Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sjunde häftet - Bellman og Danmark. Af Birket-Smith. II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Fr. Birke t-S m i t k
Fot. Hansen &■ IVeller.
Charles Kjerulf. iSp‡.
Vers igennem. Med denne omhyggelige Gaaen
i Detail nærmer Epistlerne sig Tvillingsøsteren
til det 18. Aarhundredes læredigtsagtige
Naturbeskrivelse, altsaa Hverdags Idyllen . . .
Gennem alle den nys omtalte »Epistel»s månge
Smaabilleder faar man dog ikke en eneste
Gang et kraftigt Indtryk af det væsenlige,
d. v. s. Sommermorgenens lune Kølighed og
vaagne Friskhed.
Lige saa overlegent Møller stiller sig
overfor Poesien, lige saa lidt har han til
overs for det Vemod, det til Tider
fortvivlede, der indeholdes i mange af
Bellmans Sange. Han affærdiger det med
følgende Ord:
Der er ingen Grund til at gøre stort
Paastyr over, at en eller anden i Selskabet kan
komme til at tænke paa, at Lykken og Livet
kan da ikke vare evigt, er tværtimod kortvarigt.
Den Slags flygtige Besindelser smutter let ind
og ud af halvt berusede Hjerner.
Rokoko-Ti-dens ofte saa koket-smægtende Melodier førte
dem desuden med sig.
Naturligvis — kan man sige — fik en
saadan Bedømmelse ikke Lov til at staa
uimodsagt. En fremragende
Bellmanken-der og -Entusiast, den altfor tidlig afdøde
Tyge Broge, imødegik den skarpt i
»Nationaltidende» 2. Sept. 1898. Han gør
opmærksom paa, at Møller aldeles har
overset Poesien, en væsentlig Ingrediens hos
Bellman, og slutter sin Artikel:
Paa denne Maade — så nyktert og så torrt —
expederer Antologien Bellman og hvad han har
skabt. Det vil derfor ikke undre Nogen, at
dens eneste Anerkjendelse af ham indeholdes
i den Bemærkning, som anføres efter en
kjøbenhavnsk Forsimpling af den vidunderlige
Epistel om Kortspillet i Klubben, at »tabt bag
af en Vogn som Digter var Epistlernes
Forfatter ikke»; men for at man ikke skal drage
for vide Konsekvenser af denne Skamros,
tilføjes det strax, at Hensyn til Melodi og Rim
ledede ham en Smule til at lade det gaa, som
det kunde, »Knald eller Fald». Derimod vil det
maaske nok forbavse lidt, at Professor Møller
364
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
