Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Femte häftet - Hippolyte Taine. Af Paul V. Rubow - III. Erkendelsen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Hipp o ly te T a i7i e
A f Pa n I V. R ti b o w
III.
Erkendelsen.
CC^im GIFTEDE TAINE SIG
^ / efter sin Moders Ønske (som de
I Franske plejer) med en meget
’ yngre Dame, der kendte og
beundrede hans Skrifter. Fra den Tid af ændredes
hans Livsførelse. Han lukkede sig inde for
Verden og blev mere og mere borgerlig, ogsaa
i sin Apparition. Man saa ham ikke mere
vandre paa Paris’ Gader med Marcellin
under Armen; man hørte ham ikke længer
diskurere i Salonerne hos de berømte
Kokotter, som Sokrates hos Theodote.
Der kom ikke flere Essays eller
interessante Smaabøger fra hans Haand. De
Afhandlinger der er samlede i tredie Del af
Essais de critique et d’histoire, har nærmest
Karakter af Brudstykker af Memoirer eller
Randgloser til hans øvrige Skrifter. En
sidste Studie i den gamle geniale Stil,
cm Schiller, som han syslede med paa en
Rejse i Tyskland 1870, afbrudt ved Krigen,
blev lagt ufuldendt hen. Hans Tid gik med
at meditere over Udarbejdelsen af det store
filosofiske og det uhyre historiske Værk som
skulde blive hans Testamenter til Eftertiden
og udlevere ham til Fagvidenskabernes Kritik.
Thi trods den almenfattelige Fremstilling
er Taine nu krøbet i Fagmandens Uniform.
Han anlægger nu sine Udviklinger i
Bredden, gaar hele Stoffet igennem med
Læseren. Stilen er nu saa elegant som
nogensinde, men gør ikke længere Indtryk af at
være Tankens iboende Form: den er som et
henrivende og fint sluttende Klædebon, ikke
som den naturlige Menneskehud.
Dc ITntclligence udkom 1870 i to Bind,
den definitive Udgave er fra 1878. Dette
Værk havde Taine forberedt siden sit
tyvende Aar, han havde altsaa arbejdet med
det sit halve Liv indtil da, skønt det kun
foregiver at være en Fremstilling af den ene
Trediedel af Psykologien, Erkendelseslivet
(Sansning, Forestilling, Tænkning),
indeholder det ogsaa Udkast til en
Erkendelsesteori og aabner Perspektiver til
Metafysikken. Det er en ægte Taine, begyndende som
Locke og sluttende som Hegel.
Der var i Les Philosophes frangais en
enkelt Filosof som blev udsøgt høfligt
behandlet ; rigtig nok var han ogsaa taget med
for at danne Baggrund for de andre og
repræsentere hvad Taine kalder »la vraie
mé-thode frangaise», nemlig Analysen. Det er
den gamle fine Sensualist La Romiguière,
den sidste betydelige Tilhænger og
Fortsætter af Condillacs Filosofi. I den tager
Taine sit Udgangspunkt. Det var ogsaa fra
den han var gaaet ud som ganske ung i sin
Afhandling om Sansningerne. Alt føres ved
en dramatisk Demonstration tilbage til
Sänse-processen: fra Begreberne naar han ved
Analyse til Anskuelsesbilledet, fra Billedet
til Sansningen; og derefter søger han at
forklare Sansningen af Nerveprocessen.
Taine gør endog Springet ud i
Materialismen og hævder at den psykiske Sansekvalitet
kan tænkes opløselig i fysiologiske
Elementer.
Dette materialistiske Standpunkt er ikke
noget Nyt hos Taine. Allerede i Bogen om
de franske Filosoffer havde han afledet
Romerfolkets Karakter af »en
Ejendommelighed ved Hjernens oprindelige Bygning».
Som Schopenhauer insisterede han paa dette
medicinske Grundlag for sin Metafysik.
Georg Brandes bemærkede aandrigt, at det
her var som om Taines Aarsagspyramide
blev vendt om og sat til at balancere paa sin
Spids.
Han fortaber sig længe i den hjernefysio-
266
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
