Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Andra häftet - Christiansborg. Middelalderens Bispeborg og Kongeslot. Af Chr. Axel Jensen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Chr. Axel Jensen
lever videre i C. F. Hansens mandige
og kraftfulde Monumentalbygninger efter
det engelske Bombardementet 1807.
Hvor månge Köbenhavnere der
kender og forstår deres Bys arkitektoniske
Skönheder, lader sig vel ikke statistisk
afgöre. Men sikkert synes det, at deres
Tal Ar for Är bliver större. Vor Tids
stigende Interesse for Arkitekturen som
Kunst har virket Hånd i Hånd med en
voxende lokalhistorisk Interesse. Nyrops
Rådhus tiltalte rent umiddelbart det
brede Publikums danske Sans for
borgerlig Hygge; det bröd en Breche i de
dannede Kredses Fordomme mod den
»kedelige» Arkitektur, der efter Datidens
Mening ikke var nogen rigtig Kunst og
ialfald kun kunde anses for fin i Italien,
og det blev det förste helt populære
Bygværk i Köbenhavn. Men endnu i
Begyndeisen af vort Århundrede var Interessen
ikke stærkere, end at Hovedstaden lod
sig beröve adskillige af sine ældste og
mest maleriske Privathuse, og först i
Löbet af det sidste Arti kan det siges,
at både Publikum og Presse er blevet
årvågne og påpasselige i Spörgsmål om
Byens arkitektoniske Minder.
Der er virkelig nu mange
Köbenhavnere, som elsker deres gamle
Inderbys hyggelige Skönhed og historiske
Stemning, mange, som föler den
ejendommelige Charme i de krogede og
bugtede Gader. Med al sin Upraktiskhed
taler dette middelalderlige Gadenet, der
bugter sig som Vejene i Fiskerlejet og
Landsbyen, til Föleisen; midt i det
pulserende moderne Byliv fortæller det om
Stadens Historie, det synes at göre
Storstaden mere naturlig og menneskelig,
og det lader Bygningerne spille som
Facetter på en ganske anden malerisk
Måde, end Linealgader formår det. Netop
Sammenspillet mellem det naturvoxede,
middelalderlige Gadenet og den
nyklassiske Arkitektur er måske Nerven i det
gamle Köbenhavns Bybillede, og det
er ialfald det, som sætter sit særegne
Præg paa Slotsholmen.
Slotsholmen og dens Omgivelser
byder Köbenhavn eren det mest
overbevisende Kursus i de naturvoxede Gaders
Skönhedsvirkning. Ingen, der færdes i den
gamle Bys Centrum, kan undgå at kigge
fra »Ströget» over Höj broplads til
Christiansborg, hvis store Slotsfagade ligger
så skævt for Færdselslinjerne og derfor
virker så morsomt perspektivisk. Og
ingen, der fölger de gamle Kanalgader
omkring Slotsholmen, kan blive ganske
upåvirket af deres Stemning.
Gammel-strand med Fiskerbådene og
Skovshovedkonerne foles trods stensatte Bolværker
og Brolægning som et Stykke Natur
inde i Byen; Kanalens Bugtning, der
fölges af Borgerhusene, bærer i sig en
Mindelse om den fjærne Tid, da Vandet
var en ureguleret Havarm mellem
Slotsholmen og Sjællands Kyst.
Frederiksholms Kanal, hvor 1700 Tallets grå
Paladsarkitektur mödes med Borgerhuse
og med det röde Kæmpetag paa Christian
4’s Bryghus, er efterhånden blevet
Kunstmalernes Standkvarter mere end noget
andet köbenhavnsk Gadeparti, og ovre
paa den anden Side af Slotsholmen har
man fra Börsbroen en af de skönneste
Udsigter i Byen, Slotsfagaden,
indrammet af Börsen og Holmens Kirke og
akkompagneret af den gamle Bys
ir-grönne Kirkespir. Christiansborg
dominerer ikke i Billedet, men smelter ind i
det. Enevoldskongens vældige
Slotskom-plex er kun så pas kraftigt, at det
overalt kan fange Blikket, uden dog at knuse
sine Omgivelser.
Ikke blot æstetisk og arkitektonisk,
men også historisk er selve Slottet, eller
rettere dets Forgængere, et Centralpunkt
i Köbenhavn. Dets Grundlæggelse gav
det afgörende Stöd til Byens Fremvæxt,
og fra förste Færd er der et Vexelspil
66
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
