Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Åttonde häftet - Rembrandts Billede af Ridderen med Falken. Af Karl Madsen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Rembrandts Billede af Ridderen med Falken
ling viser det sikreste Mesterskab. Dets
rige Farver er samstemte i smeltende
bløde Harmonier. En gul Fjer vajer
over Baretten med det røde For,
Kappe-kraven er dybt sort med gule Frynser;
i den graa Dragt er grønlige Toner;
over den hænger i et rødt Baand det
funklende Kors. Falkehættens
karmoisinrøde Farve fremhæves ved det over
Ridderens venstre Arm lagte vissent
zinnoberrøde Kødstykke, bestemt for
Falken, naar den har gjort sin Pligt.
Næsten helt graa danner Hest og Page
kun et stilfærdigt, men ikke
betydningsløst Akkompagnement til de klangfulde
Toner i Ridderens statelige Skikkelse.
Farverne i hans Dragt er dybt stemte;
kun hans Ansigt straaler frem som i et
Sollys, med de store, graablaa Øjnes
gribende Udtryk af haabløs
Sørgmodighed.
Rembrandts Samtid forargedes over
hans grove Realisme. Han anvendte jo
ikke de slidte klassiske Klichéer; den
afglattede Regelmæssighed i Formerne
var ikke den Skønhed, han søgte. Hans
Realisme hindrede ham dog ikke i at
skabe Digterværker, hvor Virkeligheden
fik tilført Elementer fra Tankernes og
Drømmenes Stemningsverden. Var den
til Ridder omskabte Person et Menneske,
Rembrandt havde mødt og lært at skatte,
en Særling med en ædel og følsom
Sjæl? Eller kun en ret tilfældig Model,
hvis karakterfulde Ansigt med de talende
Øjne syntes Kunstneren et godt
Grundlag for en romantisk Digtning? Vi faar
det aldrig at vide. Digtningen har den
samme mørke Grundtone, der allerede
havde været tillokkende for Kunstneren,
da han i sin første Ungdom i Studier
og Billeder skildrede de ensomme Gamle
med deres nagende Bekymringer og
bitre Livserfaringer. Han havde
indhøstet dem selv i rigeste Maal og
gengav i sine senere Værker deres Præg
anderledes, finere og bedre. Aldrig er
et blødende Menneskehjertes dybeste
Vaande gengivet mere gribende end i
hans Billede af Kong Saul. Med denne
kongelige Herre er Ridderen for saa
vidt i Slægt, som Blikket siger os, at
ogsaa han har smagt den bittre Malurt
paa Bunden af Livets Bæger. Men er
han end svigtet af Lykken, holder den
ærekære Stridsmand med Korset paa
Brystet sig dog endnu stolt og rank.
Den tappre Herre er endog opsat paa
ny ridderlig Færd. Hans gode Falk
er som Kunstnerens Fantasi. Hvor højt
den end stiger, griber den sikkert sit Bytte.
Billedet i København synes et første
Forsøg paa at anslaa den Stemning, der
med større Magt har fundet Udtryk i
det ulige betydeligere Billede i
Gøteborg. Med det gule Kors paa sin røde
Kappe sidder Riddersmanden kun Model,
medens han i det andet, senere Billede
fremtræder som en overraskende og
blændende Vision. Hovedet paa
Billedet i København er let og flygtigt,
skitsemæssigt malt, rigtignok med en
imponerende Overlegenhed i den
tekniske Behandling. For den, der har
haft Lejlighed til at beundre Billedet
af Ridderen med Falken, vil alligevel
Billedet af »Korsridderen» vedblive at
være kært. Thi ogsaa her har den store
Kunstner ved Øjnenes dybe Vemod
skænket en Menneskesjæl det evige Liv.
435
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
