Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Andra häftet - Christiansborg. Middelalderens Bispeborg og Kongeslot. Af Chr. Axel Jensen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ch r is tia ns b o r g
mellem Stadens og Slottets Historie,
som efter Århundreders Forlöb förte
til, at Slottet blev de danske Kongers
faste Residens og Köbenhavn Landets
Hovedstad.
Köbenhavn priser Biskop Absalon
som sin Grundlægger; hans Billede står
på Rådhusets Fagade, hans Rytterstatue
er rejst på Höjbroplads, ■—- og en af
Köbenhavns populæreste Revusange er
bleven digtet til Ære for »den gamle
Bisp». Ganske vist, der har existeret en
By på Stedet för Absalon, men under
hans Styrelse blev »Havn» til
»Köb-mændenes Havn», og han grundlagde
i det mindste Slottet. Saxo fortæller i
sit Værk om Danernes Bedrifter, at
1167 »lagde Absalon Grunden til en ny
Borg paa Strandholmen og omgav den
med en Mur, for at jage Vikingerne
bort, og dette hans ringe Virke blev
Landet til stort Værn; thi Söröverne
holdt ej mere af at ligge der i
Nabolaget, og Landets Born kunde fra nu
af trygt færdes i Farvandet trindt
omkring». Desuden beretter Saxo om,
hvorledes den krigerske Prælat et Par Är
se-nere af bröd sit Ophold i Borgens Badstue
for at begive sig ud på en Sorö verj agt,
der resulterede i, at Ugærningsmændenes
Hoveder, satte på Stager, kom til at pryde
»den absaloniske Bys Mure». Ved slige
Kampe dvæler Saxo med særlig Glæde,
men om de mere dagligdags og
fredelige Forhold er han desværre fåmælt.
De senere Begivenheder, der må
udlæses af magre Annaler og törre
Dokumenter, viser imidlertid tilfulde, at
Absalon har lagt sin Borg på et såre vigtigt
Sted, og at Köpmannehafn under dens
Værn hurtigt er voxet op til at blive en
af Rigets betydeligste Byer, omstridt af
Landets egne Born og efterstræbt af
dets Fjender.
Absalon beholdt Borgen for sin
Livstid, selv efter at han havde forladt sin
sjællandske Bispestol og var bleven
Ærkebiskop af Lund, og han gjorde alt,
hvad der stod i hans Magt, for efter sin
Död at sikre By og Borg i Gejstlighedens
Besiddelse. Ved den ene Pavebulle efter
den anden fastsloges det, at »Castrum
de Hafn» skulde tilhore Roskildebisperne,
og at de ingensinde måtte afhænde denne
Besiddelse. Men der var ikke gået to
Menneskealdre efter Grundlæggerens Dödr
för Kampene mellem Konge og
Gejstlighed bröd ud, og da blev Köbenhavn
et Stridens Æble mellem Magthaverne.
Allerede i Kampens förste Afsnit
bemægtigede Kongen sig strax Borgen og
Byen, som derefter (1249) blev hærget
og plyndret af Bispens altfor tjenstivrige
Forbundsfæller, Lybækkerne, der sikkert
med Glæde har benyttet Lejligheden til
at modvirke den unge Handelskonkurrent
ved Sundet. Kun ti Ar senere gentog
de samme Begivenheder sig, da Kongens
Parti fængslede Ærkebiskop Jakob
Erlandsen af Lund, og da Roskildebispen
Peder Bang fra Köbenhavn slyngede
Ban-strålen over Landet. Atter denne Gang
tog Kongen Slot og By, og atter denne
Gang erobredes den af Bispens
Forbundsfælle, Fyrsten af Rygen (1259); selve
Bispen klagede senere over, at Borgen
var bleven ödelagt i Bund og Grund.
Derefter fulgte vel nogle relativt rolige
Årtier, men under Rigets fuldstændige
Oplosning måtte både Kongen og
Bispen döje den Tort at se det holstenske
Neldeblads Banner veje over Borgen, og
da Valdemar Atterdag 1340 tog fat på
sin hårdhændede Genrejsning af
Danmarks Rige, blev det en af hans förste
Opgaver at genvinde »Castrum Hafn».
Han fik den overladt af Roskildebispen,
först for et Par Ar, og senere, da det
var lykkedes ham at udköbe Kong
Magnus Smek, som ogsaa havde strakt sin
Hånd ud efter den, opnåede han
Be-siddelsesretten for hele sin Livstid. Men
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
