Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Andra häftet - Christiansborg. Middelalderens Bispeborg og Kongeslot. Af Chr. Axel Jensen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Absalons Ringmur.
Ch ristiansb o r g
Middelalderens Bispeborg og Kongeslot
A f Ch r. Axel Je n sen
( ÖB EN HA VN kan, som
l\ bekendt, fölge sin Histo-
I V rie tilbage til i ioo-Tallet,
V—/ men i Byens nuværende
Fysionomi er de middelalderlige Minder
såre lidet fremtrædende. Et Par stærkt
ombyggede, sengotiske Kirker, et enkelt,
beskedent Stenhus og nogle Murstumper
er alt, hvad Ildebrande, Bombardement
og Storstadsudvikling har levnet som
synlige Minder om Hovedstadens förste
400 Ar. Arkitektonisk set er det först
Christian 4’s hollandske Renaissance, der
gör sig gældende i Bybilledet, og endda
kun som spredte Tråde i senere Tiders
5—Ord och Bild, 34:e årg.
tætte Væv. Bestemmende for det
kunstneriske Indtryk af Köbenhavns ældre
Arkitektur er ubetinget de særegne
Nuancer af Barok og Nyklassicisme, der
trods alle Lighedspunkter skiller sig saa
föleligt fra de samtidige svenske
Stilformer, den nögterne nederlandske
Palla-diostil i Charlottenborg, den såre
bedsteborgerlige Barok för og efter Ildebranden
1728, Rokokoen paa Amalienborg og
den fine, fransk kultiverede Nyklassicisme,
som præger Byens borgerlige
Bygningskunst allerede fra 1760’erne, som
behersker de talrige Bygninger fra Arene
efter den store Ildebrand 1794, og som
65
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
