Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Femte häftet - Vilhelm Herold. Av Gunnar Hauch
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
VILHELM HEROLD
Av GUNNAR HAUCH
vilhelm herold.
OR SIDSTE GANG har vi lyttet
til den stemme, som sang det
danske sprog skönnest paa den
danske scene.
Seende tilbage paa to og tyve aars
udvikling trak Herold sig tilbage den dag,
han fyldte de halvhundred aar efter först
endnu en gang, en sidste i solnedgangens
mindetimer, at have givet sine kæreste
skikkelser köd og blod, fra »Faust», hvori
den debuterende sanger vandt sin förste
sejr ved stemmens unge vellyd, til
»Evan-geliemanden» og »Dalen», hvor den store
skuespiller ydede en menneskeskildring saa
dyb, saa ægte, at neppe nogen anden
nulevende dansk scenekunstner gör det bedre.
Det var denne sjældne sammensmeltning
af sangeren og skuespilleren, som gjorde
Herold saa enestaaende; i erindringen vil
det være umuligt at adskille den ene fra
den anden; man vil lukke öjnene og höre
hans stemmes charme, naar han sang om
Agnete og Havmanden, om Roselil og
hendes moder, men hurtigt vil hans skikkelse
iklæde sig operaens dragter; vi vil se ham
for os som Turiddu, da han fortvivlet
kaster sig om halsen paa mor Lucia, se
Canios taarer, der pletter de melede
kinder, vi vil huske Kong Eriks skælvende
hjerteangst i dödsnatten i Finderup lade,
mindes Don José — hvordan vi aandelöst
fulgte det store opgör foran Sevillas Cirkus
og aldrig glemme hans blik og hans graad,
da Carmen slyngede ham ringen iansigtet.—
En for en vil hans skikkelser saaledes
dukke op og minde om disse tyve aar,
der var de rigeste i vor operas historie.
Herolds betydning for den danske
opera er saa vidtrækkende, at den dog
ikke kan maales ved det blotte faktum,
at en række store tenorpartier nu staar
herrelöse. Da han i begyndelsen af
halvfemserne debuterede, havde operaen ikke blide
kaar i Kjöbenhavn; trods det, at en Johan
Svendsen stod i spidsen for den, var det
store publikums interesse endnu kun
begrænset; det var skuespillet, som
beherskede theaterinteressen, og musiken var
kun en taalt gæst i Holbergs hus. Men
fra halvfemsernes slutning ændredes
forholdene; flere og flere folk trak operaen til
huse, den röde lygte begyndte at skinne
over Kongens nytorv, naar opera stod paa
plakaten, og en skönne dag indsaa Thalia,
at hun maatte sætte alle sejl til for ikke
at blive overflöjet af sin för saa ringeagtede
musikalske söster. Grunden var den, at der
var opstaaet en lille energisk skare af sangere,
som satte alt ind, hvad de ejede af
ungdom og talent, for at fore deres kunstart
til sejr. Sjælen i bevægelsen, föreren i
flokken var Vilhelm Herold.
Danskerne er — hvor haardt det end
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
