Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Elfte häftet - Aaräituaq, dødningens trommesang. En östgrönlandsk legende. Af William Thalbitzer med teckningar af Ossian Elgström
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
592
WILLIAM THALBITZER
■MRMRH
sætte den indbyrdes sangkamp, som de
tilsidst havde faet så kær, at de enedes
om at ville fortsætte den indbyrdes
trom-mesyngning udover dødens tærskel.
»Selvom en af os dør, vil vi synge
hinanden på» — således plejede de at
ende deres sang, hver gang de havde
holdt sangstævne.
Først döde Aaräituaq, den
vidtberømte trommesanger. Hans navn
betyder »det store Skulderblad».
Hans ven og modstander, der boede
på den anden side af et bredt sund,
besluttede nogen tid efter at synge ham
på og gik i sin båd. Hans navn Kavea
er kun bevaret i den vestgrønlandske
version af sagnet.
Ledsaget af sine festligklædte lands- 1
mænd nærmer Kavea sig med et stort
følge af konebåde og kajakker den
overforliggende kyst, hvor Aaräituaq bode.
Mens bådene nærmer sig land,
opløfter de sangen, der melder deres
ankomst med et langthentonende omkvæd,
og Kavea sender et højt råb indad:
Aaräituaq, rejs dig! jeg kommer!
Andantino.
A" - räa"j-üa" - je" ma - - kit" - a’-je
a" - hra" - - - je"
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
