Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tionde häftet - En dansk Skuespillerinde. Odda Nielsen. Af Carl Behrens
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Carl Behrens
Christine i Et Eventyr i
Rosenborg Have.
hendes Kunst. Hun forstod at give den
store Scene, hvorover Datidens
Sensations-dramaer i Regelen er byggede, saaledes,
at Salen aandeløst hang ved hendes
Læber. Der var et Sving over hendes
Fremtræden, en parisisk Duft over hendes
Person og Klædedragt, der imponerede
Publikum. Hun blev Dagens Samtaleemne.
Hendes Ry naaede til Det kgl. Teater.
Dets daværende Chef, Kammerherre
Falle-sen, var en enthusiastisk Beundrer af fransk
Aandsliv og Kunst. Han havde selv
forsøgt sig som Teateranmelder, skønt han af
Livsstilling egentlig var Militær, og det
skyldtes hans Initiativ, at Sarah Bernhardt
Aaret i Forvejen med sit Selskab havde
givet Gæstespil paa det kgl. Teater — dette
Gæstespil, af hvilket der længe gik Ry,
og om hvilket der straks stod Strid.
Fallesen indsaa hurtig Betydningen af
at knytte en Skuespillerinde af Oda
Petersens Type til Teatret. Og allerede fra
Efteraaret 1881 blev hun engageret.
Hendes første Rolle var den unge sværmeriske
Anna i J. L. Heibergs romantiske
Komedie »Syvsoverdag», hvor hun
repræsenterede den højstemte Poesi modsat sin
borgerlige Brodér Balthasar, i hvilken Rolle Olaf
Poulsen var hendes barokke Medspillende
— hun deklamerede og sang med sin lyse,
klare Stemme, og Talentets Finhed og Sødme
førte hende til Sejr.
Ved at tænke tilbage paa Oda
Petersens Kunst i de to Sæsoner, hun foreløbig
virkede ved Det kgl. Teater, er der to
Roller —• begge franske — som synes typiske
for hendes daværende Udviklingstrin. Den
ene er Hertuginden af Septmonts i den
yngre Dumas’ effektfuldt-overfladiske
Skuespil »Den Fremmede», hvor hun fik
Lejlighed til i Opgørsscenen at spille paa den
undertrykte og forpinte Kvindes hele
Register. Hendes Studier i franske Teatre
kom hende nu til Nytte. Og de svigtede
hende heller ikke i den anden Rolle, skønt
denne var af en helt anden Karakter: den
skælmske, lattermilde Under-Præfektfrue
Jeanne i »Hvor man keder sig», i hvilket
Lystspil hun senere 72 Aar gammel har
spillet Hertuginden med en mærkelig
levende og slagfærdig Replik.
Et omskiftende og broget, af Popularitet
højt opbaaret Kunstnerliv ligger mellem disse
to saa forskelligartede Roller i et og samme
Stykke.
III.
Et omskiftende Kunstnerliv, ja, et, der
aldrig faldt til Ro. Atter Opbrud fra Det
kgl. Teater, tilbage til Casino, derfra Aaret
efter med sin Direktør, den snarraadige og
sikkert dømmende Theodor Andersen til
det nye Dagmarteater. Og atter i de to
Sæsoner, hun bliver her, et Par Roller,
der i et Nu viser, hvor perfektibelt hendes
Talent er, og hvor mange Farver det ejer.
Hun bliver den første danske Nitouche, en
aldeles fortryllende Klosterfrøken med en
Splint af Troldspejlet i Øjet. Hendes
Kupletsang er i musik-dramatisk Henseende
mønsterværdig. Og omtrent samtidig
kreerer hun Florizel i Edvard Brandes’
Skuespil »Et Besøg» og viser en Kvindes dybe,
lammende Fortvivlelse.
552
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
