Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fjärde häftet - Jakob Knudsen. Af Chr. Rimestad
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
219
JAKOB KNUDSEN. OLJEMALERI AF AXEL BREDSDORFF. 1914.
Ejes af Maribo Museum.
Napoleon oplevede, da han drog ind
mod Moskwa. Han önskede blot at möde
Mennesker, at han kunde kæmpe mod
dem, overvinde dem, tvinge dem til en
Afgörelse; men — med en
betydnings-lös Undtagelse — udeblev al Modstand;
Landet laa aabent og öde og fladede sig
ud for hans Ojne i det uendelige. Der
er intet saa aabent, saa bart og blottet
som det, der hedder Livets Gaade —
set udefra; Livet ligger her uden Spor
af Dække, uden at holde noget skjult
eller hemmeligt og aabenbarer sin frække
Meningslöshed. Men inde i os selv lu-
rer Sfinxen med sine evindelige
Spörgs-maal — derinde ligger Erkendelsen med
vort raadvilde Hjærte i sine Klöer.
Det han, med saa megen Ret, kalder
Livets Ironi, er da dette, at saavel
Menneskeslægten som den Enkelte drives
ustandseligt opad og fremad fra det
Stade, hvorpaa de befinder sig.
Man skrider frem, drevet af et Haab
om Lykke, om stadig större Lykke, men
dette Haab bliver altid illusorisk, thi
naar det höjere Stade er naaet, finder
man Lykken ligesaa stor eller större paa
det lavere Trin. Livets Ironi, som be-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
