- Project Runeberg -  Ord och Bild / Trettioförsta årgången. 1922 /
525

(1892-1951)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tionde häftet - Den hjemløse. Af Richardt Gandrup

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Den hjemløse

stemt og lod ved det sidste Ord sin
Haand falde ned mod Bordpladen.

Den fremmede svarede ikke.

Lidt efter bankede Søsteren paa
Døren og sagde højt Værsaagod uden at
lukke op.

»Tak», svarede Præsten og rejste sig.

»Ja, værsaagod», sagde han til den
fremmede, der ogsaa rejste sig og lagde
Huen fra sig paa Stolen, inden han lidt
tøvende gik ud ad Døren, som Præsten
aabnede for ham.

Han smilede forlegent og pegede
undskyldende nedad sin daarlige
Paa-klædning.

»Jeg er ellers ikke skikket til
atkomme ind i Stuerne», sagde han.

Præsten svarede ikke, men aabnede
Døren til Dagligstuen, der laa i Mørke.
Saa gik han videre foran hen mod
Spisestuen.

Den fremmede fulgte lydløst efter.
Et kort Nu standsede han foran
Spisestuen, som blændedes han af Lyset, der
slog imod dem, da Præsten lukkede
Døren op; men saa gik han hurtigt ind.

Han blev staaende i Hjørnet og saa
henimod Bordet, hvor Søsteren stod med
en stor, hvid Kande og hældte Mælk
op i Glassene.

Endnu før han havde sagt Godaften,
satte hun lysnart Kanden fra sig. Hun
udstødte en Lyd — et Suk — eller
noget som et i rette Tid afværget Skrig
og betragtede ham med et Blik fuld af
Forfærdelse.

»Det er den fremmede Månd, som
jeg har indbudt til at spise med os»,
sagde Præsten højt og med forsætlig Ro.

»Det er min Søster», føjede han lavt
til, henvendt til den fremmede.

Da de havde taget Plads ved
Bordet, den fremmede ved Præstens højre
Side, kom Pigen og Karlen stille ind
fra Køkkenet. De hilste Godaften og

satte sig, begge med nysgerrige
Sideblikke til den fremmede.

Præsten bad en kort Bordbøn og
sagde Værsaagod.

De spiste i Tavshed.

Nu og da forsøgte Præsten at faa
en Samtale i Gang, snart med Søsteren,
snart med den fremmede. Men han fik
kun de kortest mulige Svar og opgav
det tilsidst helt.

Den fremmede spiste paafaldende lidt
og var færdig før de andre. Han sad
da ubevægelig og betragtede sine
Hænder. Kun en enkelt Gang saa han hen
paa Præstens Søster, der spiste roligt,
skjult i en kold og stenhaard
Uigennemtrængelighed. Han iagttog hende et
Øjeblik meget nøje, men vendte saa igen
Blikket bort, som frygtede han for, at
hun skulde se paa ham. Hun syntes
imidlertid ikke mere at ændse hans
Nærværelse.

»Er vi alle forsynede», spurgte
Præsten.

Ingen svarede.

Den fremmede nikkede uden at løfte
Hovedet.

Efter Bordbønnen rejste de sig.

Karlen gik straks ud; han saa sig
tilbage, før han lukkede Døren. Pigen
begyndte at tage af Bordet. Den
fremmede gik hen mod Præstens Søster —
underlig duknakket og ludende — rakte
Haanden ydmygt frem og sagde næsten
uhørligt Tak for Mad.

Uden at give ham Haanden og uden
Svar vendte hun sig fra ham som fyldt
af en bundløs Afsky.

Saa gik han hen til Præsten, der
alvorlig trykkede hans Haand og førte
ham gennem Dagligstuen og Forstuen
tilbage til Kontoret.

»Sæt Dem her i Sofaen », sagde
Præsten, da de kom ind.

Han tændte sin Pibe og rakte en
aaben Cigarkasse frem.

525

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 13:58:35 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ordochbild/1922/0577.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free