Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sjunde häftet - Bellman og Danmark. Af Birket-Smith. II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Bellman og D anm ar k
allersidste — har Scholander været en
sikker og velkommen Gæst i vore Koncertsale;
hver Gang bragte han en ny Buket
Bell-manssange med, og ved hans malende,
baade drastisk-burleske og følsomme Foredrag
aabnedes for det store Publikum nu
Porten til Bellmansverdenen med dens
uforlignelige Skikkelser. Som allerede sagt
dyrkedes BellmansrawgrcH vei viden om,,
men væsentlig kun i den misforstaaede
Skikkelse som Kvartet- eller Korsang; det
kunstnerisk udformede og pointerede
Foredrag havde —• mærkeligt nok — kun
haft een Udøver herhjemme, nemlig
Skuespilleren Kristian Mantzius. Først nu ved
Scholanders gentagne Besøg gik det rigtig
op for »Mængden», hvilken Rigdom af
Glæde og Vemod, Jubel og Fortvivlelse,
barokt Humor og idyllisk Ynde, der
indeholdes i Bellmansdigtningen. — I de
følgende Aar kom Sang af Bellman ligefrem
»paa Mode» her hjemme. Paa alle
Atelier’er, i alle Dagligstuer lød
Fredmans-sangene ; »Bedstemor’s» Guitar blev
fundet frem paa Pulterkammeret, hvor den
havde samlet Aaringers Støv, og med de
nødtørftigste Accorder accompagnerede
man sig til »G ubben Noac h»,
»D r i c k ur d i f t glas», »K ä r a s t e
bröder.,.» og adskillige andre. Ogsaa
Klaveret blev taget i Brug. I »H j e
m-m e t s Musik» fremkom en af Ch.
Kjerulf besørget, ny-harmoniseret
Udgave af Fredm. Ep. forsynet med
underlagt Tekst og Ordforklaringer.
Uden Mislyd forløb dog ikke denne
Bellmansbegej string. 1898 udkom det
Hæfte af V i 1 h. Møllers »Ve
r-densliterat urens Perler», der
indeholder Fredmans Epistlar. Vilh. Møller
forsøger af en ærlig Villie at reducere
Bellmans Betydning som Digter, og desuden
undser han sig ikke for paa en overlegen
Maade at moralisere over Bellmans Liv
og haane ham, fordi han ikke »drev det
til mere». Hør, hvilket Grundlag han be-
nytter for Bedømmelsen af Bellman som
Digter:
Men det er værd at erindre, at baade med
kongelige Pengegaver og med Hoftitel
lønnedes han ringere end adskillige andre Literater.
Han blev f. Eks. kun »Hofsekretær», hvilken
Titel gaves Datidens Aktører, Organister og nu
og da en Gæstgiver. Ligger der ikke heri en
Vurdering af Bellmans Levevis og hans sociale
Milieu?
Denne Bellmans sociale Stilling
karakteriserer Møller nærmere:
Han havde ondt ved at holde sig klar af
Modellerne. Det simple Sprog, han ofte lod
dem føre, havde han fælles med dem, det
havde han vænnet sig til paa Kipperne . . .
Navnlig Tvillingparret Movitz-Fredman er ham
stærkt af Huden skaaret og betyder egenlig
blot to Sider af Bellman eller Bellman til to
Tider: som syg — og som sund, som slåp og
som Karl for sin Hat . . . Bellmans Finfølelse
(var) kommet til Tider svært til agters, fordi
han havde fundet det rask at tude med Ulve,
som han færdedes iblandt.
Møllers Opfattelse af Bellmanspoesien
anskueliggøres tydeligt ved følgende Citat:
Det var for nogle Aar siden Mode, at
Skuespillere gav talte Monologer til Bedste;
Skuespilleren kom frem i sin vanlige Dragt og
beskrev eller gengav (gennem en forkortet
Dialog) en Situation, hvori en opdigtet Person
havde befundet eller befandt sig, enten ene
eller vis-a-vis en eller et Par andre Personer.
Tænk Dem en saadan Monolog, skrevet ned
og foredraget i Form af en Vise, og De har
en Bellmansk Epistel.
Om Bellmans Naturskildringer siges, at
i Reglen søges Naturbilledet og Stemningen
vakt igennem en ret omstændelig
Opregnen af Folks og Fæs Færden i det frie
paa det givne Tidspunkt, og som
Eksempel anføres om Fr. Ep. No. 48;
Solen er rund og blank dukket frem over
Horisonten, Vinden frisker saa smaat op,
Vimplen paa en Skude strækker og rækker sig. Det
er en Skude med Grøntsager, Månd og Kone
ombord, Manden tænder sin Pibe, drejer Roret,
vender Skuden, misser mod Solen . . . Saadan
bliver det ved. Smaabilled paa Smaabilled, 21
363
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
