Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tionde häftet - En dansk Skuespillerinde. Odda Nielsen. Af Carl Behrens
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Carl Behrens
»ikke passede i Ensemblet». De senere Aar
bragte hende kun faa nye Opgaver — f.
Eks. i Gabriele d’Annunzios »La
Gio-conda» — og hun higede nu udenfor de
graa Mure, der havde forvoldt hende saa
månge Skuffelser. 1902 fik hun efter eget
Ønske sin Afsked og gik ind til en ny
stor Virkekreds — ved Casino, Folketeatret,
Dagmarteatret, som hun i Efteraaret 1909
i nogle Maaneder ogsaa ledede. I
Forvejen havde hun 1906 besøgt
Nord-Ame-rika paa en Turné til danske Foreninger.
Og siden har hun atter og atter rejst i
Provinsen, holdt utallige Viseaftener, der
har gjort hendes Navn populært i de
videste Kredse, endelig i de senere Aar vist
sig paa Betty Nansen-Teatrets Scene ved
en Række Gæstespil, ungdommelig i sin
aldrig svigtende Energi, endnu bevarende
sin Repliks faste Plastik, sit livfulde Blik,
sit sjældne Teaterinstinkt. I disse mange
Aar, da hun scenisk ikke har haft sit blivende
Sted, skabte hun nye Roller, der forøgede
hendes rige Galleri med højst forskelligartede
Skikkelser og Typer. Snart viste hun en
Madame Sans-Gene baade med Humør og Hjerte,
snart var hun Rose Bernd, forkuet og
fornedret. Den lidenskabelige norske Bondekone
Ragnhild i Oehlenschlägers »Dronning
Mar-garethe» mødtes med udprægede
Lystspilroller i Edgard Høyers og Emma Gads
Døgnflueprodukter. Men ogsaa flere
Moderroller af højst forskellig Type — Jeanne
Doré i »Moderen», den franskfødte Fru
Dag i »Daglannet» — aabenbarede denne
Skuespillerindes stadig vaagne Interesse
og skabende Evne. Endelig føjede hun nær
de 70 Aar en ny Karakterfremstilling til
de mange tidligere, da hun i Svend
Leopolds Lystspil »Hos Grevinden» spillede
Grevinde Danner med virkningsfuld
Fremhævelse af Kongehustruens københavnske
Jargon fra Dybet. Og endelig viste hun i
sin sidste nye Rolle. Hertuginden i »Det
stærkeste Baand» 2den Juledag 1923 paany
sit friske Skabersind og sin varme
Moderfølelse.
Scenen er hendes et og alt. Hun er
det fødte Teaterbarn. Skuffelser til Trods
er hun vedbleven at være Skuepladsen tro,
og hendes store Publikum har lønnet hende
med en Popularitet, mere omfattende end
nogen anden nulevende dansk
Skuespillerinde har opnået: Oda er bleven hendes
egentlige Navn.
Lys og indtagende var altid Oda
Nielsens Kunst, den er det endnu den Dag i Dag
i hendes fire og syvtiende Aar. Hun var til
at begynde med et Teatrets Lykkebarn,
og selv om hun maaske mener ikke at
have naaet alt eller just det, hun i sin
Ungdom, da hendes sceniske Bane efter
Afbrydelsen begyndte sit egentlige Løb,
higede efter, staar hun dog for Almenheden
som en lykkelig Kunstnerinde, der skabte
Skikkelser, der vil leve efter hende. Hun
var Nitouche, men hun var ogsaa Rita,
hun var Grevinde Danner, men ogsaa Rose
Bernd. Hun blev tilsidst Visens elskelige
Bedstemoder, der vandt Børnenes
Bevaa-genhed og spredte Glæde i sit Følge over
hele Landet. Hendes nye Æresbolig i
Olaf Poulsens gamle Hus i Fredensborg
vil ikke betyde, at hun mistet Føling med
sit store trofaste Publikum.
En Kunstnerinde af særprægel Type,
interessant og vittig, følelsesfuld og
slagfærdig, snart indtagende ved en elegant
Kuplet, snart bevægende ved Smertens
Inderlighed. Aldrig i Ro, aldrig
underholdende Presse og Publikum med Ærgrelser
og Tilsidesættelser, altid gærne stillende
sin Kunst i Velgørenhedens Tjeneste.
Hendes Kunst er et Kalejdoskop af de mest
forskelligartede Figurer, de fleste lyse og
elegante og leende, hendes Personlighed
Udtryk for et Tidsrums ypperste
Scenekultur.
Saaledes staar hun for os gammel af
Aar, men ung af Sind. Saaledes vil hun
staa for den Eftertid, der vil høre om et
Teaterliv, som bragte Menneskene Glæde,
lyste og funklede, men ogsaa kendte
Sorgens mørke Vælde.
554
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
