Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Elfte häftet - Viktor Rydberg. Till tjugofemårsminnet av hans död. Av Sverker Ek - En By i Oprör. Af Aage Brodersen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Sverker Ek
och att just samma allmänmänskliga
personlighetsideal, som Rydberg själv
tillvunnit sig, på nytt måste förverkligas i oss.
I denna mening är han en förebild av
oskattbar betydelse. Konstnärligt har
Viktor Rydberg genom sin stilreform
präglat ali efterföljande svensk högprosa,
även om detta kulturarv ofta varit
o-medvetet för efterföljarna. Den
dubbelton av visa och orkester, som Viktor
Rydberg funnit i Den nya Grottesången,
skall sent förklinga i vår lyrik.
E n By i O fi rör
Af Aage Brodersen
N LILLE SYG KAT har
Gsögt Tilflugt ved min Dör.
Den har forladt sin
Ejer-inde, en gammel Fröken,
der har bedt sin Tjenestepige om at
undlive den, fordi det er ubehageligt at
höre dens evindelige Jamren, der ikke
tillader Sindet at falde i Velvære. Men
Tjenestepigen, som ikke gör en Kat
Fortræd af Hensyn til den evige
Salighed, har i Taarer anmodet Smeden om
at give Dyret Fred, ikke fordi hun
bevidst vil udsætte ham for Forsynets
Vrede og Straf, men fordi han i
Betragtning af sine Kræfter og ufölsomme
Væsen formenes at staa udenfor det
Hele og sagtens vil kunne bane sig Vej
saavel i Livet som efter Döden, hærdet
som han er foran Essens luende Baal
og med den store Næve bestandig
knyttet om Hammeren. Smeden lover det.
Han undliver af Instinkt Rotter og Mus
og alskens Kryb, hvor det kommer i
Vejen for ham, men löbe paa langs ned
ad Landevejen med flyvende Skodeskind
efter sig og under Ungernes Jubel for
at faa fat paa en lille Kat, der oveni-
köbet er syg–- det gör han Kraft-
eme ikke. Hvis Katten derimod
godvillig vil komme og lægge sit Hoved
paa Ambolten, skal han gærne slaa til
—■ og det uden Betaling. Der er ikke
Tale om nogen Fedtethed her.
Imidlertid har Katten sneget sig bort
fra sit Hjem, da den fölte, at det maatte
være smaat bevendt med Kærligheden,
eftersom den blev jaget længere og
længere bort fra Huset, des mere den
græd over sine Smerter. Tjenestepigen
tog den en Dag op i sine Arme og
strög den henad Ryggen med sine
knortede Fingre. Den gav sig til at
spinde. Den slikkede hendes Haand.
Den lukkede sine Ojne for helt at svælge
i dette Minuts intense Nydelse. Ah, hvor
de smaa Knurhaar gippede!
Tjenestepigen gik med den i Armen
langsomt og med tungt Sind hen ad
Smeden til, Genstand for en svær
Sam-vittighedsstrid. Men pludselig bliver
Katten mistænksom over Menneskets
Godhed. Det her hænger vist ikke
rigtigt sammen. Saa megen Velsignelse
maa aabenbart före i Fordærvelse. Og
den springer fra hende og sætter sig
selv overrasket i Groftens höje grönne
Græs, hvor Fluerne summer saa lystigt
i Solskinnet. Pigen vender lettet om og
gaar i befriet Tilstand tilbage til det
daglige Livs Dont. Gud er god.
Som saadan kommer Dyret og
banker ydmygt paa min Dör. Det er et
yndigt lille Væsen, fuld af Hygge og
Sympati. Den er ogsaa baade slank og fin
og buttet i sin graastribede Pels, men
den har en Byld paa sin Bug. Jeg kan
616
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
