Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fjärde häftet - Ansigtet. Et Interiør. Af Axel Garde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ANSIGTET
195
JOSIAS GODSKESEN
Hjerteblod? Nej, det var skam rigtigt Blod —
fra Haanden, siger jeg. Han havde Gud hjælpe
mig smadret hele Ruden, saa Skaarene fløj om
ham. Og skäl jeg sige Dem Grunden: han kunde
se Annettes Billede i Ruden. Det sagde han.
JENS JENSEN
Annettes Billede i Ruden?
JOSIAS GODSKESEN
Ja. Brændt ind i Ruden af Solen fra den
Gång hun var ung Pige og altid sad dér ... det
kan De nok huske––––og det vilde han ikke
finde sig i, sagde han. Han kan jo aldrig faa
hende nok for sig selv. Saadan er han . . . Tænk
Dem: Solen brænde et Billede ind i en Rude!
Ak ja!
JENS JENSEN
Ja, det lyder jo lidt underligt. Det skäl jeg
indrømme. Lidt lovlig ubehersket. Men i og for
sig ligner det Karl ... Er det det hele, Godskesen?
JOSIAS GODSKESEN
Det hele? Er det ikke nok? Saadan er det
altsammen . . . Men ikke mine Ord igen! Der
kommer Wolfram paa Trappen. Jeg tror, det er
ham, vi kan høre. Nu kan De selv dømme.
(Lukker Døren op ud til Gangen;’) Skynd dig
Wolfram Her er Fremmede, store Fremmede!
II
WOLFRAM
(Kommer frem i Døreit og ser sig hastigt om:)
Fremmede, siger du? Fremmede?
JOSIAS GODSKESEN
Ja, hvem tror du, det er?
JENS JENSEN
(hen imod Wolfram i)
Goddag, Karl!
WOLFRAM
Jens! Dig! Det var unægtelig en
Overraskelse .. . jeg troede ikke, du havde Tid til at se til
gamle Venner. Hvor længe siden tror du
egentlig, det er, du har været her. Lad mig se: jo,
det er snart syv Aar. Det var til mit og
Annettes Bryllup.
JENS JENSEN
Det er alle de Rejser. Dybhavsekspeditionerne.
Vi kan snart i alle Retninger: op i Luften og ned
i Flavets Dyb og over Havet — lige saa hurtigt
som Tanken. Omtrent da. Eller lidt til maaske.
Tanken er godt paa Veje til at komme allerbagest.
Menneskene gik i gamle Dage og løj den mere
Hastighed paa, end den vist egentlig kan holde
til. Den er bleven, hvor den var — i det
væsentlige da. Ligesom du.
WOLFRAM
Ja, jeg er bleven . . . Men lad os nu ikke
snakke om mig — — Hvor det er besynderligt at
se dig igen! Du ligner ganske dig selv.
JENS JENSEN
Det skäl du nu ikke være saa vis paa. Men
nu kan vi jo se, naar Forhøret begynder, ikke
sandt! Et gensidigt Forhør om nogle lange Aars
Tilværelse. Jeg har ofte tænkt paa den Samtale,
naar vi engang igen mødtes: den maatte da mindst
blive saa lang — ja som syv Aar. Mindre kan
vist ikke gøre det.
WOLFRAM
Der bliver saa lidt at tale om, efterhaanden
som vi bliver ældre, synes jeg. Men vi bar jo
noget at mindes — —
JOSIAS GODSKESEN
Det skäl blive hyggeligt, Wolfram! Det er
ikke hver Aften, vi har saadant Besøg, Og du
har da Tid i Aften.
WOLFRAM
Naturligvis — det vil sige ... jeg skulde
ganske vist rette lidt paa nogle Beregninger —
men det er kun en halv Time, i det allerhøjeste.
(Til Jens Jensen:) Imedens maa du snakke med
Annette saa længe . . . (ser sig pludselig om:) Men
hvor er Annette? Er hun ude? Klokken er mange.
JENS JENSEN
Jeg er virkelig — nysgerrig efter at se Fru
Annette igen. Hun var meget ung, da jeg sidst
saa hende, ved Bryllupet. Kan du huske, Karl,
hvor vi allesammen var forelskede i hende — det
var ikke blot dig alene.
WOLFRAM
Nej, det ved jeg.
JENS JENSEN
Fru Annette havde nu ogsaa nogle Øjne, som
det var grumme vanskeligt at komme udenom.
Disse underlige Øjne, der kunde være saa kolde .
og det fjerne Smil, der var tæt, som en Beholder
om flydende og brændende Metal er det. Et
Ansigt, der var koldt — af Hede.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
