Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tredje häftet - Christiansborg. Det sidste Köbenhavns Slot og det förste Christiansborg. Af Chr. Axel Jensen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ch ristia fi sbo r g
Köbenhavns Slot på Christian j’s Tid set fra Höibro. Maleri.
Tilhorer Köbenhavns Bymuseum.
andret en Snes Aar, og da Frederik 4
endelig henimod Slutningen af den store
nordiske Krig tog fat på dets
Omdannelse, var det en langt mindre radikal
Arbejdsplan, som valgtes. Den
kultiverede og ganske kunstforstandige Konge,
der i sine unge Dage byggede
Frederiksberg og senere rejste Fredensborg,
synes at være veget tilbage fra at jævne
Slottet med Jorden; han vilde »beholde
noget af den gamle Rede, hvori han og
hans Forfædre var opklækkede», og
til Pietetshensyn kom Pengemangelen.
Programmet var, at Slottet kun skulde
»repareres og renoveres med den
Indretning, det var udi», men da
Konge-flöjens Modernisering var fuldendt 1721,
fulgte de andre Flöje, og Resultatet blev
en underlig Blanding af gammelt og
nyt. Hist og her blev Grundplanens
Skævheder rettede, og alle Flöjene fik
samme Höjde, samme, fra Tessins
Slotsmodel hentede Etagedeling og
ensartede Vinduer; Blåtårn, hvorigennem
10 — Ord och Bild, årg.
Hovedporten nu lagdes, og som beholdt
Christian 4’s Kroningsspir, blev knebet
ind mellem de nye Bygninger, og alt i
alt må det siges, at det gode gamle var
gået tabt, uden at der var vundet noget
virkeligt nyt. Kompromiset mellem
Pietetshensynene og Barokkens
Arkitekturidealer var i Virkeligheden så umuligt,
at det vilde være mislykkedes for
dygtigere Mænd end Generalbygmester
J. C. Ernst, der forestod Ombygningen.
Rent bortset fra Æstetikken led
Frederik 4’s Ombygning også af rent
praktiske Mangler, idet Murene slog Revner
over Ogningerne mellem de gamle og
de nye Fundamenter, og helt
uforståeligt er det derfor ikke, at Christian 6
umiddelbart efter sin Tronbestigelse 1730
lagde Planen for et nyt Residensslot,
der skulde overtrumfe alle andre nordiske
Slotte og endelig skaffe Enevælden en
værdig Bolig. Uden Hensyn til, at
Hovedstaden endnu for en Del lå i Ruiner
efter den store Ildebrand 1728 og havde
US
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
