Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tredje häftet - Christiansborg. Det sidste Köbenhavns Slot og det förste Christiansborg. Af Chr. Axel Jensen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ch r. Axel Je ns en
stærkt Brug for alle disponible
Bygge-håndværkere, påbegyntes den endelige
Nedbrydning af det gamle Slot 1731,
og et Aar senere kunde man tage fat
på den Pilotering, som endnu bærer det
nuværende Christiansborg. Det giver en
Forestilling om Byggeforetagendets
Stör-relse, at der under Murene af Slottets
fire Hovedflöje ialt nedrammedes 9,225
Pæle, inden Grundstenen kunde
nedlægges og Murerarbejdet på de 5 Alen
svære Kældermure begyndes, og alt
andet kom til at svare hertil. Også
Vanskelighederne ved Værkets
Gennemforelse blev store. De talrige tyske
Håndværkssvende var ofte opsætsige og
uregerlige, da de fölte sig uundværlige og
endda måtte behandles med Læmpe, og
Kongens smukke Fiktion, at Slottet ikke
skulde koste hans Folk en Hvid, men
betales af Majestætens particulære Kasse,
lod sig ikke opretholde. 1736 måtte den
stolte Konge indbyde til et
Slotsbyg-ningslån, som ikke fik altfor velvillig
Modtagelse hos de kære og tro
Undersåtter, og der måtte også lånes de
föl-gende Ar. Kun ved et stærkt Pres fra
Kongens Side lykkedes det at forcere
Arbejderne så vidt, at Kongefamilien i
Efteråret 1740 kunde holde sit
höjtide-lige Indtog i det nye Residensslot og
bebo det den fölgende Vinter, men helt
blev det indre dog ikke færdigt inden
Kongens Död 1746. Det er forståeligt,
at Slottet trods al Datidens Kongevirak
ikke just var populært, så lidt som den
retsindige og alvorlige Konge selv
forstod den Kunst at vinde sine
Undersåters Hjerte.
Når Dimensionerne blev så vældige
og Omkostningerne så store, lå det for
en Del deri, at man nu sögte at
gennem-före Barokkens Arkitekturidealer og
omskabte store Dele af Slotsholmen til en
værdig Ramme om selve Residensen.
Og det lader sig ikke nægte, at denne
Omformning er gjort med stor
Dygtighed og Smag, smidigt tilpasset efter
Kanalernes uregelmæssigt bugtede
Linjer. Mod Öst, ud mod den nuværende
Slotsplads, var det vel umuligt at skabe
en regulær, virkelig storstilet Plads, men
Slotsfagaden til denne Side fik dog
öget perspektivisk Virkning ved de endnu
bevarede Kommunikationsbygninger, den
ene forende til Kancelliet, den anden
til den nye Slotskirke, der selv indgik
som et Led i den store Helhed. Mindre
imponerende var Virkningen mod Nord,
hvor der i Fortsættelse af Slotskirken
plageredes Nyttebygninger som
Vognremise (nu omdannet til Thorvaldsens
Museum) og lignende, men fuldt og
helt lykkedes Planerne mod Vest, hvor
den nye Ridebane omfattedes af
Buegangene med de kongelige Stalde, med
Ridehuset og Geschirkammeret (senere
Hofteatret) som symmetriske
Tyngdepunkter og med de elegante
Rokokopavilloner, flankerende Marmorbroen, der
i Forlængelse af Slottets Midtaxe förer
over Frederiksholms Kanal. For helt at
forstå, hvad man har tilsigtet, er det
nödvendigt at erindre, at Christian 6’s
Slot i Modsætning til dets Efterfölgere
havde sit arkitektoniske Tyngdepunkt i
Flöjen ud mod Ridebanen, og at Kongen
omgikkes med Planer om at flytte
Vesterport fra Enden af Frederiksberggade ned
til Ny Vestergade, altså i Forlængelse
af Hovedbygningens og Marmorbroens
Axe, et enevældigt Brud på
Hovedstadens naturlige Færdselslinjer, som vilde
have mangedobblet Virkningen af
Planens barokke Storslåethed.
Selv i vor Tid, da Christian 6’s
Residens er bleven så stærkt ændret,
virker de endnu bevarede Udbygninger
ved deres eget Værd. Kun i de to små
Bropavilloner har Rokokoens muntre
Dekorationskunst fået Lov til at ödsle
med Sandstensskulpturer; ellers er den
146
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
