse heromme — De kan nok
huske Flavnehotellet, som jeg da fik det døbt
-— dér finder jeg Wolfram staaende udenfor med
en forskaaret og blodig Haand. Blodet dryppede
og dryppede ned paa Fortovet–––-er han saa ikke
gal, maa jeg spørge?
JENS JENSEN
(Smiler:)
Det tykke røde FIjerteblod foran det gamle
elskede Hotel!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
