Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sjätte häftet - Bellman og Danmark. Af Fr. Birket-Smith. I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Bellman og D anm a r k
Fredmans begravning. Litografi af Vilhelm Pedersen.
I P. O. Welander s Udgave af Fr edmans sånger. Köbenhavn 1844.
gåve1 og desuden samme Aar paa
Wahl-ske Boghandels Forlag en Udgave ved C.
Nielsen, Cand. philos., forsynet med en
Række ganske kvikke og morsomme, men
ikke særlig godt udførte Situationsbilleder
i Kobberstik af C. L. Petersen, samt med
kobberstukket Titelblad og en lithografisk
Gengivelse af P. Kraffts
Bellmanspor-træt. Til denne Udgave svarer i Format
(lille 4:0) og Udstyrelse Musikbind,
trykte i Stockholm.
Den i disse Aar vaagne Interesse for
Bellman viser sig ogsaa paa anden Maade.
1844 opførtes paa Det kgl. Theater en
Ballet af Bournonville med Titlen:
»Bellman» og næste Aar en
Vaudeville-Bagatel »Ulla skal paa Bah af J. L. Heiberg.
Den forsøger, dog uden at hæve sig over
Banalitetens Sfære, at give en Bellman’sk
Situation ved Hjælp af om- og
efterdig-tede Epistler, forbundne ved en tvnd
1 Samme Udgave findes ogsaa med
Göteborg som Udgivelsessted.
Handlingens Traad; selv om det hele er
ganske ubetydeligt, maa man indrømme, at
nogle af Teksterne til de Bellman’ske
Melodier er ganske behændigt gjorte.
At Interessen for Bellman ikke
indskrænkede sig til de akademiske eller
litterært dannede Kredse viser bl. a. den
Omstændighed, at et Blad som »Magasin
for Natur- og Menneskekundskab»
(redigeret af I. P. Bøttiger), der var anlagt
paa bred folkelig Basis, i sit Nummer
ii. 1844. offentliggør en kortere,
begejstret — naturligvis »fosforistisk»
farvet — Artikel om Bellmans Liv og
Digtning. Artiklen er endda ledsaget af et
Portræt —- naturligvis efter en
Gengivelse af Kraffts Maleri — ikke helt daarligt
udført i Kobber af A. Hansen.
Men — ganske vist — det var
Studen-terskandinavismen, som havde skaffet
Bellman Indpas i Danmark, og det var i.
Studenterkredse og’ da navnlig i
Studenterforeningen, at Dyrkelsen af ham stod
303
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
