Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Åttonde häftet - Karl Madsen. Af Gustav Philipsen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Glis tav Philipsen
Tidspunktet turde derfor være
passende til et Tilbageblik paa Karl
Madsens Gerning og hans Indsats i vort
Kunstliv.
Den danske Kunstforsknings og
Kunstmuseumsvidenskabs Historie er ikke
lang, men Karl Madsen er ikke dens
Fader og Skaber, store Navne maa
nævnes forud, Høyens og Julius Langes;
dog Karl Madsens Personlighed har
givet Faget et nyt Præg; forud for de
nævnte besidder han de to Fortrin, at
han selv har været udøvende Kunstner,
og at han er Samleren af Guds Naade.
Arvelighedsforskere vil søge
Aarsa-gerne i Slægtsarv, for Karl Madsen er
jo af Kunstneræt, men rigtignok af en
i meget lille Format. Hans Fader var
en sirlig, men tør og lidet aandfuld
Dyremaler; hans Hovedfortjeneste laa
paa Grafikens Omraade; i en lang Række
omhyggelige, kobberstukne Afbildninger
af Danmarks Oldsager har han i den
Gengivelsesform, som da var den eneste
brugelige og endnu ikke helt kan
undværes, været virksomt medarbejdende
til at sprede Kendskabet til vor Fortid
og den danske Forsknings Resultater i
Ind- og Udland. Hans Moder var en
ret talentfuld Blomstermalerinde, hvad
man kunde se paa den for faa Aar
siden afholdte Udstilling af danske
kvindelige Kunstneres Værker. Forældrenes
Indsats var saaledes ikke betydelig. Det
er dog rimeligt at antage, at Barnet og
Ynglingen i Hjemmet har lært at fatte
Kærlighed til Kunst og Kunstøvelse.
Karl Madsen var alligevel ikke bestemt til
at skulle blive Kunstner. En rig
Slægtning, stor Forretningsmand i Petrograd,
havde fattet Interesse for ham og
ønskede, at han skulde indtræde i hans
store Handelshus. Han gennemgik Sorø
Akademi med dette for Øje og tog
Realafgangseksamen derfra. Men den
unges Sind reagerede mod denne Livs-
4
plan; han vilde være Maler og fik Lov
til at følge sit Kald. Han blev Elev af
Kunstakademiet i København, knyttede
sig snart til vor store ejendommelige
Landskabsmaler Vilhelm Kyhn, overfor
hvem han trods stærke Brydninger stedse
bevarede et sønligt Pietetsforhold. Men
da en kvindelig Slægtning ved sin Død
efterlod ham en ret anseelig Sum Penge,
besluttede han resolut at bryde op uden
at tage Afgangseksamen fra Akademiet
og at anvende Pengene paa sin
Uddannelse. Han drog ad den endnu ikke
stærkt betraadte Vej til Paris og nød
Undervisning i École des beaux arts,
særlig under Gérome som Lærer. Det
var i Aarene 1876—1879. Det var
grødefulde Tider i Frankrigs Kunst.
Romantikerne, Delacroix og
Fontainebleauskolens Mestre, Rousseau, Millet,
Corot, var endelig naaet til
Anerkendelse; Courbet, Manet og Impressionisterne
var endnu og længe efter haanede og
misagtede af den officielle Kunstverden,
men vakte de unges Opmærksomhed og
Begejstring, en stadig talrigere Skare
af unge Udlændinge, ikke mindst
Skandinaver flokkedes om de franske
Læremestre. Karl Madsen modtog en
Mangfoldighed af Indtryk. Han oplevede
Verdensudstillingen 1878 og den danske
Kunsts sørgelige Nederlag ved dette
store Kunststævne. Dybt blev
Indtrykket heraf hos ham som hos de andre
unge danske. I deres Hjærter svor de
en lignende Ed som Oehlenschläger, at
de vilde rejse den ydmygede af sin
Forsmædelighed.
Dog Karl Madsen tog sig langt mere
for i Paris end at lære nymodens
Malerkunst. Han tilegnede sig Louvre,
han sugede ind i sig hele Fortidens
Kunst. Uden Forskel i Skoler og
Tidsaldere; alt var ham lige vigtigt, om end
ikke alt lige dyrebart. Naar
Nederlandenes Kunst syntes at ligge ham mest
18"
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
