Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- Sjätte häftet
- Nordenvinden. Skitse. Af Marie Bregendahl
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
No r denvinden
de altfor smaa Skillinger han har faaet
ind synes ham at rasle ligesaa sørgeligt
i den slunkne Pung.
Ogsaa han faar et sært Stik ved al
den brusende Munterhed og Fest, der
staar ud fra den stærkt oplyste Gaard.
Han giver den faldefærdige Krikke et
Stød i Tøjlen, gusser sig knækket og
gaber af Sult og Forkommenhed.
— Siden igen kommer en fattig
Kvinde, der slæber sig afsted med en
Dragt Brænde paa sin magre Ryg. Hun
gaar helt istaa derude paa Vejen og
segnefærdig maaber hun mod, hvad hun
hører og ser. — Aahjajaja!
Da hun atter vil se at komme i Gang,
er det som hendes Træsko var frossen
fast i Sneen, saa træls synes hendes
Færd hende. — Gud se i Naade til mig
arme Skabning! — Aahja! — Den, der
var vel hjemme ved sine Smaa, i den
grusselige Kulde og det glatte Føre.
Aahjajaja!
* *
*
Dansen gaar lystigt i
Skovridergaar-dens gule Hal, og Festen bølger og
bruser i alle Husets oplyste Stuer. Her
spilles der Kort, hist prates og sludres
og fortælles Historier, gamle og nye.
En Ting især er der dog, som i
Aften interesserer Skovridergaardens
Gæster: Er det sandt, at Hr Runes eneste
Datter skal forloves med den nye
Direktør paa den nærliggende Klædefabrik?
Ja, hvad ved man? — At
Skovriderfamilien i Sommer har boet ved
Stranden paa en hel anden Kant af Landet,
at de der har truffet Ingeniør Hans
Vendelbo, og da der ogsaa boede andre
af Kredsen, ved man tillige, at han og
Frøken Rune har fartet en Del rundt i
hinandens Selskab. Det skal nok ogsaa
have været Skovrideren, der gav Hans
Vendelbo Anvisning paa den gode Post
ved Klædefabrikem
Nu iagttager man dem flittigt og da
særligt ham, der er ny i Kresen. Han
er godt tredive Aar, regner man,
statelig og ret tiltalende af Ydre, og tager
man Hensyn til, at han efter Rygtet
skal være af fattig Familie synes han at
være en forholdsvis høflig og beleven
Månd. — Om hans Dygtighed er der
ingen Tvivl. Hans Vendelbo er jo
allerede en offentlig kendt og omtalt Månd,
— ogsaa offentlig anerkendt.
Naahjah, Skovriderens er nok af
gammel fornem Slægt, især Fruen, men
Skovrideren er jo noget af en
Buldre-basse, hans Udgifter og Indtægter staar
ikke altid lige godt sammen. Og Minna
Rune •— javist er hun en sød ung Pige,
men Medgift kan der næppe ventes
synderligt af.
Som Snakken gaar mellem Gæsterne,
synes det som Indvendingerne mod
Partiet er svage, Direktørposten paa den
store Klædefabrik er bedre lønnet end
en Ministerstilling. — Måge til
Gifter-maalsudsigter kunde ogsaa andre Fædre
og Mødre have ønsket for deres unge
Døtre.
Og hvad saa — skal Forlovelsen
maaske allerede udraabes i Aften?
Champagnen er jo ikke drukket endnu, saa
hvem kan vide — maaske skal det være
Festens Glanspunkt? •
Snakken gaar, og Dansen gaar, og
Musiken toner gennem hele Huset —
smeltende fuld af Ømhed, æggende,
vuggende, hvirvlende, fortumlende — alt
mellem Himmel og Jord. — Sorte
Herrer, halvnøgne Damer, Flor og Silke,
Vifter og Blomster, Ord, der fænger,
Smil, der gør ør og svimmel — og om
lidt maa Champagnen jo komme.
— Jeg tror, jeg blir fuldstændig vild!
hvisker en.
— Aa, gid Natten aldrig fik Ende!
— lyder Svaret.
— De skal se, De bliver ikke af
301
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Mon Dec 11 13:58:35 2023
(aronsson)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/ordochbild/1922/0337.html
