Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fjärde häftet - Ansigtet. Et Interiør. Af Axel Garde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
196
AXEL GARDE
WOLFRAM
(Urolig:)
]eg kan ikke forstaa, hvor hun bliver af. Det
er dog mærkværdigt — ganske mærkværdigt!
JOSIAS GODSKESEN
Hun maa straks være her. Hun vilde blot
en Tur ud langs Kysten . . .
WOLFRAM
Ja, ja ... ja — nu gaar hun derude —
selvfølgelig . . . (tager sig i det:) Annette elsker at gaa
nede ved Vandet, hun gaar der hver Eftermiddag
■— — altid alene! Jeg tror, hun helst vil gaa der
alene.
JENS JENSEN
(ser opmærksomt paa ham)
JOSIAS GODSKESEN
Ja, snak du nu med Jens saa længe, og giv
mig Afskrifterne. Jeg kan vel nok begynde paa
dem for dig — idag er her vigtigere Ting end
Afskrifterne.
WOLFRAM
Hvad siger du! . . . Naa, ja Tak! Det kunde
du egentlig godt. Saa skäl jeg komme ind til dig
om lidt (giver ham Porteføljen med Papirerne).
JOSIAS GODSKESEN
Det er saa rart, naar man kan faa Lov til
at hjælpe lidt med — jeg ved ikke noget bedre.
Men det er saa lidt, saa lidt. (Ud.)
III
WOLFRAM
Nu! Vil du ikke sidde! (drejer en Stol frem:)
Din gamle Yndlingsstol!
JENS JENSEN
Næh! Har du den endnu . . . Kan du huske,
hvor Verden var stor, set fra den Stol! Senere er
den bleven mindre: mere let at overse — den
udenfor
WOLFRAM
Ja, det ved jeg ikke noget om. Jeg kender
den ikke . . . Jeg har jo hele Verden her.
JENS JENSEN
Jo-o, du har vist lukket dig godt inde her —
kender jeg dig ret. Rigtig forsvarligt. Nøglen to
Gange om i Døren!
WOLFRAM
Lukket mig inde! — Vi kan jo ikke — holde
det borte, ait det, som ikke kommer os ved. Saa
staar den Dør aaben, og saa den . . . hundrede
Udgange !
JENS JENSEN
Det evige Gennemtræk! Det arme
menneskelige Hjerte midt under Himmelhvælvingen! I en
lille og meget skrøbelig Skäl — — ja, ja, der er
dog et vist System i Sammenhængen . . .
Rotationen . . . (gaar hen mod en Etagére:) Jeg ser, du
har alle dine gamle Ting endnu, hele Museet:
(tager en gammel Väse i Haanden) hvor jeg husker
denne fine gamle skøre Väse fra din Moders Stue.
Det er som at se tilbage gennem hele den gamle
Slægt — (tager en anden Väse i Haanden:) dér
staar Biskoppen — — og dér Amtmanden ... nu
staar de her og passer paa hinanden — og dér
staar minsandten Bispinden med den trinde Mave
(vil tage en gammel tyk Väse ned) —
WOLFRAM
Aa, pas paa, den taaler ikke at nyttes — —
JENS JENSEN
Bevares! Jeg skäl nok være forsigtig . . .
(Vender sig mod Wolfram:) Du er egentlig en
lykkelig Månd, Karl! Her gaar du mellem alle
de smaa Ting, som du bryder dig om — og har
Tid til at passe paa dem . . . Og saa har du faaet
Annette ovenikøbet — ogsaa til at passe paa . . .
(med et Smil:) eller til at live op i det!
WOLFRAM
Lykkelig! Jo-o, det er jeg. Jeg er en
lykkelig Månd . . . Undertiden tror jeg, at jeg er altfor
lykkelig . . . der skäl saa mange Kræfter til —
JENS JENSEN
Jeg troede, det var den letteste af alle Byrder —
WOLFRAM
(Smiler:)
Let? . . . Ja, misforstaa mig ikke — jeg er
ikke utaknemlig. Jeg fåår jo ait. Det er ikke
det . . . Men vi selv ... vi selv, Karl — hvad har
vi at give dem, vi elsker! . . . Ingenting!
JENS JENSEN
Vi har vel os selv at kunne give. Der er
dem, der ikke en Gång fåår Lov til det.
WOLFRAM
Os selv! Jo, rigtig ! Vort dyrebare Selv!
Ja, det var jo noget . . . Alin Sjæl er saa sändt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
