Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Femte häftet - Hippolyte Taine. Af Paul V. Rubow - III. Erkendelsen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Hipp o Ly t e Ta i n e
logiske Side af Sagen, lokaliserer
Fornemmelsen, søger som en ny Descartes efter det
Sted hvor Nerveprocessen faar sin
Bevidst-hedskvalitet.
Alt dette blev især interessant ved
Fremstillingen, ved de mange nye og vei anbragte
Enkeltheder. Metoden var alligevel ikke
Con-dillacs, for saa vidt som Taine fulgte sit
eget Ideal af videnskabelig Demonstration:
»Ganske smaa Kendsgerninger, vei valgte,
vigtige, betegnende, ledsagede af en Fylde
af Biomstændigheder, og omhyggeligt
optegnede, det er i vore Dage Videnskabens
Emne».
Men i den videre Udvikling af sine
Tanker forlader Taine den anatomiske og
fysiologiske Basis han har lagt, og holder sig
til den rent psykiske Erfaring, navnlig sin
egen; han har samlet et mægtigt Stof af
Selviagttagelser, i Aarevis havde han
experimentere! med sit Sjæleliv. Her ligger hans
mest glimrende Beskrivelser, navnlig giver
han en storladen Skildring af
Bevidstheds-elementernes Kamp mod hinanden. Han
und-gaar naturligvis ikke at komme ind paa
spekulative Konstruktioner. Han tænker sig,
at de psykiske Elementer glider ned i et
Reservoir, hvorfra de har en bestandig
Tendens til at stige op igen. Faar de Lov at
følge denne Tendens, opstaar der en
Hallucination. Men normalt holder de gensidig
hinanden nede; Ligevægten i Hjernens
Arbejde virker som Bremse paa dem. Desuden
virker Sansningen, mens den finder Sted,
bremsende paa de Billeder i Reservoiret som
ikke stemmer over ens med den.
Efter denne Teori forklares Begrebernes
Tilblivelse som Resultat af en Kamp mellem
Billederne: under deres Bestræbelse for at
naa op til Bevidstheden, slider de hinanden
af. Hukommelsen forklares ikke af den fra
det attende Aarhundrede overleverede Lære
om Idéassociationerne, men som en Række
reproducerede Sansninger. Og selve
Opfattelsen af den ydre Verden forklares som en
Hallucination: une hallucination vraic.
Skønt alle Led i Taines System er
sammenkædede, »tout se tient», hele Værket ved
sin Opbygning minder om Spinozas Ethica,
er det dog ingen vanskelig Sag for
Litteraturhistorikeren at paavise forskellige Lag
som ved Gravning i geologisk Øjemed.
Som Elev af denne samme Spinoza, hvem
hele Forfatterskabet skylder sin Indvielse,
viser Taine sig i den mest overraskende Sam-
menhæng. Efter . at have afhandlet
Nervecentrernes Funktion rent fysiologisk
betragtet, og fremsat Teorien om »psykiske
Forbindelser» af Sanseelementerne, udvikler
han Tanken om en gennemført
Overensstemmelse eller Parallelisme mellem de
fysiologiske og de mentale Foreteelser, som
han udvider til at gælde ikke blot
Bevidstheden, men ogsaa hvad vi kalder
Underbevidstheden (unconscious mind).
Nerveprocessen og den psykiske Sansning staar
for os som to forskellige Fænomener, og det
ene lader sig ikke aflede af det andet. Men
det behøver ikke at komme af, at de i og
for sig har forskellige Egenskaber: det kan
bero paa den Maade vi opfatter dem paa.
Den Omstændighed at en og samme Ting
er os bekendt ad to forskellige Veje er nok
til at vi ser to forskellige Ting i den; det
gælder saaledes Alt hvad vi opfatter med
Sanserne.
Det er Identitetshypotesen, de moderne
Spinozisters psykofysiske Parallelisme, Taine
her bringer i Anvendelse. Og han viger ikke
tilbage for at give den sin fulde
Udstrækning. Den gælder altsaa ikke blot det
bevidste psykiske Liv, ogsaa det ubevidste har
sin Parallel i Nerveprocesser. Den gælder
ikke blot for Menneskene, men for Dyrene,
og ikke blot i hele Dyreriget, men ogsaa i
Planteriget. De samme Reflexer man
iagttager paa en Frø man har hugget Hovedet
af, kan man konstatere hos de lavere Dyr
cg hos Planterne, Nervesystemet er kun »un
appareil de perfectionnement», og den
aandelige Foreteelse hvis Betingelse det er, maa
kunne antages i elementær eller rudimentær
Tilstand andre Steder. Under den organiske
Verden ligger den uorganiske, den ene er
kun et specielt Tilfælde af den anden. Den
er bygget op af de samme kemiske Stoffer,
underkastet de samme fysiske Kræfter og
mekaniske Love. Den er forskellig fra den
organiske i Grad, ikke i Natur. »Hvad vi
kalder Livet er en finere kemisk Virkning
af mere sammensatte kemiske Elementer.»
Til den laveste Grad af fysisk Foreteelse
svarer saaledes den laveste Grad af
aandelig. Det er Panlogismens eller Panteismens
Idé udtrykt i et moderne, for
Naturvidenskabsmænd fatteligt Sprog, men stadig
Spinozisme.
I en ny, aandfuld Formulering af Spinozas
Lære munder da den hele Udvikling ud:
Naturen har to Ansigter, og de samtidige og
267
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
