Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Åttonde häftet - Karl Madsen. Af Gustav Philipsen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Karl Madsen
paa Sinde, var det vel tildels, fordi den
mentes at staa dansk Kunstopfattelse
nærmest, men vel endnu mere, fordi det
var saa let fra Paris af at foretage smaa
Fremstød mod Bruxelles, Antwerpen og
Amsterdam med Fromentin Les maitres
d’autrefois som Forbillede. Men den,
der for Eksempel kender hans Kopi af
Giorgiones dejlige Concert champëtre i
Louvre, vil fornemme, hvor dybt et
Indtryk Venedigs ædle Farvemusik har
øvet paa hans Sind. Sent kom han til
Italien, men han følte sig øjeblikkelig
hjemme i dets Kirker og Museer. Hans
Studier i disse Ungdomsaar var
grundige og alvorlige.
Og saa fødtes han som Samler i
denne Samlerby. Det var disse Aar, hvor
Brødrene Goncourt havde vakt
kunstinteresserede Europæeres Interesse for
Japans mærkelige Kunst, og man
begyndte at samle til Huse af den
Overflod, Japan i sin Revolutionsperiode
lod strømme ud over den øvrige
Verden. Karl Madsen var mellem de
første ikke-franske Deltagere i
Fiskedrættet. Hans Samlinger, som han senere
overdrog Nationalmuseet i København
paa yderst favorable Vilkaar, bærer
Vidnesbyrd om hans Sporsans og sikre
Smag.
Han kom hjem og begyndte at
udstille som Maler paa Charlottenborg.
Han vandt Paaskønnelse, men vakte ikke
Sensation. Stilfærdige Landskaber og
Stadbilleder i fine graa Toner, der
vidnede om en kultiveret Farvesans.
Mindede maaske mest om Cazin. Hans
Udstillingsaar blev dog kun faa; efter
1889 findes han ikke længere mellem
Udstillerne.
Han var efterhaanden blevet optaget
af Skribentvirksomhed. Denne var ham
af Betydning for hans Livsunderhold;
den var ham endnu vigtigere som
Redskab til at udtale, hvad han havde paa
Karl Madsen. Tegning av
P. S. K r dy er. 18 77.
Hjerte. Han blev en lidenskabelig
Talsmand for de unge.
Det var herlige Gæringsaar i dansk
Aandsliv, det var det ogsaa paa
Kunstens Omraade; et nært
Kammeratskabs-forhold forbandt den unge Literaturs
Mænd med de jævnaldrende Kunstnere;
de fulgte parallelle Linier i deres
Aktion. Den unge Naturalismes Oprør
mod blegnede Idealer, Kamp mod
hævdvundne Traditioner og skimlede
Autoriteter.
For Kunstens Vedkommende blev
som ovenberørt Udgangspunktet
Indignationen over den Askepotfigur, vor
Malerkunst havde gjort i 1878 i
Sammenligning med Europas og navnlig
Frankrigs Kunst. Heraf den
Kampstilling, i hvilken Krøyer, Tuxen, Anker,
Viggo Johansen, Philipsen, Julius
Paulsen indtraadte ofte med Karl Madsen
som deres begavede Ordfører.
Mange vil vel nu efter de mange
Aartier, der er rundne, tilbageskuende
finde Kampen for ubændig og
Kampprisen ikke altid Striden værd. Vor egen
419
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
