- Project Runeberg -  Ord och Bild / Trettionde årgången. 1921 /
553

(1892-1951)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tionde häftet - Dansk Lyrik og Prosa. Af Carl Behrens

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Dansk Lyrik o g Prosa

Aarhundrederne ruller tilbage for
Johannes V. Jensen, og idet han skal
afslutte sin store fantasifulde,
pseudohisto-riske Romancyclus om »Det tabte Land»,
vælger han til Helt Christofer Columbus.

Det er blevet em højst mærkelig Bog,
en Blanding af Genialitet og Barnagtighed,
af historisk Vidén, Seminarisme og
Godtkøbs Filosofi, intetsteds kedelig, men ofte
udfordrende og irriterende, fordi det
forekommer En, at Forfatteren ødelægger med
den ene Haand, hvad han har opbygget
med den anden.

Christofer Columbus bliver ingen
kunstnerisk udformet Roman, der lægger
Vægt paa Helhedsvirkning, men en Række
Fresker, kastet og slynget imellem
hinanden med fantasifuld Vilkaarlighed. Johs.
V. Jensen fortæller om hin Dag, da
»Skovmanden for første Gang mødes med sin
Broder fra for en halv Jordperiode siden,
Istidsmanden, den Del af Menneskeheden,
der var bleven nordoppe og havde
forandret sig i Stedet for at gaa».

To mødes, som Tiderne havde skilt,
»den ene nøgen som fra Moders Liv,
hvilende endnu med sin Barnesjæl i Naturens
Sovekammer, den anden jernklædt og med
mange Lag om sig, som hans Tilværelse
havde lært ham. Den ene Part saa
Himlens Udsending i den anden og skulde faa
sine Øjne rettet inden længe, den anden
kom med et Sæt kunstige Drømme og
skulde faa en Virkelighed han ikke
skøttede om i Stedet. Saadan en Udveksling
skulde finde Sted imellem dem, og mange
mange andre Følger.»

Johannes V. Jensen viser i Syner og
Sagn, i historiske Oversigter og
selvdannet Filosofi, hvorledes en gammel Verden
flyttes over og bliver ny. »Skibet har
forvandlet sig til Marker og Skov. Af alt
er der bleven hvad der var i
Begyndelsen.» Alt er forgængeligt, alt er
forfængeligt, kan man tilføje, og
Digteren slutter: »Men den hvide Skipper
bliver endnu hvidere, hæver sig fra
Jorden og opløser sig til en Stribe
Havgus eller Taage, der er kommen fra Stran-

den og driver ind under Træerne, til den
i Solen bliver til Intet; og der hvor- han
har staaet bliver der kun en lille Hob
Støv tilbage og noget gammelt vissent Løv
fra i Fjor.

Den lange Rejse har Ende.»

Der er glimrende Sider i denne store
Bog, Sider, hvor Løven kendes paa Kloen,
og alle smaa Expressionister blegner i
deres Talentloshed. Som et bloddryppende
Syn af en grandios Dommedagsfantasi
virker Skildringen af den saa berømte
sørgelige Nat, da Cortez efter Montezumas Død
maa tiltræde Tilbagetoget, den
forfærdelige Nat, da Spanierne mister alt, da
Kanoner, Guld i Kasser og Kister synker ned
paa en Søs mudrede Bund, Hestene
omkommer, de arme og usalige, der er faldne
i Aztekernes Hænder, bliver slagtede til
Guderne, medens Ild og Lyn fra
Vulkanen gennemflakker Himmelrummet.
Afgrunden drøner, og den store Død- og
Dommedagstromme, der er lavet af
Kvæ-lerslangeskind, brøler gennem Natten.

Til samme fantasifulde Højde hæver
sig de Sider, der skildrer »Beagles» Møde
med »Den flyvende Hollænder» — det
Møde i Graalysningen, der for Digteren
faar symbolsk Betydning: »at Skæbnetimen
var slaaet for hele den Grundanskuelse af
Livet Sjælene hjemme i Evropa byggede
paa.»

De symbolske Betydninger og den
filosofiske Snakken sort skænker man gærne
Johannes V. Jensen, der atter har vist, at
han i afgørende Øjeblikke er en Digter
med vide Syner og frodig Fantasikraft.
Naar nu blot Værkets enkelte Dele, idet
de samles til Helhed, maatte blive klogt
reviderede.

Med ham afsluttes denne Oversigt.
Han er vor Digtnings store Navn — hans
Ansigt vender ud mod Evropa, han er den
levende Protest mod Degnemoral og
Hjem-stavns-Vadmel, der saa længe stank
gennem vor Literatur, at den tilsidst troede,
Gadekæret var Verdenshavet.

Tiden har belært vore literære
Sognekonger — og deres Sognebogsamlinger —
om noget andet!

553

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 13:58:00 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ordochbild/1921/0605.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free