Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tolfte häftet - Christen Collin. Av Francis Bull
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
650
FRANCIS BULL
har Collin i denne bok med sterke
ut-tryk stemplet den militaristiske aand,
som han saa stige frem sterkere aar for
aar i Tyskland, fra Nietzsche og ned
til Gumplowicz og Hasse og andre av
nutidens ledende sociologer. Den aand
som hævder egoismens moral for
enkeltindivider eller for stater, har ofte
søkt at smykke sig med Darwins navn
som sin videnskabelige støtte; i
virkeligheten, sier Collin, finder man her
bare overdrivelser og misforstaaelser av
en tankegang som Darwin senere forlot,
fordi han indsaa at den var falsk.
Militarisme og rovpolitik er ikke bare
usympatisk, det er endog dumt; det svarer
ikke til hvad videnskapen kan lære os
om hvad der lønner sig og bringer
fremgang.
I fuldeste konsekvens av disse
tanker er Christen Collin blit den
nordmand som i pressen sterkest har
hævdet vestmagternes retfærdige principper
og skarpest har dømt tyskernes ukloke
og brutale militarisme. I en egen bok,
Verdenskrigen og det store tidsskifte
(1917) har han samlet sine
krigsartik-ler, noget av det mest levende han
nogensinde har skrevet, friskt og kvikt i
polemiske utfäld, og med en dyp
be-geistringens glød i et par
hyldnings-artikler til Frankriké og Belgien.
Collins fordømmelse av den tyske
politik er absolut, men hans domme
har allikevel noget elskværdig over sig,
fordi han forklarer den ut fra en
tan-kefeil, en misforstaaelse av
Darwinismen; det er en synd som beror paa
uvidenhet, og omvendelsesverket synes
ham derfor forholdsvis let. Hans tillid
til mennesketankens magt er usvækket,
ja, han tror endog at verdenskrigen vil
lette fremgangen og avsløre
tankefeile-ne. Kanske vil netop tidens vældige
ulykke bringe omslaget, kanske staar
vi nu ved vendepunktet mot en lysere
fremtid, — det er tankegangen i en bok
han utgav for et aar siden med titelen
Vintersolhverv.
Utviklingen har ofte ført Christen
Collin langt bort fra de rent
litteraturhistoriske studier. Boken om Bjørnson
er endnu hans hovedverk, med sit
ubegrænsede væld av oplysninger og
synspunkter baade overfor Bjørnsons
digtning og overfor Norges historie i det
I9:de aarhundrede. Men det er et
ufuldendt arbeide, som der endnu ingen
utsigt er til at faa fortsættelsen av, og
det er ikke Collins mest karakteristiske
verk. Sine mange spredte
Shakespearestudier har han endnu aldrig
sammenstillet. Men til dem som — med en
viss ret — klager over at der ikke er
egentlig kunstsans, bare moralfilosofi, i
hans litteraturstudier, har han git et
værdig svar i et bind oversættelser av
Engelske digte og sange (1903); han har
her gjengit en del av Shakespeares
sonetter og av Shelleys digte, med den
fineste sprogsans og med en intim
kunstnerisk forstaaelse.
Avstånden kan synes stor fra
studiet av Shakespeare til den nye
»livs-videnskap» og de sociologiske
problemer; men sammenhængen i Collins
tænkning og livsanskuelse er allikevel
klar nok, og han markerte den selv, da
han i sin bok Vintersolhverv ifjor trykte
op igjen sin første tidsskriftartikel,
Skolernes Væddekamp, skrevet i 1888. Og
paa de forskjelligste punkter av sin bane
har Collin møtt op mot en og samme
motstander: Georg Brandes. De to har
skiftet haarde hug i debatten om Kunst
og Moral, Collin har rettet vægtige
angrep mot Brandes’s bok om
Shakespeare, og nu staar de paanyt som
repræsentanter for to livssym i sine
bøker om verdenskrigen. Georg Brandes
er blit bitter og skeptisk, hans livser-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
