Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Femte häftet - Grönlandske tryllebönner. Av William Thalbitzer. Med tegninger av Ossian Elgström
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
WILLIAM THALBITZER
vænnede dem til at se mig skrive ned
i en lommebog, hvad de meddelte mig.
De fik smågaver for deres hjælp,
opmuntringer, der vakte deres stolthed,
perler, bånd, knive, tobak og andre
lækkerbiskner, der fristede dem. Nu med
skæmt og nu med alvor vandt jeg
deres fortrolighed; og de forstandigste
begyndte at forstå, hvad jeg vilde iblandt
dem. Snart hjalp disse mig som mine
lærere og kammerater. Jeg sögte især
hen til deres vismænd og kloge koner,
deres angåkkut og qilaleet. Fra disse
sjældne kilder öste jeg med pen eller
blyant en ström av tradisjoner, som
aldrig för var fæstnet til papiret,
deriblandt disse trylleruner. Men dem måtte
jeg betale dyrere end gamle sagn og
digte, dyrere end trommesange og
mimiske skuespillege; ti trylleversene
tilhorer i modsætning til det profane
åndsliv, hvis produkter er allemandseje, den
hemmelige magi eller religionens
lön-kammerskatte. Disse sidste udleverer
man ikke til hvemsomhelst.
Forat en tryllebön skal bevare sin
magiske kraft, skal den holdes
hemmeligt av den, der har köbt den, og må
kun bruges så lidt som muligt. Den
der har solgt den, ophorer med at bruge
den. Han har solgt brugsretten. Den
dyreste, jeg fandt, havde Teemiartissaq
köbt i sin ungdom av en gammel kone
i Sermilik og betalt med en kostbarhed
for hver finger: et armbånd, en
perle-stræng, en ske, sax, nål, fyrtöj osv., ialt
ti ting for een tryllerune. Den havde
da også flere gange hjulpet hende over
alvorlige sygdomstilfælde. Den havde
vækket döde til live (skindöde eller
besvimede). Ordene er primitive og ikke
særlig mærkelige, som så meget andet,
der er blevet »klassisk», men den
bölge-höjde av inderlig tro, som bar dem oppe,
fulgte med og forudsatte denne
trylle-böns höje værdi.
De fleste tryllebönner er udentvivl
ældgamle, samtidig med at være
forplantede hemmeligt gennem de
underjordiske kilder i menneskesamfundet, så
at aldrig nogen månd vidste, hvilke
trylleord eller hvormange hans bror eller
hustru eller sön eller nabo i
virkeligheden husede i deres bryst.
Og det var her ikke — som i de
större religiöse eller sociale kriser —
angakkutterne, man henvendte sig til.
Her sögtes det jævne menneskehjærte.
Man hjalp hinanden som gode venner.
En trylleformel kunde bruges som et
venskabspant eller en gåve. Den gamle
avlægs fanger kunde hermed vinde den
unge jægers taknemmelighed og göre sig
håb om at blive særlig erindret ved
uddelingen av fangstdyrene.
De må ha været talrige og
vidt-spredte, disse hemmelige husråd. Kun
i få tilfælde fandt jeg den samme
tryllebön igen hos flere individer. Men mit
materiale omfatter kun et halvt
hundrede stykker, og de findes udentvivl i
hundredevis, om man kunde komme på
sporene av dem alle. Hver enkelt
individ havde formodentlig ofte et fond
til sit private brug, der gennem et livs
forlob nåede nær op imod de 50.
De kunde ikke uddo, dertil var de
for værdifulde og for dybt rodfæstede
i eskimosjælen. Den unge kække
Kät-tuarajee havde betalt to fine og
kostbare sælskind for en tryllebön, han
skulde bruge, da han byggede sin umiak
(den store skindbåd, »konebåden»).
Dengang var han kommet til sin farbror
Akernilik, or av begejstring over den
plan, han havde fattet, næsten
fortvivlet over opgavens vanskelighed. Den
gamle havde tröstet ham på sin stille
måde: jeg skal gi dig en tryllebön
(serhrat) til brug for din umiaks
bygning! jeg er selv så gammel nu, at jeg
ikke oftere får brug for denne bön. De
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
